Where am I? (Åben)

3

"Selvfølgelig vil jeg det"

Det luskede smil gjorde Azazael alt for at gemme. Han ville nødig skræmme hoppen væk allerede. Ikke nu hvor han endelig havde fundet noget legetøj. Det havde bare ikke været det samme med babysitteren. Det kunne heller ikke have været nemt at opdrage på det lille monster der gik under navnet Azazael.

"Hjemad? Jeg er ked af at sige det, men der er ikke nogen vej hjem"

Ked af det? Naaah... Azazael var ikke ked af det, men glædede sig nærmest over at få lov til at fortælle hoppen den kedelige nyhed. Det var ikke altid til at fornemme hans til tider sadistiske humør udadtil, men indvendigt var der et mørke der var skyld i hans glæde over andres ulykke og pinsler. Som hoppen fulgte med ham, satte han farten op mod bjerget. Der var bare et lille problem. Aljun holdt til på bjerget. De måtte derfor tage noget af en omvej for at finde det mindst befærdede sted. Azazael ønskede ikke dele hans nye legetøj med nogle af de andre. Ikke nu hvor han havde noget at koste rundt med, for det havde ikke været nemt at få sin vilje når han var i selskab med sin barnepige.

"Lim"

Every flower is a soul blossoming in nature. Look deep into nature, and then you will understand everything better.

Det var jo perfekt! Han ville vise hende rundt, og det var lige det hun havde brug for. Naiv og uden at vide faren bag fremmede, fulgte hun troligt og uden videre med ham, som de bevægede sig afsted. Det var jo en forunderlig verden den her. Hun rynkede kort brynene.

"Jo jo, jeg kan altid gå turen baglæns. Så kommer jeg hjemad igen."

Sagde hun roligt og uforstående. Hun farede jo ikke vildt, hun skulle bare gå i sine egne fodspor tilbage igen. Så ville hendes familie dukke op igen, men det ville først være om en længere periode. Han satte farten op, men det gjorde hende ikke spor. Hun spidsede øre og så mod det store bjerg, som de bevægede sig imod. Nøj, hvor var det altså smukt! Hendes øjne blev større af fascination, som de gik afsted.


Sunshine is delicious, rain is refreshing, wind braces us up, snow is exhilarating; there is really no such thing as bad weather, only different kinds of good weather.

24

Azazael betragtede hoppen med et lidt ubeslutsomt blik. Hendes ord havde sat nogle tanker i gang der næsten ikke var til at modstå. Gå turen baglæns for at finde tilbage til hvor hun kom fra? Han kunne ikke være andet end fristet til at foreslå de gjorde netop det.

”Gå baglæns? Har du krydset vandet?”

Han ville elske at se hendes udtryk, hvis sporene pludselig stoppede og det gik op for hende han talte sandt. På samme tid ønskede han jo ikke ødelægge den fine hoppes humør, for så var det ikke sikkert hun var interesseret i at følge ham rundt på øen, og han ønskede jo ikke miste sit splinter nye legetøj.

Selvom de nærmede sig vulkanen, gik Azazael ikke direkte mod bjerget. Han ønskede ikke bestige den lige på og forfra. Nej. Han ønskede ikke selv skræmme hoppen væk og derfor heller ikke at andre gjorde det. Han kunne ikke lade være med at vove sig bare en lille smule tættere på hoppen, som ville han beskytte hende, hvilket han delvist også ville – over for andre i hvert fald.

"Lim"

Every flower is a soul blossoming in nature. Look deep into nature, and then you will understand everything better.

Den milde melodiske latter forlod snart hendes strube ved hans ord. Øjnene glimtede i fryd over hans forståelse af hendes ord. Snart måtte hun dog ryste på hovedet, så den mørke manke flød i blide baner omkring hendes brogede ydre.

"Hvis jeg kunne, så gjorde jeg det i hvert fald!"

Fniste hun og en mild brummen gled over hendes struben blot ved tanken om det. Det ville nu se ganske komisk ud, hvis man kunne det, men det var da muligt? Det kunne se så fint ud at valse baglæns hen over vandet. Mon der var nogen der kunne gå på vandet? Hendes tanker førte hende snart væk med et drømmende blik, inden hun måtte ryste på hovedet for at vende tilbage til virkeligheden.

"Hvis jeg går baglæns, så vil jeg jo ikke gå over vandet vel? Jeg har ikke gået over det, da jeg kom hertil - men hvis jeg kunne, så ville jeg gøre det! Åh alle de andre heste ville i hvert fald kigge underligt på mig så."

Hun strålede helt, og uden at tænke over det fulgte hun troligt og afslappet med den mørke hingst.


Sunshine is delicious, rain is refreshing, wind braces us up, snow is exhilarating; there is really no such thing as bad weather, only different kinds of good weather.

5

Azazael selv måtte slå en lille latter op. Ikke fordi han fandt hoppens ord morsomme, men fordi han et eller andet sted ikke kunne lade være med at tænke over, om ikke hun bare var en lille smule sindssyg med den tankegang – ikke på samme måde som ham selv, men på den skøre måde. Gad vide hvor langt ud over kanten man kunne skubbe sådan et sind? Hvor meget skulle der til at knække en med en sådan tankegang?

