Someone wanna help a fallen stallion? [ÅBEN]

Den Sorte hingst var ved at finde sig selv, han var lige nu noget i tvivl om hvad hans plads i dette land skulle være, skulle han joine de gode eller ville hans gamle krigerinstinkt have ham jagtet over mod de onde? Han var ikke sikker, da det lige nu kunne falde til begge dele. Han var en stolt, stor, sort hingst som ikke rigtig kunne finde ud af at føre en samtale, men dette havde de to hopper Ava og Nymfe prøvet at hjælpe ham med - men han var stadig rusten, han ønskede at hjælpe andre - men han ønskede bestemt også at være alene og være i frem med sig selv og sine tanker. Det var ikke et nemt dilemma han var i lige pt og han vidste ikke om nogen kunne hjælpe ham med denne beslutning eller om de overhovedet ville kunne få lov at hjælpe ham med dette.

Han smældede hårdt med halen og lod blikket glide rundt i dette nye sted han var, eller han havde betrådt det før - men betegnede det stadig som et nyt sted. Han udsendte et højt og fyrrigt hvin! Han ville vide om der var nogen i nærheden og vide om der var nogen som turde nærme sig og måske hjælpe ham med den beslutning som måske fremover skulle bestemme hvilken hingst han skulle være. Han fnøs højlydt og hamrede ængsteligt hoven i jorden, han var irriteret og oppe på dupperne - han var nød til at holde sin vrede i skak for ikke at lade Celtic joine dette nye land - Celtic hans alterego, som nemt kunne slagte dem han ønskede, føl hingste eller endda hopper.

Ville nogen lege med ham?

---

Den gyldne Tsavani var for nyligt blevet medlem af Teylar og elskede sit nye liv på Leventera. Men selvom hun var glad for at bo i det område, så var hun stadig lidt af en strejfer af hjerte - så trangen til at udforske nye steder var stadig stor. Efter at have boet i Andromeda i så mange år, som hun havde, var der ikke mange deciderede nye steder at kunne udforske... Men det ændrede ikke på hendes rastløshed og modstand mod at blive for længe ad gangen på det samme sted!
 Hun var derfor søgt mod den lille grønne ø Chibale, som hun holdt meget af. Her havde hun engang holdt meget til sammen med sin bror, og derfor rejste hun hertil med jævne mellemrum i tilfælde af, at han skulle være vendt tilbage. Men ak, heldet havde ikke været med hende endnu - og hun var langsomt ved at fatte, at han nok aldrig ville vende tilbage til hende.

Hun kom roligt skridtende igennem en af øens mange skove og lyttede opmærksomt til de mange lyde omkring hende. Der var forholdsvist fredeligt lige nu. Ikke en vind rørte sig, og de eneste lyde, der fyldte luften, var fuglenes kvidren, insekternes summen og lyden af en brusende flod i nærheden.
 Men freden og roen varede ikke ved, for pludselig flængede et fyrrigt hvin skovens stilhed. Hun stoppede op og hævede opmærksomt hovedet. Hvem end, der havde udstødt dette hvin, virkede ikke just som en venlig fætter... Hun skridtede langsomt fremad igen og lod blikket glide søgende igennem træerne.

---

They say that life is an open book, turn the page and take another look.
You can't judge me by my cover. It's not what you see, but what you discover.

Han stod i skoven for sig selv, kendte denne skov efterhånden og følte sig på en eller anden måde hjemme her, han ønskede ikke at lade andre træde ham over tæerne her. Hans mørke øjne betragtede stedet omkring ham og han vippede de mørke ører frem. Lige nu vidste han ikke hvilken hingst som herskede hos ham, det var kun tiden som kunne bedømme dette - de var lige nu begge en del af den måde han var på, men han vidste også at kun en kunne tage kontrollen og dette afhang ofte af hvilket selskab han fik eller om han kunne få lov at være alene. Han reddede øjne mod den hest som nærmede sig, men kunne ikke se en endnu. Men han kunne hører grenene bevæge sig og han kunne mærke alt i ham skreg efter at se hvem som ville nærme sig ham... han havde ikke ligefrem kaldt på selskab.. Men i stedet havde han fået det..

NAttens dæmoner dansede let omkring ham og han kunne mærke den indre magtkamp inde i sig, han ville endnu ikke kunne fortælle hvilken hingst som buldrede til overfladen.. Mon Chaos var stærk nok til at kunne få overtaget og måske give denne tilkomne en smule plads eller ville han prøve at kontrollere det hele fra starten .. ?

