A Whole New World [Dovahkiin]

Dovah trak en anelse forsigtigt på smilebåndet og nikkede næsten usynligt. Han tog i hvert fald ikke nogen kamp op mod nogen, hvis de kom og ville have hende retur.  Dovah sitrede let da hun velvilligt kom hen til ham og han stod en anelse forvirret og puffede til hende med mulen. Det var tydeligt at se han ikke helt vidste hvad han skulle gøre af sig selv, selvom han kunne mærke at han bestemt nød hendes selskab.   Mulen strøg hende over halsen og nussede hende let i manen. Dovah var en rimelig blid hingst, og hoppernes gunst var ikke noget han var vant til at få.  Han kunne erindre fejlslagne forsøg, endda når de var i brunst. 

Lumine var ikke i brunst, selvom hendes opførsel kunne narre de fleste.  Det var den opførsel der fik den gyldne hingst til at stå og være lidt paf. Han vidste ikke rigtig hvordan han skulle stå og gå, men han kunne jo godt være flink og kæle lidt for hende.  Det var jo det længste han nogensinde havde nået, inden han som regel var blevet forstyrret af en sur alfahingst.

Han trak på smilebåndet og nikkede ganske let, hvilket hun tog som en accept til at give den fuld skrue og derfor smilede lusket.
Hun kunne mærke ham sitre, da hun gned sig op ad ham, og det gjorde hende glad og opstemt - snart ville han ikke kunne modstå hende længere!
Hun blev en anelse overrasket, da han strøg hende over halsen og nussede hendes man. Han var... sød ved hende? Hun havde aldrig rigtigt mødt en blid og kærlig hingst før, så det var meget nyt. Hun vidste næsten ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv... Hun var kun vant til at få det lige på og hårdt og kunne derfor næsten slet ikke forholde sig til, at han var så sød ved hende.
Næsten trodsigt vandrede hun derfor op foran ham og nærmest pressede røven lige i ansigtet på ham med et kropssprog, der tydeligt sagde, at han så kunne se at komme i gang!

Dovah forsøgte i hærdigt at være flink ved hoppen.  Han så dog noget overrasket til, da han pludselig havde hendes bagparti presset op mod sig.   Han stod en anelse forvirret, og nippede i stedet lidt til hendes kryds, mens han da bare fortsatte med at nusse hende der. Han kom i nu og næ med nogle små hingstede og udefinerbare lyde, men han var ikke helt sikker på om han ville have ham til at? Nej det kunne da ikke passe.  Dovah snuste grundigt til ham for at se om han havde taget fejl af noget, men nej der var intet.  De tofarvede øjne søgte nu efter svar ved hende, mens han tiltede hovedet på sned, men det eneste han så var hendes bagparti og en ret kraftig hentydning.
Musestille og forsigtigt nærmest kravlede han op, og forsøgte sig stille frem.  Mulen hvilede blidt mod hendes hals, mens det endelig lykkedes for ham at regne ud hvordan man egentlig gjorde.  Han var blid som et lam overfor hoppen, for han ville nødigt gøre hende fortræd, nu når han havde chancen.  
Han strøg mulen over hendes hals, inden han efter noget tid gled ned fra hende. Stadig en del forvirret over hvad der helt præcist foregik.  Han vidste i hvert fald ikke hvad han skulle sige.

17

Det kom ærlig talt noget bag på hende, da Prince Charming ikke reagerede på anden måde end blot at begynde at nusse hendes kryds. Hun kunne høre på hans små hingstede lyde, at hans krop var klar, så hvorfor stod han bare dér? Følelsen af at blive nusset var dog rar, og for første gang nogensinde fik Lumine fornemmelsen af at slappe helt af i kroppen før en omgang sex...
Helt stille og forsigtigt kravlede han op på hende og hvilede blidt mulen mod hendes hals, mens han gik i gang. Han bed sig slet ikke fast i hende, men var derimod blid som et lam under hele seancen. Hun lukkede øjnene i og sukkede afslappet, mens hun bare nød det i fulde drag.

Efter lidt tid strøg han kærligt mulen over hendes hals, inden han lod sig glide ned fra hende. Hun åbnede øjnene i en rus af velbehag og kunne slet ikke forstå, hvad der var sket. Kunne man virkelig have sex, uden at det gjorde ondt?? Det var noget af det rareste, hun nogensinde havde oplevet!
Hun vendte sig da om igen og strøg ham kærligt over næseryggen.

,,Mange tak, det var en dejlig oplevelse."

Den gyldne hingst brummede stille og forsøgte at hitte ud af om det nu havde været ok. Nok kunne han være yderst egoistisk, men i bund og grund var han en flink hingst.  Han fik snart sit svar da hun strøg ham over næseryggen og han kom med et stille smil inden han kælent nussede hende i manen uden at sige ret meget.  Han stillede sig blot tæt på hende, mens han fandt tiden til at opvarte hende lidt.  De blev jo ikke forstyrret.  Han vippede let med ørerne, mens han brummede let. 

" Du er den første.. "

Brummede han blot indrømmende, inden han begav sig videre i hans opvartning. Vandet begyndte dog at føles køligt omkring dem, og han puffede stille og opfordrende til hende, inden han begav sig ind mod land. Stadig en anelse på vagt.