”Jeg kan med sikkerhed fortælle dig du ikke kommer hjem igen hvis planen var at gå baglæns og du ikke har krydset vandet. Jeg er fristet til at lade dig vise mig vejen før jeg viser dig vejen videre, men det kan vel også vente til efter? Jeg mener…….. Jeg vil gerne se dig prøve at gå baglæns uden at krydse vandet”

Der var ikke noget i hans tone der afspejlede andet end morskab. Ikke noget der afslørede de halvskumle planer eller hvad han reelt set havde i tankerne. Ikke noget der afslørede hans lille plan. Nej. Han ville jo bare gerne se hendes ansigtsudtryk når det gik op for hende, hvor håbløst det ville være at finde hjem – at der ikke var nogen vej hjem – at hun var fuldkommen alene.

"Lim"

Every flower is a soul blossoming in nature. Look deep into nature, and then you will understand everything better.

Hvad han lo af, vidste Lim ikke. Men det kunne vel kun være godt? Man grinte kun, hvis noget var morsomt eller man var tilpas, så hun tog det som en positiv ting. Snart talte han, og hun kom helt til at fnise af hans ord. Tænk at han troede hun kunne gå på vandet! Det var da direkte morsomt. Hendes øjne strålede ved tanken om det.

"Jeg tror du har misforstået mig! Man kan da ikke gå på vandet? kan man? Eller kender du nogen der kan det? Jeg har ikke gået over vandet, jeg har gået rundt om og måske svømmet en smule mellem øerne, men ikke længere end mange andre heste, vil jeg da tro?"

Hun tiltede hovedet let på skrå..

"Vil du da gerne se hvor jeg kommer fra? Så kan vi da altid gå baglæns, men så slutter min pilgrims rejse, også kan jeg ikke vandre videre med dig - for så er min rejse færdig."

Fortalte hun med sine store bambi øjne.


Sunshine is delicious, rain is refreshing, wind braces us up, snow is exhilarating; there is really no such thing as bad weather, only different kinds of good weather.

6

"Man ved aldrig omkring her, hvem der kan gå på vandet og hvem der ikke kan. Jeg har set mange ting, men tvivler på jeg har set alt. Hvem ved. Måske ser vi en der kan gå på vandet i dag?"

Han kom jo fra et magisk land. Der skulle såmænd nok være nogen der enten havde eller ville komme til at gå på vandet. Han havde ikke selv gjort et forsøg endnu, men han vidste også han ikke kunne. Der var intet der gjorde ham anderledes fra andre, ud over hans udseende. Han vidste det ikke var alle der rendte rundt med de blålige farver. Men farverne havde intet med vand at gøre. Der var intet der gjorde ham lige så let som en fjer, og han kunne ikke holde sig selv oppe så det kunne se ud som om han gik på vandet.

Din rejse kan være færdig uanset om vi går tilbage eller fortsætter.... Ordene flød rundt i Azazaels hoved og fik ham til at smile. Han ønskede inderligt at sige dem til hoppen, men det gik heller ikke. Så ville hun stille for mange spørgsmål, der ville gøre det besværligt for ham at fortsætte. I stedet fandt han et eftertænksomt udtryk frem og trak tiden ud i lidt flere sekunder end han egentlig havde behøvet, for at udtænke sig en plan. Lige så skingrende sindssyg Azazael kunne være, lige så snedig og intelligent var han.

"Okay. Så tager vi derhen først. Og så går vi baglæns til dit hjem bagefter?"

"Lim"

Every flower is a soul blossoming in nature. Look deep into nature, and then you will understand everything better.

Hendes øjne blev store, og mulen blev næsten måbende åbnet.

"Tror du virkelig, at der er nogen som kan gå på vandet her? Sådan helt rigtigt? Ej! Så må vi da finde dem!"

Hun prøvede at holde sig i skinnet og ikke begynde at hoppe op og ned af iver. Det ville bare være så fantastisk, hvis de kunne finde en, der vireklig kunne det. Hvor ville hun nyde det. Tænk sig, at se en hest der kunne gå hen over vandet. Det ville være det mest magiske syn hun nogensinde ville kunne opleve. Hvad der foregik i den fremmedes hoved var slet ikke faldet hende ind. Lim var en naiv hoppe, osm altid havde været meget pakket ind i sin hippie familie, så det var helt uvirekligt at noget farligt kunne opstå.

"Det lyder som en god plan!"


Sunshine is delicious, rain is refreshing, wind braces us up, snow is exhilarating; there is really no such thing as bad weather, only different kinds of good weather.

9

Hoppens iver fik Azazael til at grine og næsten selv hoppe lidt på stedet. Han var ung. Meget ung, og det kunne han ikke skjule. Ofte var det hans unge alder der gjorde ham utilregnelig, opfarende og fik ham til at gøre ting uden at tænke sig om. Han søgte en smuld tættere på hoppen og nappede drillende ud efter hendes man.

"I et land med magi? Jeg kan ikke se hvordan det ikke kunne være muligt. En dag vil jeg gå på vandeg. Det er jeg sikker på. Man kan hvad man vil!"

Selvom det måske ikke var så ligetil, betød det ikke Azazael ville give op med det samme, eller overhovedet. Han kunne jo blive ved med at prøve til det lykkedes eller til han døde af alderdom - hvad end der så kom først. Indtil videre havde han ikke oplevet nogen dø eller blive for gamle. Det talte vel ikke som dø, hvis man blev ofret til skyggerne.........?

"Denne vej!"

Azazael satte farten ned da de nærmede sig vulkanen. Det var jo ikke bare et lille bjerg med lidt røg på toppen. Det var et kæmpe bjerg med stor åbning og stier der ikke alle var lige nemme at benytte på grund af småsten. En tanke slog Azazael da han påbegyndte bestigningen af vulkanen.

"Tror du på alfer?"