Looking for Moonlight [Åben]

Obs: Samael skal finde en månesten Den Vise har placeret på Fohens strand. Derfor tænkte jeg, at det kunne være spændende med lidt skygge aktivitet. Tråden er åben for én anden hest, og kræver svar inden for rimelig tid, ellers vil jeg fortsætte alene. Til sin færd, har Samael fået skænket noget af Illanas lys som beskyttelse, så han kan forsvare sig begrænset i kamp.

.~:SAMAEL:~.
LOOKING FOR MOONLIGHT

Evig nat prægede den sorte strand, da den spættede månehingst langsomt steg fra havet. Strålerne fra hans evige følgesven nåede ikke igennem skydækket, men alligevel synes en svag sitren af sølvhvidt lys af følge hans færd, som var han månen på den sjælløse vulkan ø. De lyse blå øjne passerede langsomt over den mørke strand, imens gyldne hove skridt efter skridt blev farvet, som fortærede øen hans lys. Dette var dog langt fra sandheden. Månehingsten, som den brede sjæl så ofte blev kaldt, betvivlede ikke ét skridt i det mørke sand. Hvad han søgte, skulle han nok finde. Der var ikke frygt at ane i luften omkring ham, selvom skyggerne synes at bevæge sig en anelse mere end det, de udgjorde.
I denne besyndelige verden følte han sig ganskevidst som en noget udestående sjæl, som en der på ingen måde passede ind. En puslespilsbrik i det forkerte puslespil. Han havde aldrig sat hovene på denne ø før, og selvom han til tider havde spejdet imod den i horrisonten, undrede det ham nu ikke, at hans færd aldrig havde bragt ham hid. Skyggeøen var for fjendtlig, og for ens, til at hans melodiske hjerteslag kunne holde tankten. Let blev de lyse næsebor udspilet, da noget synes at sno sig om hans bagben, men som den rolige sjæl han var, fortsatte han ufortrødent, uden at kigge sig over skulderen. Skyggerne var levende her, det var dem hans sjælemage var så evigt bange for at miste sit lys til. Han ville ikke være her for længe, kunne det undgåes. Hellere finde den sten han var blevet påbudt, og vende tilbage til de solskindbeskinnede sletter.

´Looking for Moonlight

"Now the world is being torn apart
A terrible catastrophe, played by this symphony,
what a terrifying work of art",

Mørke omringede Foehn, og tog næsten alt lys med sig i løbet. Store eller små, end ikke månen nåede igennem de tætte skyer, der i denne nat sværmede over den askeklædte ø. Med natten fulgte ofte en stilhed, og i stilheden vandrede den røde hoppe. Hendes skridt var tavse, hendes blik tyst. Men smilet om munden lurede på de tanker der rumsterede i hendes indre, og den rødes tanker var ikke just lig denne nat. De var alle steder.
Hviskende, lurende, men altid behagelige for den rødes ører. De fortalte hende nyt, de rejste over landskabet længere fremme. Og de spejdede for den røde, så hendes fokus kunne ligge andetsteds. Elegant var den mørke skønhed, sådan som hun roligt gled over engene. Og en afslappet dovenhed hvilede i hvert skridt... for hun havde ikke travlt.

En forstyrrelse i landet fik hende til kort at stoppe op, og i vane lagde hoppen hovedet en anelse på sned. HVad vaar nu dette? Hendes mule rynkedes svagt, inden at hun strakte hovedet imod vinden. En fært, en fremmed, en fornemmelse hun ikke kunne sætte en hov på, men en fornemmelse der fik hendes skygger til at svirre tilbage til hende. Hektiske var de dybrøde slanger, men hun forstod ikke grunden til hende, til deres forundring.
Men reagere, det gjorde hun. Et smil listede sig over hendes mørke mule, og med en tilfreds prusten satte hoppen ned imod strandene. Åhh, en fremmed.. skyggerosens smil fik en forventningsfuld stemning til at stige sig i dem, omkring dem, og de trak sig tilbage til hoppens bringe.
Hvem kunne det være..

"Loving me would not be easy... It would be a war. You will hold the gun, and I'll hand you the bullets.
So breathe, and embrace the beauty of the massacre that lies ahead".