En kreativ titel [Illana]

Den grå hoppe stod under et træ hvis blade hvislede hver gang en brise drev forbi. Det var ikke det bedste vejr til trods for sommeren var over dem, og ind i mellem fandt små regnbyger vej ind over øen. Det generede dog ikke hoppen, som fandt det lidt køligere klima et dejligt alternativ til de hede sommerdage. Meget skete der ikke i hendes liv, men hun stod blot og stirrede blankt ud i luften fordi hun ikke havde bedre at give sig til. Hun følte sig ind i mellem lidt rastløs og trangen til eventyr trængte sig på, men der var ikke meget ved eventyr. Den ene ø var en bunke sand, den anden en bunke aske med ubehagelige typer, og den anden en stak træer med et monster på. Nymfen var ikke til at finde og hun havde intet set til hendes ven i bjergene i længe.
Hun gabte og smaskede da døsigt, inden hun skiftede vægten over på det andet bagben. Endnu en dag til samlingen.

Den gyldne Illana var på vej væk fra flokken, som hun havde tilbragt de sidste dage i. Tiden var snart nær, og hendes tanke var faktisk at sætte kursen imod Tenga snart - det eneste der manglede var blot, at sørge for flokkens sikkerhed inden hun og Brêgo kunne forlade den. Eftersom Brêgo var en af vogterne, ønskede Illana at han sluttede sig til samlingen på Tenga, som forhåbentlig ville blive så talrig som muligt. Den eneste der manglede, som Illana ej havde kunnet finde, var den brune Matthew.

Hun brummede sagte, i det hun slog frem i en smidig trav. Over hende hang grå skyer, og op til flere regndråber havde ramt hendes gyldne ryg i løbet af den sidste times tid. Dog var blæsten ikke voldsom i dag, og omgivelserne varme, så det generede ikke meget, at regnen af og til faldt. Illana prustede en anelse hårdt, men tilfredst, som hun forlod flokkens område for at søge ud efter Brêgo. En sidste aftale skulle på plads.

Langt kom Illana ikke, førend Lyset om hendes hals sansede noget. En sjæl var i nærheden - en sjæl, som Illana kendte til. Hun stoppede hurtigt sine yndefulde bevægelser for at spejde efter den unge Euphoria; en hoppe, som Lyset havde en særlig kontakt til, Den grå besad nemlig magi, som var ren på en helt anden måde ens Lysets. Hun havde arvet det, var designet til at bære det; og hendes egenskaber var forunderlige. Illana kneb øjnene en anelse sammen for at finkæmme området; og snart fandt hun den grå stående under et træ, ikke langt derfra. Illana udsendte et hilsende vrinsk, inden hun med ivrige skridt satte imod den grå hoppe.

[18]

Et vrinsk afbrød hendes døsen under træet, men det gjorde ikke Euphoria noget. Hun lyste tværtimod op i et smil og drejede uden tøven rundt med et glad vrinsk og travede imod den gyldne hoppe så snart hun havde spottet hende. Hun slog kort op i et kådt buk, inden hun igen faldt i trav. Der var masser af energi i unghoppen, som sjældent blev brugt. Det kriblede i hende for at få afløb for det, men der var ikke meget at lave i området. Hun synes også det ville være fjollet at tonse rundt helt selv. Hun nåede nu den gyldne med et bredt smil, inden hun uden tøven satte hovedet mod hendes bringe.

" Illana "

Brummede hun nu muntert. Det havde også været længe siden hun havde set den gyldne, så et savn var at spore i hendes stemme.

Der gik ikke længe før den grå vågnede op fra sin sovende tilstand, og besvarede Illana med glade toner. Den gyldne slog et ivrigt slag med hovedet, inden hun øgede sit tempo, så de to hopper hurtigere nærmede sig hinanden. Den grå's ivrighed smittede let af, og Illana kopierede hendes kådhed, ved at slå sine forben frem i et muntert hop, inden den nåede hinanden nært nok, til at kunne snakke. Her sænkede den gyldne hoppe farten og endte i en elegant skridt, herefter i en parade tidsnok til at modtage den grå, som sænkede sit hoved og lænede sig imod den gyldnes bringe. Illana rodede med kærlige toner den grå i manen, lige bag ørerne, inden hun med et smil puffede imod den grå's hals.

,,Hvordan går det, kære Euphoria? Det er længe siden jeg har set dig."

Hvis sandheden skulle frem, havde Illana ikke været meget i flokken. Dog havde hun, når hun havde aflagt flokken nogle besøg - både for at hvile, men også se de medlemmer, der boede der, ikke spottet den grå. Med milde toner brummede Illana, inden hun hævede hovedet lidt, for at give den unge hoppe plads til at bevæge sig, hvis hun ønskede det.

