|
Post by [Trinse] Nzuri on Oct 19, 2018 22:28:59 GMT 1
Hun lyttede til hans ord om, at det havde været ganske normalt for ham, fordi han jo ikke kendte til andet, og nikkede let. Det havde han selvfølgelig ret i. Selvom hun selv savnede sit hjemland helt vildt, så var det jo ganske naturligt, at Titan ikke havde det på samme måde, fordi han havde været så lille, da han ankom til Andromeda, at Andromeda nok føltes som hans hjemland nu. Hun lyttede spændt med til hans fortælling, der startede med et ønske. Hun vippede nysgerrigt med de gyldne ører. Det lød virkelig interessant - lidt som starten på et eventyr! Og der viste sig da også at være en rimelig eventyrlig grund til, at Titan var endt her i Andromeda; netop at hans søster havde ønsket sin bror hertil, men var endt ud med Titan, som altså havde været den forkerte bror. Titan nævnte, at han var kommet hertil ved Rumlemuleskaft's hjælp. Hun så nysgerrigt på ham.
,,Rumlemuleskaft?" Gad vide, hvem denne Rumlemuleskaft var? Og hvis han havde evner til at bringe folk ind og ud af landet, mon så han også kunne hjælpe hende med at komme til at se sine forældre igen?
|
|
|
|
Post by Titan on Oct 20, 2018 21:04:26 GMT 1
”Rumlemuleskaft, ja….. Eller noget i den retning”Han gentog navnet bekræftende, men måtte alligevel også tilstå han ikke var helt sikker på det var sådan navnet lød. Han brugte det jo ikke specielt ofte. Faktisk stort set aldrig, og hvis ikke det var fordi det var navnet på hans brors far, ville han nok slet ikke have husket navnet overhovedet. ”Han kan lave noget hokus pokus. Ikke ligesom vogterne, men nok lige så kraftigt hvis ikke mere…. Jeg mener… Det må kræve en del at kunne bringe nogen hertil. Og har hørt om andre tilfælde også. Min mosters eeerh… Eks må det være eller noget i den stil, henvendte sig til ham og kom hjem med et horn i panden. Men det er ikke gratis. Alt magi kommer med en pris”Nogle ting var dyre end andre, mens nogle ting næsten ikke var prisen værd. Titan kunne i hvert fald ikke forestille sig at skulle have givet Nyx væk for bare at få et horn i panden, for så vidt han havde hørt, var det ikke til andet end pynt.
|
|
|
|
Post by [Trinse] Nzuri on Oct 24, 2018 11:20:09 GMT 1
Hun lyttede interesseret og dybt fokuseret til hans ord. Denne Rumlemuleskaft kunne altså lave magi, der både kunne bringe andre sjæle hertil, men også give folk horn i panden mm. Det lød jo helt vildt! Hun mærkede straks håbet om at se sine forældre igen stige, lige indtil Titan sagde sin sidste sætning. Alt magi kommer med en pris... Nå ja, selvfølgelig. Intet her i livet var gratis, så selvfølgelig kunne hun ikke regne med, at denne Rumlemuleskaft bare ville hjælpe hende uden at få noget til gengæld... Havde hun stadig boet i sit hjemland, havde det absolut ikke været noget problem - men her i Andromeda ejede hun intet. Men måske var det slet ikke værdigenstande eller guld, han var ude efter? Hun så nysgerrigt på Titan.
,,Ved du, hvilken pris din søster og din mosters bekendte måtte af med for at få hans hjælp?"
