Post by Nyx on Apr 10, 2018 15:11:01 GMT 1
3
Nyx var ikke søgt ret langt væk fra Teylar. Sådan føltes det i hvert fald ikke. Der var varmt i vejret, og den sorte pels blev også hurtig varm af solens stråler, der havde frit udsyn på en skyfri himmel. Hun havde fundet en sti. En hun af og til havde fulgt da hun var mindre sammen med en af flokkens andre medlemmer. Fra den var der ikke langt ned til vandet og den hvide sandstrand.
Sandet knasede under Nyx's hove, og duften af salt sad i luften. Vinden var kraftigere ved kysten, for der var hverken land eller træer og buskads til at skærme af for den. Hun missede lidt med øjnene som hun besluttede sig for hvilken retning hun skulle gå, og det måtte være den vej der var mindst risiko for at få vinden lige i fjæset. Hun foretrak at vende røven til blæsten. Lidt efter lidt søgte hun længere ned mod vandet, til hendes hove sank en smule i på grund af det våde sand, og vandet skyllede ind over hendes hove og plaskede en smule op langs hendes ben - og der fortsatte hun langs kysten.
@chaos