Den nye verden..

Med rolige skridt, begav hun sig afsted i dette nye land. Hvor var hun mon havnet ? Og hvem befandt sig i dette fortryllende sted. Hun lod blikket glide omkring, og slog et par lette slag med den lange lyse hale. Der var så smukt på dette sted, hun stoppede op og beundre de smukke enge, og hvordan solen fik alt til at virke så trygt og sikkert. Men der spillede hendes naive sind sikkert ind, hun troede på alt godt. Og nogle gange så meget at hun glemte, at ondskabens og mørket lurede lige om hjørnet. Men med den lidt erfaring hun havde med omverden havde hun ej mødt meget ondt i verden, og det var som om hun var helt plag af sind, trods hun var en voksen hoppe..

Med en yndefuld bevægelse, satte hun frem i en rolig galop.. Mens hun lod vinden lege med hendes man og hale, det var vidunderligt at mærke vinden, men også alle de mange nye dufte gjorde et stort indtryk på hende..

---

Den sølvgrå, yndefulde hoppe kom let skridtende hen over en af Leventeras mange smukke enge. Hun var efterhånden ved at vænne sig til tanken om at være moder, da hun heldigvis havde folet en dejlig og velskabt datter, som hun levede lykkeligt med i flokken Teylar. Det var gået over alt forventning indtil videre, og hun var mere end glad for, at hun havde taget valget om at blive medlem af flokken. Her kunne hendes datter vokse op under trygge rammer og forhåbentlig ikke mærke alt for meget til sin faders ondskab.

Selvom hun havde vænnet sig til tanken om at have et lille føl på slæb, havde hun dog også brug for lidt alenetid en gang imellem - og det her var en af de dage. Derfor havde hun overladt sin lille Saskia til sin babysitter Seyé for lige at få et par timer på egen hånd. Hun stoppede op og begyndte taknemmeligt at græsse langs den frodige eng, mens hun blot nød solens varme og freden omkring sig. Der var så trygt og rart her på Leventera, i modsætning til den skrækindjagende ø Foehn. Hun var virkelig glad for, at dette var hendes hjem nu. Hun ville aldrig rejse herfra!

---