---

Hun skridtede roligt af sted igennem den mørke skov og forsøgte at finde ud af, hvor den fremmede befandt sig henne - mest bare for at passe på sig selv, fordi han jo ikke just havde lydt venlig.
Hun havde ikke gået meget længe, før han pludselig dukkede op på stien lidt længere fremme. Han var sort som natten selv og stod derfor ganske godt camoufleret i mørket. Det eneste, hun sådan rigtigt kunne se, var de rødlige øjne, der stirrede direkte på hende. Hun skuttede sig let, inden hun prøvende brummede hilsende imod ham. Hun havde aldrig været en hoppe, der var bange af sig, men selv hun måtte dog indrømme, at denne hingst virkede til at være lidt af en uhyggelig fætter...

---

They say that life is an open book, turn the page and take another look.
You can't judge me by my cover. It's not what you see, but what you discover.

Hoppen foran ham stod bare, hun lignede ikke en som havde lyst til at snakke, men på den anden side lignede hun ikke en som var på vej væk fra ham. Han vippede ørerne frem mod hende og kastede en smule med hovedet. Chaos havde overtaget i ham og for nu ønskede han ikke bevidst at skade denne hoppe, men mon hun kunne finde Celtic frem indeni ham? Han brummede og travede hen til hoppen, han stoppede
ikke langt fra hende og løftede hovedet undrende og så kort på hende.


”Godaften hoppe”


Han stemme prøvede at virke hyggeligt, en han kunne ikke rigtig finde frem til den rigtige tone. Han bøjede lidt stolt i nakken og var egentlig en smule misfornøjet over sig selv, da han ikek kunne finde ud af at finde de rigtige følelser frem når han skulle bruge dem.

En brummen forlod da den mørke hingst, inden han travede hen til hende og stoppede op ikke langt derfra. Hans hoved blev løftet en smule undrende, inden han hilste hende godaften med en stemme, som hun ikke lige umiddelbart kunne gennemskue. Den virkede ikke udpræget farlig, men heller ikke ligefrem rar. Dog var hun ikke i tvivl om, at han prøvede at udvise venlighed, så hun smilede blot imødekommende til ham. ,,Godaften, du mørke hingst."

Han bøjede nu stolt nakken for hende og virkede en smule misfornøjet, som om han ikke rigtigt vidste, hvad han skulle gøre af sig selv. Hun tippede hovedet en anelse på skrå, men smilede da blot roligt til ham. Hun havde selv haft svært ved at snakke med fremmede engang, så hun var rimelig sikker på, at hun godt kunne forstå, hvordan han havde det. Derfor prøvede hun straks at åbne op for en samtale, så der ikke skulle skabe sig en ubehagelig og pinlig tavshed imellem dem. ,,Hvad laver du ude på denne tid af døgnet?"

Han kunne se på den gyldne hoppe foran ham at hun ikke helt kunne finde ud af hans hilsen og det var forståeligt nok. Han havde i de sidste par dage ladet Celtic styre deres krop og lige nu kom konsekvenserne af dette, han var nød til at prøve at gemme alle rester af den sure hingst væk – hans stemme lå stadig en smule ind over den stemme Chaos brugte og det gav en let hæshed i stemmen, som Chaos normalt ikke besad. Hun hilste dog alligevel venligt til ham og han kunne se at hun prøvede – så det måtte han nok også hellere.


”Mit navn er … Chaos”


Han var atter tilbage i den akavede tilstand hvor han ikke rigtig vidste hvordan han skulle opføre sig i andre forsamlinger – han havde lært utrolig meget af Ava og Nymfen, men det var som om at når Celtic et par dage havde haft overtaget, så havde den hingst fået plantet alle Sociale færdigheder på hylden og gemt dem så langt væk, blot for at ødelægge det endnu mere for Chaos end højst nødvendigt. Han lod blikket kigge på denne hoppe foran sig, hun var meget gylden i pelsen og ikke en han før havde set..

Mon hun ville kunne arbejde med sådan et misfoster som han selv?

---

Han valgte let og elegant at hoppe over hendes spørgsmål om, hvad han lavede ude på denne tid, og det fik kort en fornærmet rynke til at folde sig på hendes mule. Hun havde lyst til at fnyse fornærmet af ham, men holdt sig dog tilbage - hun kunne se, at han kæmpede en kamp i denne sociale situation, og hun ville ikke gøre det hele værre for ham ved at irettesætte ham.
Til hendes store glæde valgte han da også at præsentere sig selv nu, og det beviste i den grad, at han i hvert fald prøvede og stadig var interesseret i en samtale med hende. Hun smilede mildt.