[19]

Euphoria nød kærtegnet og spandt næsten i ren og skær behag. Det var sjældent hun havde sådan en kontakt med andre. Faktisk var det så sjældent at hun ind i mellem kunne glemme hvordan det føltes som, men det var nu ikke noget der tyngede hende i dette øjeblik. Hun så op på den gyldne hoppe med et smil. Der var liv i de ravfarvede øjne, ja de var sågar nærmest helt elektriske med den energi hun besad.

" Det går fint. Jeg har prøvet at slå tiden ihjel, men det er som om at dagene bare bliver længere. De fleste af mine venner er forsvundet, og det har ikke lykkedes mig at finde dem. Måske de er på de øer hvor jeg ikke vover mig over. "

Euphoria lagde ikke skjul på hendes kedsommelige tilværelse som hun levede i øjeblikket. Hun dvaskede jo egentlig bare rundt i sine egne tanker, nogle gange kunne hun gå i timevis uden at opfatte verden omkring sig. Efter Illana havde lært hende at frembringe den magi der hvilede i hende, ja så havde hun følt sig mere og mere rastløs. Måske det var det som kriblede i hende, men hun var ikke sikker.

Lyset om den gyldnes hals var begyndt at danse i hvide nuancer, fordi det reagerede på den rene magi, som rumsterede i den grå hoppes indre. Det var en kraftig magi, som den unge besad, og Lyset nærmest hyllede den. Illana smilede let ved den følelse, som bredte sig i hendes indre, inden hendes fokus faldt helt på den grå igen - det glædede den gyldne, at Euphoria satte pris på deres genforening.
Med lyttende ører studerede Illana forsigtigt den nu voksende hoppe, imens hun snakkede.

,,Måske, kære Euphoria. Jeg selv synes der er mange sjæle, som synes forsvundet. Landet er dog stort, og det kan være deres stier simpelt leder dem uden om din, eller min for den sags skyld. Ikke at det ikke er beklageligt. Hvor er det, du helst ikke vover dig hen?"

Spurgte Illana nysgerrigt. Selv vidste den gyldne, hvor hun helst ikke satte sine hove; men landet rummede mange andre øer, hvor der kunne opleves mange fantastiske ting. Hvis den unge grå ikke vovede sig væk fra Leventera, kunne det måske være årsagen til, at hun ikke så sine venner så tit?

[20]

Euphorias ravfarvede øjne hvilede kort på lyset om hoppens hals. Det virkede altid så livligt og fyldt med energi. Hun lagde det dog fra sig da Illana igen talte. Hun nikkede roligt og måtte konstatere at hun måske nok havde ret. Hvis deres stier bragte dem hvor hun ikke vovede at gå hen så kunne det godt være lidt op ad bakke og få dem at se. Hun brummede stille og betænkeligt ved den tanke.

" Vulkanøen, der er intet for mig derhenne. Chibale holder jeg mig gerne fra.. han bor der.. "

Hun havde ikke meget til overs for sin far, co-skaber eller hvad han egentlig var til hende. Frygten for ham var der stadig, men den var ikke så fremtrædende mere. Euphoria forsøgte blot i stedet for alt i verden ikke at komme i nærheden af øen. Selvom hun ikke var bevidst om at han kunne poppe op for øjnene af dem hvis det var det han ønskede. Det var heldigvis en viden hun var foruden. Euphoria rystede dog på hovedet for at slå tanken om ham væk. Han skulle ikke værdies for mange tanker. Hun lagde i stedet atter hovedet mod Illana. Her var hun tryg og i sikkerhed.

Lyset kunne ikke undgå at bemærke Euphorias interesse, og begyndte blot at danse endnu mere i krystallens hule. Endda rakte enkelte stråler af ren energi ud, for at røre ved den magiske grå, draget af hendes egen magi. Illana brummede muntert, for hun kunne tydeligt føle Lysets tiltrækning til den fremmede magi, føle nysgerrigheden og glæden. Derfor tillod Illana også, at den grå berørte krystallen, som blot blev endnu mere livlig af det.

Hun rettede blikket imod den grå's øjne, da hun fortalte Illana, hvor hun ikke ønskede at komme. Vulkanøen kunne hun forstå; selvom hun vidste, at hendes moder af og til vandrede der. Den anden ø var Chibale, hvor en bestemt boede, som hun ikke ønskede at betræde. Eftertænksomt brummede Illana, for hun var faktisk ikke sikker på hvem den unge grå refererede til; men hun havde sine anelser.

,,Er det der, din far bor?"

Spurgte hun forsigtigt. Hun vidste at Euphoria havde et meget anstrengt og angstpræget forhold til sin far, som var den ondskabsfulde Rumpelstiltskin, men Illana vidste faktisk ikke, hvor denne hingst holdt til. Aldrig have hun mødt ham - og hun håbede, at hun aldrig ville komme til det.

