Post by Apeiron on May 14, 2019 10:13:47 GMT 1
Han lyttede til hendes ord og smilede varmt. Det glædede ham at høre, at hans ord ligeledes havde glædet hende. Hans smil blev dog skævere og lidt mere sørgmodigt, da hun tilføjede, at hendes udseende helt automatisk ville minimere hendes chancer. Selvom han ikke brød sig om at høre hende sige de ord, så forstod han hende godt - han havde jo selv haft de tanker om sig selv hele livet, lige indtil han havde mødt Asira. Han ville ønske, at han kunne sige et eller andet til denne hoppe, der kunne få hende til at forstå, at skønhed kom indefra - og at han var helt sikker på, at hun nok skulle finde den helt rigtige hingst en dag, ligesom han havde fundet sin Asira. Men han fik aldrig sagt mere, før hun trådte tættere på ham, og hendes næste ord lød. "Jeg håber, at hvad der sker her, kan forblive her." Det fik ham til at stivne og blive en smule nervøs. For hvad var det, der ville komme til at ske her??
Hun rakte nu sin mule frem mod hans og fortsatte så langt, at deres muler til sidst mødtes. Det gav en skælven af kuldegysninger igennem hans krop, men han blev dog blot stående som frosset og turde ikke røre sig ud af flækken. Det eneste, han kunne mærke, var hjertet, der pumpede så hårdt i hans bryst, at hans vejrtrækning begyndte at blive mere og mere panisk. Det eneste, han kunne tænke på, var Asira... Han vidste ikke, hvad der var ved at ske mellem ham og denne hoppe. Men han vidste, at det føltes forkert, og han kunne mærke, at det allerede stak i hans samvittighed i forhold til Asira. Hvis denne hoppe ønskede mere nærkontakt, ville han være nødt til at trække sig for Asiras skyld - men ville han være i stand til det??
How can you run, when they are in your head?
