Bring them all [Enigma]

Lucifer rystede sig let og strakte sig, det kunne godt være at det kun var tidlig aften men han havde alligevel tilladt sig at tage en lille lur. Al den vandren rundt og svømmen og nye oplevelser kunne jo gøre en hest helt træt! Efter hans lille lur følte han sig dog dejligt opfrisket og klar til at finde nogle flere interessante heste at snakke med. Med et hurtigt blik på omgivelserne konstaterede han at der ikke var nogen at se i nærheden så efter endnu et dejligt stræk vrinskede han højt og kaldende og begyndte at gå.

Selvom han foretrak selskab måtte han indrømme at det var en enormt smuk og interessant ø han var nået til. Den var helt sikkert bedre end ørkenøen og måske endda bedre end hans fødested hvilket var heldigt nok eftesom han jo nok aldrig kunne komme tilbage. Med et stille grin satte han frem i trav, det lød som om der var et vandløb eller en flod længere fremme og en lille tår vand ville gøre godt.

Enigma havde fundet en ny ø at udforske og stod nu derfor og fik sig en lille tår vand i et vandløb, mens hun blot nød stilheden omkring sig. Hun havde stadig ikke set landet i sin helhed endnu og ville nok også søge videre når hun engang var færdig med at udforske denne ø.

Et grin kunne svagt høres og det fik den brogede hoppe til at løfte hovedet og spejde efter den som havde ytret det. Hun synes også at kunne ane hovslag i det fjerne som kom nærmere og afventede derfor hvem der ville dukke op.

Lucifer satte tempoet ned da han nåede tæt nok på vandløbet til at se en flot hvid hoppe der stod ved siden af det. Hun havde nogle meget interessante aftegn og lange flotte ben. Hendes farve var ikke hans yndling, måske fordi den mindede ham lidt om hans ældste storebror, men resten opvejede for det. Så alt i alt en køn hoppe. Det var nu også ret sjældent at Lucifer mødte nogen han ikke på den ene eller den anden måde syntes var pæn.

Han rankede sig let, knejsede med nakken og løftede stolt halen inden han satte i skridt hen imod hoppen. "Jeg troede det var en smuk aften indtil jeg så dig, så indså jeg at den højest er middelmådig i forhold til din skønhed." Han sendte hende et charmerende smil, "Mit navn er Law. Vil du fortælle mig dit?"

En gylden hingst kom nu frem og hun brummede imødekommende til ham og drejede nu fronten mod ham med et svagt smil. Trods sin oplevelse på Foehn var hun ganske rolig stadigvæk. Han ord fik hende til at le muntert og hun trådte derfor nærmere.

" Hah! En rigtig charmør. "

Brummede hun begejstret og kredsede en runde omkring ham for så at se ham an. Hun kunne godt lide komplimenter og han kunne bare fyre løs. Hun sendte ham derfor et tilfreds udtryk fra det grønne øjne.

" Mit navn er Enigma, du kære charmør. Hvad skyldes æren af dit selskab? "

Nynnede hun så i lyse toner, mens hun nu atter stod foran ham og betragtede ham med et nysgerrigt udtryk i det grønne øjn.e

Lucifer kunne ikke lade være med at smile bredt da han hørte hendes svar og så hendes reaktion, han elskede når folk reagerede positivt på ham! Der var simpelthen ikke noget bedre! Han fulgte hende med hovedet men lod ellers være udover at stille sig på den mest imponerende måde han kunne, hun skulle jo have mulighed for at se ham ordentligt. "Enigma? Spændende navn." Et mysterie? Indtil videre virkede hun meget ligefrem men det ville da være spændende at se om det passede til hende.

"Æren er helt på min side." Han grinte lavmælt og blinkede til hende "Noget må have bragt mig her, jeg vandrede bare afsted og pludselig måtte jeg bare i denne retning. Måske universitet ville give mig chancen for at se en skønhed som dig?"

Enigma nikkede høfligt til den gyldne hingst, mens hun stadig var et stort smil i det hun morede sig vældigt. Hun hvælvede let i halsen og tiltede hovedet på sned, mens hun vippede ørerne frem mod ham. Det morede hende at han var ude på at charmere hende godt og grundigt uden at kende hende. Om det virkede var uvist, men hun nød i hvert fald opmærksomheden i fulde grad.

" Måske. Hvad så nu. Vil du bare stå og se på? "

Brummede hun feminint inden hun trådte helt hen til ham og strøg ham prøvende over halsen. Hun var ikke ude på ballade, men en ganske almindelig social relation til en anden. Desuden fik hun også chancen for at få snuset til ham og derved ville hun jo kunne finde ham igen. Hvis hun ville.