[22]

Euphoria betragtede lyset som det rakte ud og virkede til at live op. Hun puffede igen til krystallen med en nysgerrig mine. Hun var dybt fascineret af dette fænomen. Hun så på Illana og tanken strejfede hende. Hun ville ønske at hun havde været hendes mor. En stille nikken kom som svar på hendes spørgsmål, inden hun puttede hovedet ind mod hendes hals, blot for at mærke den varme og kontakt fra hende. Den grå følte at den gyldne var den eneste hun kunne betro sig til uden betænkeligheder. Den grå havde ellers mange betænkeligheder, men som sådan så levede hun nogenlunde bekymringsfrit så længe hun forblev i nuet.

" Jeg mødte en fra vulkanøen engang.. En hvid hingst.. Han virkede så forvirret, som vidste han ikke hvordan han skulle opføre sig.. Lidt.. langsom.. Er de alle sådan derovre fra? "

Spurgte hun nu med undren, dog samtidigt nysgerrighed i stemmen. Belail, som hun ikke havde fået navnet på havde været et mærkværdigt møde. Hun havde dog ikke set ham siden.

Illana, den gyldne, brummede sagte imod den unge grå, da hun bekræftede teorien om, at hendes fader boede på øen Chibale. Ikke længe efter følte Illana det lette pres, da den unge igen lod sin krop komme nærmere den gyldne, for ligesom at putte sig ind til hende. Illana brummede mildt, og Lyset om hendes hals udsendte atter sine energiske stråler, som ligeså kærtegnede den grå Euphoria. Stilheden herskede over dem en stund, for der havde ikke været flere ord, som var nødvendige at udveksle omkring Chibale, og hvorfor den unge Euphoria ikke ønskede at vandre dertil. Af hvad Illana kunne huske, havde den grå's fader ikke behandlet hende særligt pænt, og det havde efterladt et ar, ganske vidst et usynligt et, men et, som den unge grå ikke kunne tilgive. Illana viftede ganske let med halen, inden hun så ned imod Euphoria, som nu stillede et spørgsmål. Var alle heste, der boede på Vulkanøen, så forvirrede som den hvide hun havde mødt? Illana brummede efter tænktsomt. Hun havde efterhånden mødt mange Skyggeheste, men ingen af dem lod til at passe præcist på den beskrivelse, som Euphoria kom med.

,,Jeg har aldrig selv mødt en, som passer på din beskrivelse, kære Euphoria. Jeg holder mig selv fra Vulkanøen, da jeg frygter den og dens beboere; men Skyggerne breder sig og betræder størstedelen af landet nu. De, som jeg har mødt, har ikke virket forvirrede, som sådan - men af hvad jeg kan forstå, har deres skygger meget tydelige stemmer, som de ikke kan blive foruden. Måske var det disse stemmer, som den hvide hingst var forvirret over? Selv ville jeg blive forvirret, hvis stemmer der ej var mine egene, hele tiden snakkede til mig og bad mig gøre ting, som jeg ikke selv havde lyst til"

Om Skyggerne reelt bad deres bærer om ting, som de ikke ønskede at udfører, vidste Illana faktisk ikke. Det var en tanke hun havde fået, efter at have mødtes med Ayin; en hingst, som hun havde haft kendskab til før han var blevet skyggebærer. Han havde spurgt hende om en ganske simpel ting; nemlig om det var svært at modstå Lysets stemme. Illana vidste, at Lyset ikke havde en stemme - men derimod delte sine følelser med hende - men det havde givet hende en fornemmelse af, at Skyggernes tilstedeværelse kunne være ret dominerende hos den, som bar dem. Desuden havde den arrede Taia også været meget præget af Skyggerne, som havde søgt tilflugt på hendes krop, og det havde virket som om hun var to forskellige heste i én. Illana rystede let på hovedet, inden hun forsigtigt gnubbede den grå. Hun frygtede hende ikke; men vidste at den magi, der lå gemt i hendes krop, kunne fremprovokeret hvis man gik for hårdt til hende, og det ønskede Illana ikke.

(25)

Trygheden havde fundet vej til Euphoria og hun stod blot og nød nærværet fra den gyldne hoppe, hvis ro smittede af. De mandelformede ører vippede stille ved hendes ord, som hun nu forsøgte at forstå. Hun lyttede stille, mens tankerne gik på hvad de mon reelt var for nogle væsener. Hun havde hørt snak om at Nymfens mor var en af dem, men den dag hun havde mødt Ava synes hun da ikke det havde virket sådan, men hun var selvfølgelig ikke længere i flokken så det var vel svært at sige. Hun så op på Illana og nikkede så stille med et tænkende udtryk i de ravfarvede øjne.

