Reunion with a brother - Lucifer

Den spraglede hingst havde efterhånden levet i dette nye land i snart et helt år. Det var utroligt, som tiden var fløjet af sted. Han havde det stadig som om, at han næsten lige var trådt igennem den mystiske portal sammen med tre af sine brødre. Han savnede stadig sine resterende 8 brødre derhjemme, men savnet til dem blev naturligvis mindre og mindre, jo længere tid der gik. Det havde ikke altid været nemt at leve en hel flok unge hingste på hele 12 styks sammen, så på sin vis var det rart nok at være kommet hertil, hvor han havde meget mere plads omkring sig - og hvor der var mange flere nye, spændende hopper!  Men selvfølgelig savnede han stadig sine andre brødre helt vildt. Han var blot glad for, at Onyx, Athal og Corvo i det mindste var kommet med ham, så han ikke havde været helt alene...

Selvom han snart havde boet her i et helt år, havde han ikke udforsket så mange af de andre øer endnu - der havde været rigeligt at udforske bare på den store ø og den lille skovø! Men denne dag var det et dejligt mildt vejr, og han var lige i humør til at gå på opdagelse et nyt sted. Han var derfor svømmet fra skovøen og over på den anden lille ø, han kunne se tættest på. Han blev overrasket over at se, at der ikke så ud til at være meget mere end sand på denne ø, så langt øjet rakte. Han havde aldrig rigtigt set noget lignende før! Han trak dog blot svagt på skuldrene og vandrede af sted med et nysgerrigt blik og et åbent sind; måske ville denne ø vise sig at overraske og byde på nogle smukke hemmeligheder!

Lucifer var begyndt alvorligt at overveje om han mon skulle prøve at svømme tilbage til den ø han først kom til. Godt nok havde han mødt to heste på denne ø indtil videre men det var altså ikke mange og så var der så forfærdeligt meget sand! Sand overalt! Tørt og kedeligt og uspiseligt. Desuden så han altså også bare bedre ud med noget kontrast til hans farver i stedet for dette wannabe-ham-farvede sand. Normalt generede omgivelser ham ikke meget men han havde efterhånden indset at der vitterligt ikke var ret meget andet end sand på denne ø og det var derved ved at gå ham lidt på nerverne.

Han var så opsat på at finde bare et eller andet der ikke var sand at han meget hurtigt fik øje på den gråhvide skikkelse langt forude. Uden at tænke satte han afsted i galop mod skikkelsen som han dog hurtigt indså så noget bekendt ud. Et par sekunder og et par galopspring mere tog det før han brat slog bremserne i. Det var jo hans bror! Det lykkedes ham rent faktisk at finde dem! På en gang blev han meget glad og rimeligt vred, tænk at de bare havde efterladt flokken til ham! Selvom det selvfølgelig ikke var Chetan der burde have styret flokken.

Han var vandret et godt stykke ind på øen nu og havde stadig ikke set andet end bar sand. Der virkede nærmest til at være helt øde. Mon der levede nogen heste på denne ø? Der virkede til at være rimelig sparsomt med vand og føde, så det var nok begrænset, hvor længe man kunne overleve her... Han var dog fast besluttet på at fortsætte og udforske alle kroge af denne ø. Hvem vidste, hvad han ville opdage længere inde i ørkenen? Måske stødte han på en eller anden sej flok primitive heste, der levede fast i ørkenen - og måske de ville have nogle smukke, lækre ørkenhopper!  Smilet om hans mule blev større bare ved tanken, alt imens hans skridt blev lidt mere livlige.

