WANDERING, WONDERING ✗ Mitis

Chrome
✕ I'll be the watcher of the eternal flame, ✕

Tag ✗ @mitis

Sommeren var nærmest altid varm og solskindrig affære, hvilket ikke var anderledes i år, men næsten alle somre havde også deres grå dage og i dag var en af dem. Tunge, grå skyer var trukket op siden tidlig morgen, men det var først nu, sent på formiddagen, at regnen faldt. Ikke at nogen havde nogen grund til at beklage sig, for regn bragte altid lidt nyt liv med sig og varmen fik altid alting til at ælde en smule hurtigere. Og om sommeren var regnen end ikke kold, så der var virkeligt ingen grund til sure miner.

Ikke desto mindre var der lidt sure miner at finde, i hvert fald hos en hvis plettet hingst, som blev gjort følge af en gråbroget hoppe. Det var dog ikke på grund af vejret - han havde som sådan intet mod at være helt og aldeles gennemblødt, for det havde været meget varmt på det seneste - men fordi han følte, at der var noget galt. Som om han ikke havde gjort nok. Og dog vidste han, at han havde gjort meget; han havde både en datter - hvor end hun var endt henne lige nu - og en hoppe, som var villig til at følge ham gennem det meste. En hoppe, som han faktisk holdt meget mere af, end han nogensinde havde troet han ville. Hun var den første, som han havde mødt efter han var vågnet op her, og den eneste han aldrig rigtigt havde givet slip på. Han havde aldrig rigtigt fortrudt det og fortrød det bestemt ikke nu. Det ændrede dog ikke på den irriterende følelse. Han gjorde dog i det mindste sidst for at lægge en dæmper på det.

Pludseligt og tilsyneladende ud af ingenting talte Chrome endeligt: "Mitis... undrer du dig nogensinde over, hvorfor du endte her?" Han havde ikke sagt noget i lang tid, faktisk ikke siden det var begyndt at regne. Han havde blot græsset ved siden af Mitis, mens han i ny og næ hævede sit hoved for at spejde efter fare, som det efterhånden var gået op for ham ikke var der - det stoppede ham dog ikke fra at gøre det, for man vidste jo aldrig helt.

✕ I'll be the guard dog of all your fever dreams ✕

"I am cold, can you hear?
I will fly with no hope, no fear."

Dagenes evindelige ensformighed lagde sig som vage skygger langs den brogede hoppes slanke skikkelse; savnet til Ivory syntes at være trådt langsomt i baggrunden – med det ikke sagt, at den plettede unghest ikke hvilede tungt i moderens underbevidsthed, men Ivory havde - til en vis grad - virket klar til at klare sig selv (eller lysten til det, havde i hvert tilfælde været tilstedeværende fra start). Sommeren visnede væk med længere nætter og flere dage som denne; tunge regnvejrsskyer samlede sig hviskende over deres hoveder, imens vandet i form af perlende regndråber gled ned langs siderne af hendes krop og farvede den gråbrogede pels i mørkere nuancer.
Hun havde det godt sammen med Chrome. Sammen havde de set vinteren komme og gå to gange, og på trods af at de sommetider kunne komme på kant af hinanden, syntes dette endnu ikke at afholde Mitis fra ham. Kærlighed tvivlede hun på, var noget der kunne komme fra Chromes side, men en varme kunne dog brede sig i hjertekamrene ved tanken om den plettede hingst. Kun sommetider, vel at mærke, måtte hun ofte påminde sig selv.

Sikkerheden indfandt sig aldrig i sindet på, hvorfor Chromes humør syntes at være længere nede end normalt. Ingen ord fremstod som fornuftige i situationen, hvilket var grunden til, at Mitis ikke havde valgt at spørge ind til hvad problemet var (om der så var ét, vel at mærke).
Først da hans stemme brød den afventende stilhed der gnistrede imellem dem og snoede sig om de faldende regndråber, hævede hun hovedet og fæstnede øjnenes ravgyldne irisser på ham. ”Åh …” En vag undren. ”Det tænkte jeg mest på i starten. Jeg havde aldrig noget at komme tilbage for, du ved,” proklamerede hun lavmælt. ”Er du da ked af at være her?”

Wordcount: 294 | tag: Chrome

code by ♥