” Jeg tror du har ret.. Det må være forvirrende. ”

Brummede hun så stille, inden hun mimrede let med mulen i det Illana begyndte at gnubbe hende. Mulen søgte det gyldne skind og hun gengældte nu. Euphoria havde mange tanker i hendes unge sind. Nogle var ganske simple, og andre begyndte at presse sig på i takt med at hun blev ældre. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle greje dem, så hun lod det ligge.

Illana mødte Euophoria's blik, da hun så imod hende. Et lille smil fandt hurtigt vej til den gyldne, inden hun brummede sagte og nikkede til den grå hoppes ord. Det måtte virkelig være forvirrende at høre stemmer, hvis hensigt ikke var den samme som ens egen. Hun viftede et par gange med halen, inden hun strøg Euphoria ved manen efter at have gnubbet hende lidt. Det var rart at være social på denne måde med en anden - det var længe siden - og samtidigt så kunne Illana ikke lade værre med at føle denne nærmest moderlige tilknytning til den unge hoppe, på trods af hun ikke var hendes eget afkom.

,,Du er gode veninder med den sorte hoppe.. Nymphadora, ikke sandt?"

Illana brummede sagte. Hun menes at huske de to sammen, da de var yngre; og med de ord, som den grå kort forinden havde sagt i baghovedet, kom Illana til at tænke over, om denne Nymphadora også var en af dem, som den unge Euphoria manglede. Illana mente dog at hun havde været i flokken for nyligt, så måske dette kunne muntre den unge grå lidt op.

[38]

Euphoria brummede let, men med en tænkende mine over hende. Den grå hoppe brugte meget tid på at tænke over finurlige ting. Nogle ting var mere dystre og skræmte hende, men det var nogle gange som om at hun kunne føre en hel samtale med sig selv inden i hendes hoved. Det var nu nok noget fjollet noget at gøre, men hun gjorde det nu alligevel. Det var især når hun var alene, men der var mange ting hun undrede sig over. Også på nuværende tidspunkt. Hun så på Illana og vippede hovedet let på sned med en stille brummen.

" Nymfe.. Jo . "

Det var længe siden hun havde set Nymfen. Det var faktisk længe siden hun havde set ret mange. Euphoria slog tanken væk. Hovedet blev lagt på Illanas ryg og hun sukkede blot roligt. Den unge hoppe kedede sig noget så grusomt. Hun var ung og trængte til at få luft under hovene. Man kunne roligt sige at hun var rastløs.

5

Den unge grå bekræftede, at hun var veninder med den sorte hoppe; Illana havde set hende for ganske nylig, og havde egentlig undret sig lidt over at de to unge hopper ikke havde slået sig sammen igen. Illana brummede i varme toner, da Euphoria lagde hovedet op på hendes ryg. Hun gnubbede hende venskabeligt ved overgangen mellem hals og skulder, inden hun vippede sine ører imod den grå hoppe, som rummede langt mere end øjet kunne se.

,,Jeg så hende den anden dag, udenfor flokken. Hun havde retning herhen, så jeg kunne forestille mig hun er her et sted.. "

Informationen vidste Illana ikke, om Euphoria satte pris på. Måske var der en grund til at de to ikke havde fundet hinanden; som små havde Illana oftere set dem sammen end hver for sig. Hun tyggede let, for at få nogle af de løse hår fri af mulen, inden hun fortsatte lidt med at gnubbe. Efter en lille rum tid holdt hun inde, og løftede hovedet let, så hendes mule kunne hvile på Euphorias mankekam.

,,Vil du med en tur til stranden?"

Spurgte hun så. Illana selv ville ikke have noget imod at bevæge sig, og nu befandt hun sig tilfældigvis i selskab med en af de yngre, som måske lettere kunne overtales til lidt fart, end de ældre. Illana brummede opmuntrende inden hun slog et lille slag med hovedet.

[13]

Euphoria så kort på den gyldne med et lille smil. Hun havde i sinde snart at finde Nymfen igen, men hendes veninde var hurtig og det var tit hun havde misset hende med et mule hår. Den eneste grund til hun ikke var fulgt efter var fordi at Nymfen muligvis havde bevæget sig væk fra flokkens område og det var sjældent Euphoria begav sig derud. Et stille og roligt suk lød fra hende da Illana næsten havde fået hendes nulret i søvn. Det var dog hendes stemme som fik hende vækket lidt fra den døs hun havde været på vej ind i . Den unge lyste op i et smil og nikkede ivrigt.

” Sidste mand er en græshoppe ”

Udbrød hun begejstret, inden hun nu pilede afsted med en højlydt latter. Måske ville den latter dø ud når hun fandt ud af hvem af de to der nu rent faktisk var hurtigst, men for Euphoria var det en helt befrielse at sætte lidt tempo på og give slip på de bekymringer der fandt sted.