|
|
Post by Canicus on Jan 28, 2018 21:31:20 GMT 1
Han var efterhånden ved at have fundet sig til rette på askeøen. Han var vokset meget, men han bar stadig præg af at have været på dødens rand da han havde været helt lille. Selvom han havde trækkene til at vokse sig stor og stærk, ville det nok komme til at tage lidt længere tid end hvis han havde været i ordenlig huld hele sin opvækst igennem. Den unge plag var dog fyldt med den indre ild som hans forældre også havde haft til at brænde i sig, især hans fader. De var nu blot et fjernt minde for den unge hingst der heller ikke længere gik under sit rigtige navn. Canicus fandt det sært, men Cinaed var det som den rustfarvede kaldte ham nu.
|
|
|
|
|
Post by Azazael on Jan 30, 2018 0:01:18 GMT 1
11 Azazael forlod sjældent det askefyldte område. Han havde fået strenge ordrer på at blive i nærheden af broderskabets område. Ildbjerget. Lugten af svovl var normal for ham og derfor heller ikke en pinsel eller gene. Han kunne ganske enkelt ikke lugte den ækle lugt. Han havde sine særheder. Han vidste han ikke var hans mors yndling, og derfor var han også den der ofte fik mest ballade. Alligevel havde han vovet sig lidt længere væk fra den blå-sorte hoppe han kaldte mor, men befandt sig stadig inden for broderskabets tilholdssted. Da han fik øje på en anden, der var nogenlunde hans alder, hvis ikke lidt ældre. Standsede han for at iagttage ham. |
|
|
|
|
Post by Canicus on Jan 30, 2018 0:05:42 GMT 1
Canicus stoppede op da han følte sig beluret. Hans øjne faldt på en af de små føl som var en anelse yngre end ham. Han havde godt hørt om at der var kommet flere til, men hverken set eller hørt mere til det. Han vrinskede stille, inden han drejede fronten rundt mod den fremmede. Siden han var her måtte han jo være en ven, ikke? Den røde plag luntede derfor ganske stille hen til den fremmede og stoppede op tæt på ham.
" Hej! "
Brummede han så fornøjet. |
|
|
|
|
Post by Azazael on Jan 30, 2018 0:19:48 GMT 1
12 ”Men han er større end mig”Azazael himlede med øjnene, men ikke af den anden unge hingst. Stemmerne talte til ham. Bad ham om ting. De var som en engel eller djævel på skuldrende. For det meste en lille djævel. De var med ham hele tiden, men nogle gange var de ikke så nemme at forstå. ”Drem yol lok”Hilste han tilbage til den anden hingst. Det var ikke så sært det var den hilsen der kom ud af hans mund frem for en hilsen der mindede om den andens. Det var det sprog hans mor af og til talte. Det var et af de sprog han havde vokset op med og et af de sprog der af og til lød inde i hans hoved. Han havde for det meste hørt de andre skyggebærer bruge det, når de hilste på hinanden, og derfor lå det også mest naturligt for ham. Hovedet tippede han på skrå inden han gav sig til at nærme sig den anden. Der var intet der afslørede hans intentioner eller humør i hans udtryk. Han var en lukket bog med lås og lænker. |
|
|
|
|
Post by Canicus on Jan 30, 2018 0:28:34 GMT 1
Canicus rynkede kort på mulen og lagde hovedet på sned. Han så nysgerrigt på den lidt mindre hingst, mens han funderede over om han mon var venlig eller knapt så venlig. En velkendt hilsen forlod hans mule og Canicus nikkede kort stille. Han havde ikke helt fanget det sprog de andre brugte til tider. Han havde godt hørt det, men aldrig rigtig forstået det. Og eftersom ingen havde gjort besværet med at lære ham det så foretrak han egentlig bare det sprog han havde lært fra helt lille.