|
|
|
|
Post by Titan on Oct 29, 2018 19:29:29 GMT 1
Titans blik blev en anelse mere alvorligt som hoppen spurgte ind til priser. Ørerne vippede en anelse bagud uden at blive lagt i nakken, og straks fortrød han at han overhovedet havde nævnt den hingst. Men det var også svært at forklare en historie, hvis man skulle udelade den største del af den og uden at lyve. Han endte med at ryste på hovedet. ”Du burde slet ikke overveje det.”Ordene var en advarsel. En meget alvorlig advarsel, som han følte han måtte give hende før han nævnte priserne. Det kunne jo sagtens være hun følte nogle af dem ville være det hele værd, men det var jo heller ikke sikkert det ville være det samme hun skulle betale for hvad end hun ønskede sig. ”Min søsters pris var et navn. Min mosters pris for at komme hertil er den styrke eller kraft han dræner hende for… og Min mosters eks’ pris for horn i panden var hans førstefødte. Det tog hårdt på min moster. Før du overvejer om det er noget du selv ønsker at betale, så overvej hvor langt du selv ville være villig til at gå. Han ville sagtens kunne tage det du holder mest af i bytte for dit ønske.”
|
|
|
|
Post by [Trinse] Nzuri on Jan 10, 2019 18:56:20 GMT 1
Hun betragtede med en stigende nervøsitet, hvordan hans blik blev en anelse mere alvorligt og ørerne vippet en anelse bagud, da hun spurgte ind til priserne. Han var tilsyneladende ikke så vild med tanken om, at hun overvejede at opsøge denne hingst. Ganske rigtigt sagde han da også nu, at hun slet ikke burde overveje det. Hun vippede forvirret med ørerne og skulle lige til at spørge ham hvorfor, da hans næste ord lød. Han valgte alligevel at fortælle hende om priserne, og nu forstod hun så, hvad han mente. For priserne for hans moster og hans mosters eks var jo forfærdelige! Det var da slet ikke til at forstå, at nogen ville være villige til at betale med sit helbred eller sit føl! Men hans søsters pris til gengæld... Et navn? Det lød jo ikke så farligt. Måske hun også kunne være heldig at få en knap så skadelig pris? Hun så spørgende på den sorte hingst. Hun ville helst ikke bombardere ham med spørgsmål, men åh, hun ville så gerne vide mere... Så hun måtte jo bare tage dem ét ad gangen og håbe, at han ikke ville blive alt for træt af hende. ,,Det var dog helt forfærdeligt! Men din søster... Du sagde, at hendes pris var et navn? Hvordan skal det forstås? Det lyder jo ikke helt så slemt som de andre..."
|
|
|
|
Post by Titan on Jan 10, 2019 19:36:04 GMT 1
”Hmmm… Ja det ved jeg heller ikke. Men Han bad hende om mit navn. Jeg ved ikke hvad det kommer til at have af betydning, men hvis jeg har forstået det hele korrekt, så samler han på ting. Hvem ved….. Måske render jeg navneløs rundt på et tidspunkt, eller også kommer det til at have en konsekvens. Han bragte mig hertil, så måske kan han også fjerne mig herfra igen”Han ønskede ikke tænke tanken. Han havde ikke lyst til at forlade Andromeda for at havne i et andet, fremme land, som måske var hans rigtige fødested. Men her kendte han andre og her kendte han omgivelserne. Og ud fra hvad hans søster fortalte fandtes der ikke magi. Så der var ikke meget hjælp at hente nogen steder hvis der skete noget. Her var han i det mindste blevet redet af lyset da hans søster angreb. ”Min søster har indtil videre været heldig, men jeg ved ikke hvor mange andre der har været så heldige. Jeg ved der er større risiko for en bad deal, og det er ikke sikkert det er dig selv der kommer til at betale prisen”Der var jo også de to brødre, hvor den ene ønskede sig noget så meget at han ofrede den anden brors magiske kræfter. Han ville aldrig selv kunne få sig selv til at ønske noget, hvis det var på bekostning af andres helbred eller glæde.
|
|
|
|
Post by [Trinse] Nzuri on Mar 3, 2019 17:18:26 GMT 1
Heey MS. Jeg har simpelthen for mange tråde lige p.t. til at kunne overskue det, så bliver nødt til lige at lukke en del af dem, som er gamle eller ikke så vigtige/relevante længere - håber derfor det er okay, at jeg lukker denne nu.
|
|
|
|
Post by Ava on Apr 25, 2019 13:38:41 GMT 1
Det er helt fint Bassen er trods alt blevet vogter nu xD
|
|
|