Pludselig blev han dog brat afbrudt af sine lettere perverse tanker, da han hørte galoperende hovskridt i det fjerne. Han spejdede ud over sandbakkerne og fik øje på en gylden hingst, der kom galoperende lige imod ham. Hans første tanke var: Wauw, sikke en smuk ørkenhingst, hvis gyldne skind blendede helt ind i de gyldne ørkenomgivelser. Men da hingsten brat slog bremserne i og stoppede op foran ham, gik det straks op for ham, at dette ikke blot var en fremmed ørkenhingst... Det var hans bror, Lucifer! Hans ansigt lyste op i et stort smil, og han kunne slet ikke styre sin glæde! Hvordan i alverden havde Law fundet ham?!

,,Law, er det virkelig dig?! Hvad laver du her?!"

Han rejste sig halvt op på bagbenene og dansede ivrigt tættere på sin bror, fordi han bare var så glad for at se ham og slet ikke kunne lade være!

Lucifer ører bevægede sig hastigt frem og tilbage mellem et lettere vredt udtryk og glæde. Det tog ham dog kun et par sekunder at vælge glæde, det var jo trods alt ikke Chetan der havde ansvaret og bare skred, det var de ældre brødre. ”En eller anden var jo nødt til at finde jer fire der bare sådan forlod flokken!” Et øjeblik lod han som om han var irriteret og vred, følelser han havde valgt at gemme til Onyx og A, men det skiftede hurtigt tilbage til et smil. Han kunne egentlig normalt godt lide Chetan så der var ingen grund til at gøre ham nervøs eller noget.

Det skulle da lige være... Så snart Chetan holdt op med at hoppe rundt som en tosse smøg Lucifer sig helt hen tæt op ad ham ”Jeg svanede dig jo...” sagde han med et flirtende smil fyldt med hentydninger. Chetan var en af de pænere af brødrene efter Lucifers mening og det er jo altid sjovt at flirte...

Han lyttede til Lucifers svar og blev først en anelse nervøs for, om han mon virkelig var vred og irriteret over det. Han var vel godt klar over, at Chetan og de andre ikke havde valgt at forlade flokken med vilje? De ville aldrig frivilligt lade de andre i stikken på den måde! Han så dog hurtigt Lucifers smil og blev derfor klar over, at han nok ikke mente det så alvorligt alligevel, og lo derfor let.

,,Det var simpelthen så syret, Law! Corvo og jeg var lige ved at stoppe kampen mellem Athal og Onyx, og så blev vi pludselig nærmest zappet af dette underlige stærke lys, der førte os til dette land! Kunne I andre også se det lys?!"

Lucifer smøg sig nu helt tæt op ad ham som en anden hoppe og sagde med et flirtende smil, at han havde savnet ham. Chetan blev som sædvanlig en smule utilpas i situationen og følte sig en anelse malplaceret, men han var efterhånden vant til Law og hans særheder og tog det derfor ikke så tungt. Han lo blot hjerteligt og nappede ham drillende i det ene øre.

,,Jeg har også savnet dig, brormand! Hvad med de andre, er de også kommet hertil? Eller er det kun dig, der har fundet os?"

Lucifer sukkede lydløst, han kunne da i det mindste reagere lidt voldsommere... Det var sjovere da Chetan var ung, der kom bedre reaktioner ud af det. ”Ja vi kunne også se det... Det var et lignende lys der til sidst førte mig hertil.” Han lagde hovedet tungt over Chetans ryg og sukkede lidt mere tydeligt efter Chetan nappede ham i øret. Det var nu meget rart at være omkring nogen man kendte igen, især når man var endt et underligt sted som her... Med underlige heste, som hende Ayvah.

”Hmm, kun mig. Jeg overtog flokken lidt da I forsvandt indtil jeg tog ud for at finde jer. Jeg er ikke sikker på hvem der styrer flokken nu eller om de andre har forsøgt sig siden, eller vil forsøge sig.” Chetan sagde ‘os’ da han svarede så Lucifer valgte at gå ud fra at de andre 3 brødre stadig var her og ikke var blevet transporteret videre eller var flyttet men hvordan ville de være at møde dem? Corvo var fin men Athal og Onyx? De havde aldrig ligefrem været bedste venner og der var dne nagende vrede over at de havde forladt dem, med vilje eller ej.