" De kalder mig Cinaed. Jeg har ikke set dig før. "
Med de hentydede han til de andre i deres lille broderskab. Canicus var som sådan ikke indviget, men han håbede en dag at kunne være en værdig del af dem. Hvis han dog blot vidste hvad det indebar så ville han måske ikke være så ivrig igen. |
|
|
|
|
Post by Azazael on Jan 30, 2018 0:59:02 GMT 1
13 ”Du er ikke herfra”Det var en konstatering Azazael gjorde i en tone der var en anelse monoton og ulæselig. Denne gang var Azazael standset med en smule afstand. Ikke fordi han havde nogen som helst form for respekt over for den anden. Respektløs. Det kunne man sagtens beskrive Azazael. Han havde kun respekt over for meget få. Herren, hans mor, hans søster og hans far. ”Hvis de kalder dig Cináed…. Hvad kalder du så dig selv?”Azazael kunne vel sagtens tages for at være flabet, selvom det ikke var meningen. Det var et reelt spørgsmål der havde kildet hans nysgerrighed. Azazael blev jo også kaldt pjok af andre, men det var ikke hvad han kaldte sig selv. |
|
|
|
|
Post by Canicus on Jan 30, 2018 1:07:10 GMT 1
Canicus studsede lidt over den andens væremåde og vippede let det ene ører bagud. En kort brummen kom fra ham og han rømmede sig lidt.
“ Jeg var her før dig “
Lød det så blot fra ham. Det var en barnlig konstatering, som dog var sand.
“ Mit rigtige navn er Canicus, “
Svarede han så blot til den sorte
|
|
|
|
|
Post by Azazael on Jan 30, 2018 1:21:09 GMT 1
14 ”Jeg hører mere til her end dig”Selvom det måske ikke var sådan det var, var det alligevel sådan Azazael så på det. Han tilhørte Herren, selvom han ikke havde viet sin troskab til ham endnu. Det var han ikke gammel nok til, men han bar et skyggemærke. ”Canilus”Det var ikke fordi Azazael ikke kunne udtale navnet korrekt, men simpelthen fordi han mente den anden ikke hørte til der. Han var en outsider. En der kunne være uhumsk og bære skidt med sig fra den forbudte del af Andromeda. |
|
|
|
|
Post by Canicus on Jan 30, 2018 1:26:48 GMT 1
Canicus lagde ørerne ned af ham og fnyste blot. Han huskede godt hvordan de andre voksne havde mundhugges den første dag han havde været her. Han havde hørt hvert et ord af hvad de alle sammen havde sagt.
“ Herren har ikke smidt mig ud, så du er bare dum. Dumme! “
Canicus snak tungen ud og fnyste så af ham. Inden han stak snuden i sky og bakkede væk så han ikke blev smittet med hans dumhed
|
|
|
|
|
Post by Azazael on Jan 30, 2018 1:45:08 GMT 1
15 ”Er det virkelig det bedste du kan komme med?”Et næsten utilregneligt smil dukkede op om Azazaels mule, mens blikket blev meget mere alarmerende. Som den anden trådte baglæns trådte han selv fremad for at holde den samme afstand mellem dem. Han slog en lille hånlig latter op. Måske var han ikke så gammel endnu, men han havde alligevel lært en ting eller to af at betragte sin mor. ”Du. Stinker.”Han delte den korte sætning op i to for bedre at lægge fokus på begge ord. |
|
|
|
|
Post by Canicus on Jan 30, 2018 1:49:56 GMT 1
Canicus måtte beherske sig for han havde trods alt lært at intern splid ikke gavnede nogen, især ikke Herren. Han fnyste derfor blot af den anden og overvejede bare at gå sin vej.
“ Du. Grim. Dum. Ulækker “
Svarede han blot tilbage på den andens fornærmelse og rynkede på mulen for at understrege det
|
|
|
|
|
Post by Azazael on Jan 31, 2018 6:46:07 GMT 1
16 Azazaels smil blev kun bredere og mere lusket. Sikke nogle ord den anden kunne komme med. Han havde hørt værre. Desuden vidste han godt selv det ikke passede. Han var bestemt ikke dum, overhovedet ikke grim og han var alt andet end ulækker – hvis man spurgte ham. Han trådte nogle hurtige skridt nærmere for at gøre afstanden mellem dem kortere, og for at undgå den anden kunne nå at bakke væk. ”Tøs……”Et enkelt ord. Et enkelt ord, hvisket, og med en langtrukken endelse af s-lyd. Smilet kunne næsten ikke blive større. Mere provokerende. Uden nogen form for advarsel huggede han ud efter hingsten som han havde set sin mor gøre det før, når hun ville vise nogen hvem der bestemte. |
|
|
