In the end [Raikiri]

Han måtte udtrykke en mørk og charmerende latter, da hoppen med al tydelighed viste, at hun var helt med på denne leg. Hun drejede nemlig hovedet og bed ham utålmodigt i benet med et fnys, mens hun tog et enkelt skridt bagud og truede med at vælte ham ned derfra, hvis ikke han skyndte sig at komme i gang. Han brummede muntert og undskyldende til hende, inden han da stillede sig godt til rette og trængte ind i hende.

Han tog sig god tid, så han rigtigt kunne nyde det, inden han da hoppede ned af hende igen med en maskulin brummen og en veltilfreds smasken. Ahh ja, det var godt at få lettet det værste tryk... Han havde ikke fået noget siden dengang med Blodwen, så det var skønt at opleve den berusende fornemmelse igen.
Han trådte op langs siden af hende igen og stillede sig op ved siden af hendes hoved, hvor han sendte hende et bredt og charmerende smil.

,,Hvad søren, var man blevet skruk?"

Han lo let. Han glædede sig da selv til at se, hvad der kom ud af denne kombination - så håbede han bare, at hende her ville være lidt mere flink til at lade ham se sit afkom, end Blodwen havde været.

Myth skar en kort grimasse da han nu igangsatte sit arbejde. Hendes grimasse tog dog meget hurtigt en nydende karakter efterfulgt af en saglig brummen. Hovedet blev løftet og hun krængede kort overlæben op i rent velbehag, inden hun smaskede tilpas. Hun lod ham blive færdig selv og så snart han var nede lænede hun sig sagligt mod ham, mens hun nærmest helt tam kælede for hans skulder. Hun var ganske tilfreds med ham i dette øjeblik og hun brummede blot feminint til ham og nappede ham kælent i skulderen.

” Mmmjaer, noget i den stil ”

Spandt hun nu, mens hun genfandt en mere komfortabel stå position i stedet for at stå der med spredte ben som en anden gymnast. Hun var skruk ja, for hun var noget til et punkt i sit liv hvor der var ro på og hun ønskede at opfostre et afkom på egne præmisser for det havde hun aldrig rigtig fået lov til af den ene eller anden årsag. Hun anså hingsten her som værende en god doner. Måske var han ikke den kvikkeste, men hun kunne vel godt opdrage lidt på ham hvis han rent faktisk ønskede at se sit afkom.

[5]

Han brummede tilfredst af velbehag, da hun lænede sig ind mod ham og kælede for hans skulder. Han var slet ikke vant til at se denne side af hende, men den klædte hende bestemt, og han nød i fulde drag at være sammen med hende på denne måde.
Hun nappede ham nu kælent i skulderen, inden hun besvarede hans spørgsmål. Han lo charmerende over hendes svar. Måske var hun ikke selv helt klar over, hvorfor hun havde gjort det... Måske hun bare havde ladet sig rive med af sine instinkter, ligesom han selv havde? Han smilede lumskt. Uanset hvad grunden var, så klagede han i hvert fald ikke.
Han gned kælent sit ansigt mod hendes hals, inden han sendte hende et charmerende smil.

,,Sååh, hvad er dine forventninger? Ønsker du at opfostre føllet på egen hånd, eller have mig i nærheden?"

Mulen gled kælent over hans hals og hun sukkede veltilpas. Den sort-hvide hingst ville se en mere mild side af hende nu han havde fået lukket dampen ud af hende. En mild brummen kom derfor ligeledes fra hende i mens hun lagde hovedet mod hans hals. Hun lyttede til hans ord og fandt sig selv en anelse overrasket over hans ord og lod nu blikket glide op mod ham.

” Mmmh. Jeg har altid opfostret dem selv, for andre. Den her skal jeg have lov at nyde, så hvis du lader være med at blande dine små skygger ind i det her, så kan du godt få lov at være i nærheden ”

Lød det så fra hendes feminine stemme, mens hun stadig stod tæt på ham. Hun nippede ham stille i skulderen inden hun rykkede lidt på sig.

” Men for nu, så bliver du her i nærheden, så vi er sikre på der kommer en ”

Hviskede hun så roligt, inden hun strøg sig op af ham med en veltilpas brummen. Hun havde i hvert fald planer om at holde sig i nærheden af ham indtil hun var sikker på at der var kommet noget ud af deres møde. Det var trods alt det der var hendes hensigt. Nærværet var desuden også noget hun godt kunne bruge.