Han lyttede spændt til Lucifers fortælling og spærrede let munden op i et lille o.

,,Åh, så du blev også zappet herhen af lyset? Hvad skete der, siden det kom tilbage efter dig her næsten et år efter?!"

Han mærkede nu Law's hoved hvile tungt mod sin ryg og rystede blot opgivende på hovedet, mens han lod ham blive liggende. I gamle dage ville han måske have reageret lidt voldsommere på hans tilnærmelser, men lige nu var han bare så glad for at se sin bror igen, at alt var tilladt.
Han nikkede til Lucifers næste ord og sukkede let.

,,Jeg håber bare, de andre har det godt derhjemme. Jeg ville ønske, de også kunne komme hertil, så vi alle kunne være samlet igen."

Selvom han egentlig mest gjorde det for, venligt, at drille Chetan var det faktisk dejligt at stå der tæt op ad sin bror. Han havde trods alt savnet dem meget, i hvert fald nogle af dem, og han havde altid syntes godt om Chetan. Hans ord fik ham til at tænke tilbage på det sidste års tid og komme i tanke om at han meget vel kunne risikere ikke at se de tilbageblevne brødre igen. De vidste ikke hvad der havde fået lyset til at komme, han vidste det i hvert fald ikke, så måske det aldrig ville komme igen?

”Jeg ved ikke hvorfor det kom efter mig... Jeg var blevet træt af at lede flokken så jeg drog ud og ledte efter jer... Uden succes, hvilket giver mening eftersom det åbenbart er magi eller sådan noget der har ført os hertil. Indtil lyset pludselig dukkede op igen, et helt andet sted end hvor I originalt blev flyttet.” Han tænkte sig lidt om, ”de virkede ikke til at ville lede efter jer sådan lige med det samme... De savner jer, os måske nu? Men flokken fungerer så jeg tror de er tilfredse, i hvert fald indtil videre.” Han smilte og løftede hovedet så han bedre kunne se på Chetan ”De var i hvert fald fint glade da jeg forlod dem, tænk sig at jeg skulle lede en flok bedre end Onyx!” Han havde svært ved selv at tro det og det var da også kun på grund af de omstændigheder der var omkring Onyx’ overtagelse af flokken at det overhovedet var endt som det var.

Han lyttede spændt med til Lucifers fortælling. Det rørte ham og varmede hans hjerte at høre, at han var rejst ud for at lede efter dem, da de var forsvundet. Og hvor var han dog taknemmelig for, at det underlige lys havde opdaget Lucifer og valgt at bringe ham hertil! Han smilede varmt.

,,Hvor er jeg beæret over at høre, at du rejste ud for at finde os på den måde helt alene, Law. Og utroligt fascinerende, at lyset tilsyneladende fandt frem til dig og vidste, at du søgte efter os og derfor bragte dig hertil! Gad vide, hvad det er for noget underligt noget?"

Han lyttede da til Lucifers forklaring om flokken og smilede varmt. ,,Det er jeg glad for at høre."
Han lyttede til hans ord om at lede flokken bedre end Onyx og kunne ikke lade være med at le mildt. ,,De har vel trængt til en mere... livsbekræftende leder."
Selvom han elskede Onyx højt og så enormt meget op til ham, så måtte han altså også indrømme, at både ham og Athal godt kunne være lidt for alvorlige og stramme i betrækket nogle gange... Der var han personligt mere til Corvo og Lucifer, der var lidt mere ungdommelige og frisindige ligesom ham selv.

"Hmmm~" brummede han til Chetans kommentar om Onyx. Normalt ville han ikke være i tvivl om at Onyx kunne være en god leder men han var faldet så meget fra hinanden dengang at man næsten skulle tro han var gået helt i stykker. Og Athals måde at 'fikse' det på havde ikke ligefrem hjulpet den overordnede situation. Selvom man selvfølgelig ikke kunne vide hvordan det var endt hvis de ikke var blevet hevet ind i lyset.

