|
Post by [Trinse] Silvara on Dec 11, 2017 0:27:53 GMT 1
Tid: Sen eftermiddag. Sted: Skoven nær Teylar. Vejr: Kølig vind, gråvejr og støvregn. Omgivelser: Nøgne træer og visne blade overalt på skovbunden.
Det var nu to døgn siden, at Silvara på brutal vis havde fået stjålet sin datter. Sorgen var stor hos den unge hoppe, og hun havde stort set ikke lukket et øje eller spist noget siden den nat. Hun havde ingen appetit og kunne ikke finde ro til at sove. Faktisk kunne hun slet ikke fokusere på andet end bare at vandre hvileløst rundt på Leventera, mens hendes tanker fór rundt i kroppen. Hun kunne umuligt drage alene til Foehn og hente Saskia tilbage, men hun havde ingen andre at gå til... Hun var selvfølgelig medlem af Teylar, og hun vidste, at der holdt en masse Vogtere til i den flok, så de var selvfølgelig en mulighed. Men Silvara havde altid været en meget selvstændig og reserveret hoppe, så det dér med at gå til fremmede og søge om hjælp lå hende meget fjernt. Men hun vidste, at der ikke ville gå lang tid, før hun blev nødt til det, hvis hun ønskede at se sin datter igen...
Hun var dog stadig i stor vildrede med sig selv, og derfor lavede hun pt ikke andet end at vandre hvileløst rundt og gruble over alle ting. Hun følte sig som en rædselsfuld mor, fordi hun ikke bare stormede af sted til Foehn med en hel flok Vogtere og indledte en redningsaktion. Men hun kunne simpelthen ikke få sig selv til at gå til Vogterne og søge om hjælp; derfor håbede hun lidt på, at de snart ville finde ud af det og måske selv tilbyde hende deres hjælp. Men der kunne jo gå lang tid, før det gik op for dem, og derfor var hun ikke meget værd disse dage... Hun var ved at blive ædt op af dårlig samvittighed og angst, og det havde i dén grad sat sine spor på hendes krop. Hun var mere radmager end normalt, havde matte og slukkede øjne, bevægede sig med stavrende ben, der var helt syret til, og havde masser af sår, skrammer og ar fra hendes to møder med Kraniehingsten. Hun lignede mildest talt noget, der var løgn, og det var tydeligt for enhver, at det her i dén grad var en hoppe, der havde brug for hjælp!
|
|