Post by Deleted on Aug 16, 2016 22:37:14 GMT 1
Elijah
Tag: Åben | Tid: Tidlig morgen
Græsset var stadigt vådt af dug da en lille, slank skikkelse satte sine små hove i. På trods af størrelsen blev hvert skridt taget med en god mængde selvsikkerhed - hingsteføllet var på ingen måde bange for, at have bevæget sig ud på et område, som potentielt kunne tilhøre nogen. Og dog var hvert skridt en smule hastigt, som ønskede han ikke at være der for længe. Efter et par enkelte slog han ligefrem over i galop, men så stoppede ideen, om at han ikke ønskede at være der, også, for et pludseligt spring sendte ham sidelæns, inden han indledte en serie af legende buk. Et føl var man vel stadig, selvom man ikke var med sin mor længere!
Længe gik der dog ikke før end, at hingsteføllet stoppede og stod alene mens solen gik op. Ikke fordi han ikke godt kunne være forsat, for han pustede ikke just på trods af sin lille energiske udfoldelse. Langsomt sank hans skuldre, mens han så frem for sig med et pludseligt trist udtryk. Uanset hvor meget energi man havde, så var det svært at bruge den, hvis man var alene... og ensom, for det var præcis hvad hingsteføllet var. Som sådan tænkte Elijah ikke meget over det, at han var alene og ensom, men ikke desto mindre var det umuligt at modsige. Han kunne altid springe tilbage til sin energiske holdning, men det holdt ikke rigtigt længere. Lige så hurtigt som han kunne springe ind i den, lige så hurtigt forlod han den igen - han var aldrig rigtigt trist, men heller aldrig rigtigt glad, for ingen af delene holdt længe nok.
Med humøret og energiniveauet sunket begyndte Elijah at gå igen. Det var forvirrende heletiden at hoppe mellem sindstilstande uden rigtigt at forstå, hvorfor ingen af dem syntes at forblive - i stedet blev de konstant skubbet til side af en neutral ligegyldighed når de havde været tilstede for en kort stund. Let virrede han med sit hoved før han pludseligt standsede og spidsede ører - hvad var det han lige havde hørt?
אֱלִיָּהוּ