,,Det glæder mig at møde dig, Chaos. Mit navn er Tsavani."

---

They say that life is an open book, turn the page and take another look.
You can't judge me by my cover. It's not what you see, but what you discover.

Han lod godt mærke til at hoppen havde en kort fornærmet mine over sin mule, men han valgte ikke at tage sig af det – disse blikke fik han mange gange fordi han ikke kunne finde ud af at omgås heste som andre ville kunne. Han vippede kort ørerne tilbage en smule i forvirring, men vippede dem så frem igen da hendes holdning også ændrede sig. Han brummede en smule uforstående overfor hendes fornærmede attitude, men skubbede det hurtigt til siden igen. Han lyttede nu til hendes stemme og hendes navn, det var ikke det mest sædvanlige navn han havde hørt, men det var vidst ikke uvant at man ikke havde helt almindelige navne i dette land.

Han sænkede en smmule hilsende hovedet og hilste lidt mere formelt på hende. Han lod kort blikket glide rundt for at se om de var alene, han var meget vagtsom for tiden, da han vidste at hans bedre halvdel nemt kunne finde en del fjender i et land som dette. Han smældede hårdt med halen og så, så atter på denne hoppe

”hyggeligt at møde dem”

Et let smil ramte hans mule kortvarigt og det forsvandt lige så hurtigt som det overhovedet var kommet på læberne.

---

Hun betragtede en smule overrasket, hvordan han let sænkede hovedet i en fornem hilsen til hende. Hun havde faktisk ikke forventet, at en hingst som ham ville bøje hovedet for hende, men det var absolut kun et plus i hendes bog. Hun sænkede derfor ligeledes hovedet og nikkede respektfuldt til ham. Han sagde nu ligeledes, at det var hyggeligt at møde hende, hvilket fik et smil frem på hendes mule. Så havde han altså lidt manerer alligevel! Et lille smil tittede da også frem på hans mule, selvom det dog forsvandt lige så hurtigt igen, som det var kommet - men det var stadig en start! Samtalen døde da lidt hen, og stilheden bredte sig imellem de to. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre nu, men hun ønskede heller ikke at stoppe deres samtale allerede, så i stedet forsøgte hun sig igen med lidt alla det samme spørgsmål som før.

,,Kunne du heller ikke sove?"

---

Han lagde mærke til hvordan hans respekterende hilen blev gengædt og dette var bestemt en vej frem hos ham. Han var ikke helt sikker på hvilken hingst der lige nu dansede rundt i hans indre, men det var ikke Celtic og det var ikke Chaos.. så hvem pokker var det så. Han lod de mørke øjne kigge frem mod denne hoppe og sendte hende let et smil ved hendes ord

”Nej søvnen kunne ikke helt ramme mig i denne nat og hvad ed dem?”

Han brummede en anelse spørgende og lod blikket kigge lidt bag hende, han løftede hovedet en smule undrende da han hørte en lyd, dog var det en fugl som kom flagrende og et let smil ramte ham, inden han atter fokuserede på den gyldne hoppe foran ham.

”Disser bjerge er noget anderledes end alle de andre steder her – hvordan ender man egentlig heroppe?”

Han lod blikke glide på denne interessante hoppe og smældede lettere afslappet med halen bag ved ham. Hun virkede til at være an anelse reserveret overfor nye heste, men hvem ville ikke være det overfor en hingst med hans udseende.

---

,,Samme her. Jeg har lidt mange tanker kørende rundt i hovedet lige pt, så det kan sommetider være lidt svært at sove. Så hjælper sådan en tur igennem skoven som regel på det."

Det gav et lille sæt igennem hendes krop, da hun hørte en lyd bag sig. Hun kunne også se på hingsten foran sig, at han havde hørt det. Til hendes store lettelse var det dog bare en fugl, der kom flagrende, hvilket fik både hende selv og hingsten til at smile lettet og en anelse ironisk. Om natten kunne alle lyde virke farlige og truende, også selvom de blot stammede fra en lille fugl...
Hun tippede let hovedet på skrå, da han begyndte at snakke om bjerge. De befandt sig lige nu midt i skoven på Chibale, så hvilke bjerge mon han talte om?

,,Hvad mener du? Hvordan man kommer op til bjergene på Enophis? Eller måske dem på Foehn?"

---

„They say that life is an open book, turn the page and take another look. You can't judge me by my cover. It's not what you see, but what you discover.''