Hendes anerkendelse fik et lille smil frem på hans mule, inden han gengældte hendes berøring ved at nusse hende i manen. Han blev blot stående tæt på hende og fortsatte med at opvarte hende. Hun så nok en anelse overrasket ud i ansigtet, da hun faktisk oprigtigt var forundret over, at en hingst overhovedet gad bruge tid på at stå og værne om hende på denne måde bagefter... Det havde hun virkelig aldrig prøvet før. De fleste hingste ville bare have det lige på og hårdt og så af sted igen! Så det her var faktisk virkelig rart...
 Overraskelsen ville ingen ende tage, da han pludselig brød stilheden imellem dem ved at sige, at hun var hans første. Kunne han virkelig mene dét, hun troede, han mente? Hun så dybt chokeret på ham.

,,Vent... Altså, er jeg den første hoppe, du nogensinde har været sammen med??"

Han puffede nu opfordrende til hende, inden han begyndte at skridte tilbage mod land. Hun syntes også selv, at vandet var begyndt at føles lidt koldt efter deres ophedede omgang, så hun fulgte uden tøven med ham. Hun ville for alt i verden ikke gå glip af hans svar! For hun kunne slet ikke forstå, hvordan så smuk og charmerende en hingst som ham ikke havde været sammen med mindst 100 hopper før hende!!

Han nåede land og rystede sig let, mens han så tilbage på hende. Han afventede at hun kom hen til ham før han ville give hende svar på hans spørgsmål. For ham var det jo logisk. Han bar ingen rang eller titler som sådan. Selvfølgelig havde han ikke været med nogle.

" Well yeah.  Hopperne hvor jeg kommer fra tilhører Herrene af de forskellige områder.  De passer godt på dem, eller har andre til det.  Jeg har gjort forsøg, men altså..  "

Dovahkiin afbrød sig selv, og begyndte i stedet at gnubbe hende over kroppen.  Han tog sig god tid om hende, for han vidste ikke om han ville se hende igen når først deres veje skilles.  Han håbede det da.  Måske han en dag kunne finde styrken og modet til at udfordre hendes herre.  Den gyldne vidste dog godt at helvede ville fryse over før det ville ske. 

Hun fulgte efter ham ind på land og rystede ligeledes sin tynde pels over. Det havde været forfriskende med en lille svømmetur, men det var nu rart at komme ind på tør grund igen.
Han så nu tilbage på hende og svarede hendes spørgsmål. Hun så forundret på ham. Et land, hvor hopperne slet ikke måtte være sammen med andre end sin herre? Hold da op, det lød godt nok deprimerende... Hun smilede charmerende til ham.

,,Jamen, hvad så her i Andromeda? Hopperne må da stå i kø for at være sammen med en charmetrold som dig!"

Han begyndte nu at gnubbe hende over kroppen, hvilket fik hende til at brumme taknemmeligt. Hun satte virkelig pris på, at han gad gøre alle disse søde ting ved hende, og derfor begyndte hun også blidt at gnubbe ham tilbage - hun var ikke bleg for at give lidt omsorg til gengæld, når nu han behandlede hende så pænt.

1
Dovah trak svagt på smilebåndet og rystede let på hovedet.  Hans mule strøg hende over ryggen og han brummede i stedet med blide maskuline toner.  Man kunne måske diskutere hvor vidt at Dovah var en hård negl, men han kunne godt være det, hvis det nu var det som han så værende bedst for hans situation, men ikke her ved Lumine. Det havde været en mystisk oplevelse, der dog havde været yderst behagelig, så her kunne han godt lade den mere blide side få frit løb.

" Jeg holder mig som regel mest for mig selv, så har ikke haft chancen for at møde så mange andre. "

Brummede han så roligt.  Mulen arbejdede sig stille og roligt over hendes krop, som han kærtegnede med blide bevægelser. De tofarvede øjne holdt øje på hende ud af øjenkrogen i tilfælde af hun skulle afvise mere berøring. 

" Hvad med dig?"

Hun blev meget overrasket over hans ord, det måtte hun indrømme. Hvorfor ville en så smuk og prægtig hingst som ham dog gemme sit potentiale væk på den måde?! Hun brummede forbløffet.

,,Det må jeg nok sige, det havde jeg ikke regnet med... Men jeg er da glad for at have kunnet give dig den oplevelse som den første så. Du burde dog helt klart tage at komme noget mere ud blandt hopperne - for du var ganske god til det, og så er du sød og charmerende, og ser super godt ud."

Hun blinkede charmerende til ham. Det var godt nok aldrig sket, at hun havde opfordret en hingst til at være sammen med andre hopper, mens han var i selskab med hende - men med Prince Charming her var det anderledes. Hun ønskede virkelig for ham, at han skulle komme ud og nyde livet, og prøve lidt forskellige hopper af.
Hans mule arbejdede sig nu stille og roligt ned ad hendes krop, og hun stod blot helt stille og nød det, mens hun stadig gengældte hans berøringer. Det var rart at stå sådan her, så hun ønskede for alt i verden ikke, at han skulle stoppe...
Hans spørgsmål lød nu i hendes ører og fik hende kort til at stivne. For jah, hvad med hende selv... Hun var på ingen måde lige så uskyldig som Prince Charming; faktisk havde hun nok været sammen med flere 100 hingste, hvis man virkelig talte sammen.

,,Tja, man kan i hvert fald ikke sige, at jeg holder mig for mig selv... Jeg tror ikke, at der er en eneste hingst fra mit hjemland, jeg ikke har prøvet. Og her på Zenobia har jeg da også allerede fået de fleste på krogen."

Hun blinkede charmerende til ham. Hun ønskede ikke at gøre ham forlegen eller få ham til ikke at føle sig speciel, men det var nu engang dét, der var sandheden... Og hun skammede sig ikke over det, selvom hun var en prinsesse og derfor nok burde.