"Bor du sammen med dem nu? Jeg har kun mødt dig indtil videre..." Gad vide om de har startet en ny flok her? Eller bare gået med i en der allerede findes? Han havde lidt svært ved at forestille sig at de bare strejfede tilfældigt rundt men hvis man kunne stole på det Ava havde sagt så var det det mest typiske i dette land så måske han skulle forberede sig på den ide?

Han sendte Chetan et kort blik ud af øjenkrogen og vendte tilbage til noget han sagde tidligere, "Livsbekræftende leder?" Han sendte ham et drillende smil "Hvordan skal den forståes lillebror?" 

Han rystede let på hovedet ved Lucifers første spørgsmål.

,,Nej, vi blev enige om at gå hver til sit og udforske landet på egen hånd. Vi har dog aftalt stadig at mødes og holde kontakten en gang imellem, så vi ved, at vi altid vil have hinandens rygge, hvis noget skulle ske. Det er dog desværre længe siden, jeg sidst har set dem... Jeg er ikke rigtigt stødt på nogen af dem igen, siden vi ankom hertil. Landet er meget større, end man lige skulle tro, så det er overraskende let at blive væk fra hinanden."

Han holdt en kort pause og smilede let.

,,Selvom jeg har nydt min frihed meget, må jeg dog indrømme, at jeg savner det lidt - både vores brødre, men også selve dét at leve sammen i en flok. Det er bare mere trygt og rart på en eller anden måde... Så hvis Onyx eller Athal besluttede sig for at lave en flok i dette land, ville jeg helt sikkert melde mig ind."

Han smilede stort over Lucifers næste spørgsmål og kunne ikke lade være med at le.

,,Årh, du ved... Du er bare knapt så.. stram i betrækket, som han kan være."

Han nappede drillende ud efter en tot af Lucifers lyse man og kunne ikke lade være med at grine igen. Hvor havde han dog savnet sin mærkelige, men højt elskede storebror!

Lucifer nikkede stille imens han lyttede til Chetans ord, det gav god mening at blive ved med at være der for hinanden. Desværre lød det ikke til at Chetan ville kunne være særlig behjælpelig med at finde de andre hvis ikke han havde set dem længe, så eftersøgningen måtte Lucifer nok selv stå for.. Hvis han gad. Nu havde han jo fundet en og fået bekræftet at det var i dette land de var og at de, nok, havde det fint. Måske han bare skulle vandre som han havde lyst til og så se om han stødte på dem ved et tilfælde? Han vidste heller ikke rigtig hvad han skulle sige når han mødte dem så måske det var for det bedste...

"Jeg har ikke set ret meget af landet endnu men jeg kunne godt forestille mig at det er stort. Alene denne ø og ørkenøen er store og jeg kunne se flere andre øer. Omend jeg tror jeg holder mig fra vulkanøen, den virker ikke som et rart sted.." Han stoppede tænksomt og lyttede til Chetan "Det lyder rart med en flok men jeg må indrømme at jeg også nyder det frie liv som strejfer... Der er i hvert fald ingen der skælder mig ud for mangel på ansvar og alt det.. Han himlede let med øjnene og grinte til Chetan "Men måske jeg kan finde en flok hvor lederen er dejligt... livsbekræftende?"

Han nikkede let i takt med Lucifers ord. Det var nemlig helt rigtigt. Andromeda var kæmpestort, meget større end de var vant til i deres hjemland. Selvom Chetan snart havde boet her i et helt år, havde han ikke engang set halvdelen af landet endnu!
Han så nysgerrigt på Lucifer, da han nævnte, at han ville holde sig væk fra vulkanøen. Selv havde han aldrig besøgt denne ø før, men han havde beundret den ude i horisonten flere gange og tit overvejet at aflægge den et besøg, så nu blev han da helt nysgerrig. Han tippede let hovedet på skrå.