Lucifer spejlede hendes store smil og hvælvede ligeledes halsen. Der var ikke noget bedre end at kunne have en god, sjov samtale hvor han måtte snakke præcis som han havde lyst til uden at det generede den anden hest. Faktisk virkede hun til at nyde hans kommentarer hvilket fik ham til meget hurtigt at beslutte at han skulle møde hende igen senere. "Jeg kunne se på dig i timevis uden at blive træt af det!" Han kiggede dvælende på hende i nogle sekunder f'ør han fortsatte "Men hvis der er noget du ønsker at lave vil jeg med glæde deltage."

Han gengældte let hendes berøring og udnyttede også chancen til at opfange hendes duft. En så oplagt fremtidig ven ville han for alt i verden kunne finde igen og det var nemmere hvis man også kunne bruge lugtesansen. Desuden var han meget glad for berøring generelt.

Enigma klukkede stille til hans ord, og gnubbede ham let på halsen. Det var hendes svar på hans tiltale og hun forventede da bestemt også at han gav igen. Enigma var en som godt kunne lide nærværet fra andre og det var sådan hun rent socialt var blevet opdraget. Pasning og pleje at andre var en del af det liv hun havde levet og ingen var for fin til den anden. Hun huskede de mange stunder hun havde delt med andre og var da kun glad for at det tilsyneladende fandtes normale væsener i dette land. Indtil nu havde hun ikke mødt så mange andre.

Lucifer grinte lavmælt og gnubbede ligeledes hende på halsen og rettede blidt hendes man så den, efter hans mening, lå pænere og mere lige. Hvis der var nogen han ville gøre et særligt stort indtryk på kunne han godt bruge en del tid på at rette sin man - i hvert fald det stykke han kunne nå. Nogle gange fandt han også træer og lignende der kunne hjælpe.

Som de stod der og gnubbede hinanden, ganske platonisk, kunne han mærke hvor meget han havde savnet det. Den tid hvor han var leder i flokken havde han ikke rigtig haft tid og før det var der ikke nogen der var særligt interesserede i det. De fleste havde travlt eller troede absolut at der var mere i det end bare hyggen og nærværet. Måske på grund af hans generelle væremåde men det ændrede ikke på at han manglede det.

Enigma var ind i mellem en rebelsk sjæl, det havde hun i hvert fald været da hun var helt ung og derfor rystede hun lidt på halsen lige i det den gyldne hingst havde rettet på hendes man. Et djævelsk lille smil kom fra hende som hun klukkede fornøjet inden hun gnubbede videre. Ligesom den gyldne så var denne del af et samvær noget Enigma manglede i hendes nye tilværelse i Andromeda. De andre hun havde mødt virkede så overfladiske og berøringsangste så det kunne gøre helt ondt. Måske fordi de tænkte og var opdraget anderledes, det vidste hun bestemt ikke, men i det mindste var hingsten her fornuftig.

Lucifer kunne ikke lade være med at grine da hun rystede manen lige da han havde fået den til at ligge helt perfekt og lige. Han nappede hende forsigtigt på halsen, det skulle nærmest bare føles som et gnub da det bare var for at drille inden han begyndte at rette manen igen. ”Du har en virkeligt dejligt lang man...” sagde han lidt lavmælt, helt optaget af sit ‘arbejde’ med at rette manen.

Den var anderledes end hans egen men ikke mindre værd at få til at lægge helt rigtigt. Der var altså bare noget tilfredsstillende ved at få ting til at være perfekte, pæne og ordnede. Han havde altid elsket at rette på ting ved sit eget udseende, og på sine brødre når han fik chancen omend det var meget sjældent.

Enigma fniste stille og gjorde endnu et lille kast med hovedet da han nappede til hende, inden hun fortsatte sit gnubberi. Han gik endnu igen med at rette hendes man til og hun nænnede derfor ikke at ødelægge hans fine arbejde endnu engang. Hun puffede i stedet til ham for at minde ham om at hun ønskede gengæld på det gnubberi de havde gang i.

" Jamen tak. "

Brummede hun fornøjet. Hun elskede naturligvis at få komplimenter af andre. Denne Law var jo heller ikke for dårlig at se på selv, og udgjorde ind til nu ganske fint selskab.

Lucifer tillod sig at blive heeelt færdig med at få manen til at ligge absolut perfekt før han gengældte hendes gnubben - selvfølgelig uden at rode i manen igen når han nu lige have lagt den så flot! Han nynnede næsten lydløst en tilfældig melodi han ikke engang kunne identificere hvis der blev spurgt om den - det var bare et udtryk for hvor veltilpads han var i situationen.

"Altid til tjeneste, smukke Enigma~ Bor du her i nærheden?" Eftersom hun indtil videre var den absolut mest positive hest han havde mødt ville han meget gerne lære noget mere om hende. De kunne måske blive meget nære venner hvis hun også nød hans selskab så meget som det så ud til. Han holdt dog ikke op med at gnubbe længere tid end det tog ham at sige ordene - hun skulle jo ikke forsømmes.