Post by Nyx on Dec 11, 2017 12:48:20 GMT 1
6
Koldt. Koldt, koldt koldt! Det var det eneste der gik gennem hovedet på Nyx. Hun havde dannet sig noget vinterpels, men det var ikke nok til at holde kulden på afstand hele tiden. En masse energi var blevet brændt af på at jagte snefnug. Man kunne tydeligt se på den hvide jord, hvor hun havde haft benene med sig, og hvor hun ikke havde haft styr på dem. Nogle steder var trillet flade, når hun ikke formåede at dreje ordentligt. Men det var heller ikke nemt når alt den sammenpressede sne satte sig under hovene.
Hendes far var stadig ikke kommet hjem. Men nu var der kommet sne, så det måtte være snart. Måske tættere på end snart, for han havde sagt snart den dag han tog afsted. Måske var det lige om lidt. Som tankerne blev ledt over på det manglende familiemedlem, lod hun halen svinge en anelse fra side til side mens hun betragtede horisonten, og gav et kaldende vrinsk fra sig. Måske hørte han det? Måske hørte andre det? Måske havde andre set ham og kunne fortælle hende hvor hun skulle lede?
Omking Nyx’ hoved var en lille sky af damp. Den kolde luft forvandlede den varme luft fra hendes næsebor til en gennemsigtig hvid lille sky hver gang hun trak vejret. Kroppen dampede stadig en lille smule efter den omgang tumult hun lige havde afsluttet.
@zodiac