|
Post by Atlas on Sept 26, 2017 12:23:14 GMT 1
[ 15 ]
"Åh, men du har ikke engang hørt hvad jeg kræver....."
Det var da ikke særlig pænt at afslå hans tilbud på den måde. Hun havde jo nærmest direkte sagt at hun kun ville have og intet give. Og så meget var det heller ikke Atlas krævede af andre...... Men nogen gav frivilligt meget mere end han bad om. Men sådan en som det der måtte været en højrøvet hoppe med næsen i sky, havde han i hvert fald ikke brug for at mænge sig med.
"Alt hvad jeg ber' om, er dit ord på jeg ikke skal se dit snobbede fjæs her nogensinde igen....."
Ordene var blevet en anelse snerrende, men hvad ellers kunne man forvente med den tone hun selv lagde for dagen. Det kriblede i ham for at få lov til at hive hende ned fra hendes pedestal og vise hende hun absolut ikke var bedre end andre og derfor måtte give lige så meget som hun krævede af andre. Noget for noget. Man kom ingen vegne ved kun at tage.
|
|
|
Post by Deleted on Sept 26, 2017 12:38:05 GMT 1
Hun så på denne hingst og syntes egentlig at han var rigtig uforskammet og faktisk en smule dum - han troede at han bestemte det hele og det ville hun egentlig slet ikke finde sig i. Hun smældede hårdt med halen for første gang siden hun overhovedet kunne huske og himlede let med øjne. Hun overvejede kort at gå sin vej, men en hingst som ham skulle ikke have lov til at ødelægge hendes humør - hvorfor skulle han bestemme hvor hun kunne bevæge sig og hvor hun ikke kunne?
"Tror du ikke at du skal gå hjem og tage dig en lur? Du virker til ikke at have sovet nok, så vrissen som du er!"
Hendes stemme var en anelse bidende, men det var kun fordi hun ikke gad hører længere på ham og han skulle bestemt ikke komme her og tro at han kunne bestemme hvor hun overhovedet kunne bevæge sig og hvor hun ikke kunne. Han kunne selv smutte sin vej hvis det var fordi han ikke ville se på hende.
"Hvis du har et problem med mig, så kunne du jo prøve at vende den pæne side til mig og gå din vej"
Hun hentydede lidt til at han skulle vende sin røv til hende og gå sin vej - på den måde kunne de begge få hvad de ville have. Hun ville gerne blive og undersøge dette sted hvor hun lige var begyndt at finde sig godt til rette.
|
|
|
Post by Atlas on Sept 26, 2017 18:30:24 GMT 1
[ 16 ]
"Du glemmer vidst en ting, lille dame.... Det her ER mit hjem."
Det var jo det han lige havde sagt til hende. Det var hans område hun befandt sig på. Hvad bildte hun sig egentlig i at sige han skulle gå sin vej fra hans eget sted. Det var da hende der var den fuldkommen malplacerede mokke her. Hendes ord svarede han ikke på. Han havde fået nok af sådan en dum lille hoppe. Jo flere gange hun åbnede munden jo flere gange blev han enig med sig selv om Lumine ikke engang var lige så slem, selvom hun var nærgående. Nærgående var langt bedre end flabet og snobbet. Denne hoppe var da helt ved siden af hvad man kunne kalde fornuftig. Sådan en lille gimpe der troede hun skulle have lov til at smide ham væk fra hans hjem. Hvis hun ville tage kampen op over hans territorium som en eller anden nybegynder hingst, skulle hun da have lov til at prøve. Han havde været der længe og han havde holdt sit territorium lige siden han var kommet.
Med et par hurtige skridt frem bed han ud efter hoppen. Denne gang ikke for at advare, men for at jage hende væk. Ville hun ikke selv frivilligt gå skulle hun såmænd nok få lov til at smage på sin egen dumhed.
"Forsvind..... Jeg håber du drukner på vej væk herfra..... Og ser jeg dig nogensinde igen vil du komme til at fortryde du nogensinde satte dine hove i mit sand"
|
|
|
Post by Deleted on Sept 28, 2017 18:29:48 GMT 1
Hun smældede med halen og kunne nu forstå at ikke alle holdte af alle - hingste som denne burde bures inde og opleve ting hun ikke engang vidste hvad var. hun brummede bare og sendte ham et blidt smil. Hun løftede hovedet og vendte bagdelen til denne hingst og alt inden i hende skreg at hun skulle sende sine bagben op i hovedet på denne.... hun ville ikke engang kalde ham en hingst.. dumme vallak ville hun have kaldt ham. Hun sætte i en galop og stoppede på en bakke top ikke langt fra ham. Hun rystede på hovedet og vidste at denne hingst aldrig ville opleve hvordan det ville være at være venlig overfor andre. Hun ville ikke holde sig væk fra denne ø, på grund af en hingst med storhedsvanvid...
|
|