Dansende lys | Zaahir

[3]

Det var første gang Saskia var med sin mor på tur til en ny ø. Som regel holdt de sig tæt på flokken, og Saskia fornemmede at det bragte ro til hendes mor. Men i dag havde de sammen besluttet at tage til den ø, Saskia havde bestemt. Sammen havde de stået på bredden og kigget på de to nærmeste øer: den ene, en sandet, gylden stribe i det fjerne og den anden, en ø med tætvoksende træer der rakte deres lange grene ud over vandet. Hun havde valgt den med skoven på - den så mest spændende og eventyrlig ud, og sammen var de svømmet derover i det halvkolde vand.

Nu var de endelig nået frem og Silvara lod derfor Saskia rende lidt rundt som hun ville - så længe hun var inden for synsvidde. Det lovede hun, og hun holdt det. Derfor legede hun endnu på bredden af øen, imens hun af og til vævede ind og ud i mellem træernes stammer og det tætte skovbryn med grøn bevoksning. Selvom hun ikke gjorde det med vilje, så kom hun alligevel til at gå lidt længere ind i skoven end hun egentlig måtte, men hendes mor lå alligevel bare i sandet og hvilede sig, og hun skulle jo nok komme tilbage igen lige om lidt!

Med små lette trin travede hun igennem underskoven og betragtede de store trækroner over sig. Hun stoppede op med en lille måben. Wauw, tænkte hun. Der var virkelig langt op! Lyset skinnede smukt igennem bladene og lyset dansede en lystig dans hernede hvor hun var, sådan som det flimrede hen over først blade, så grene og så hendes sorte skind. Hun slog en glad og ubekymret latter op, idet hun satte frem i en let galop. Hun kunne ikke dy sig for at lave små krumspring på vejen og sprang over en stamme der var faldet til jorden for længe siden. Den var helt dækket af mos, sådan som så mange af træernes stammer også var.