,,Hvad er det, der gør, at vulkanøen ikke virker som et rart sted?"

Han nikkede da igen til Lucifers næste ord, som han også var helt enig i. Det var præcis sådan, han også havde det selv. Selvom han nød den tryghed, det gav at være i flok, og at man altid havde selskab lige i nærheden, så var der altså bare noget helt specielt ved at strejfe rundt på egen hånd og bare være sin helt egen herre, der selv kunne styre slagets gang, uden at nogen havde krav eller forventninger til en.

,,Lige præcis! Og ja, når nu Andromeda er så stort, så burde det bestemt være muligt at finde en flok med en god leder. Jeg har hørt, at der skulle ligge en flok på den ø, der hedder Leventera - men jeg aner dog intet om den."

Han gengældte Lucifers latter og nappede ham drillende i manen.

,,...ellers må vi bare starte vores egen!"

Lucifer tænkte sig om et øjeblik inden han svarede, udover at han bare følte at vulkanen virkede lidt truende havde han ikke som sådan nogen grund til at synes øen virkede ubehagelig. Ayvah havde jo været ganske venlig omend ret... speciel. "Den første hest jeg mødte her i landet, en sort hoppe kaldet Ayvah," han kiggede kort på Chetan for at se om han genkendte hende inden han fortsatte "Hun var ret.. Speciel, sagde at hun er en skygge? Og et de vist er i kamp mod nogen kaldet vogtere? I hvert fald noget i den stil... Og hun inviterede mig forbi øen." Han rystede let på hovedet "Hun var venlig og fin at snakke med så det er ikke som sådan hendes skyld men jeg fik bare på fornemmelsen at det er bedst at blande sig uden om deres konflikt.. Hvis jeg vidste hvor disse hersens vogtere holdt til ville jeg også holde mig derfra!" Han var overhovedet ikke interesseret i at blande sig i konflikter, kampe eller andet der bare mindede om. Det var meget bedre bare at leve stille og roligt for sig selv.

Han grinte let til Chetan og nikkede "Hmmm, måske man skulle tage forbi og kigge på den en dag... eller lave vores egen som du siger." Han nappede igen og trak lidt i Chetans man "så kunne du vise Onyx hvordan man er en sjov leder!" Lucifer overvejede ikke engang at han eventuelt kunne være en leder i deres imaginære flok, det var han absolut ikke interesseret i.

Han lyttede spændt med til Lucifers forklaring om Foehn. Skygger? Vogtere? Det var ikke lige umiddelbart noget, han havde hørt om - men han havde heller ikke snakket med så mange fra dette nye land endnu, så det var nok derfor. Det lød lige umiddelbart meget spændende med en evt. krig imellem de to, men han måtte dog give Lucifer ret og nikkede derfor blot.

,,Det har du helt sikkert ret i! Vi ved endnu ikke nok om dette land til at blande os i en evt. krig, så det er helt sikkert bedst, at vi holder os uden om problemerne foreløbigt."

Han lyttede til Lucifers næste ord og grinede muntert sammen med ham. ,,Ja præcis!"

Han var smigret over at vide, at Lucifer ville vælge ham som leder, hvis det var. Selvom han ikke var den mest ansvarlige hingst og aldrig rigtigt havde set sig selv som værende en ledertype, så kunne han bestemt godt forestille sig at lede en flok i dette land, hvis det betød, at han kunne leve sammen med sine brødre og beskytte dem. Han var dog ikke helt sikker på, om han ville være i stand til at stå imod Onyx eller Athal, hvis de også ville være med i flokken. Han kunne allerede levende se for sig, hvordan det ville blive den rene hønsegård imellem de to, når de sikkert begge to ønskede at blive lederen.