|
|
Post by Melli on Oct 25, 2018 17:31:56 GMT 1
Langs med det smukke skovbryn kom den lille hoppe trippende let på tå. Siden dengang hun havde mødt den smukke Brêgo og var kommet med i hans flok, havde hun holdt sig inde for deres område og fokuseret på blot at socialisere med de få andre heste, der ligeledes levede i flokken sammen med hende. Det havde været en super hyggelig periode, og hun elskede virkelig sit nye liv i flokken - men nu kunne hun godt mærke, at følelsen af rastløshed langsomt begyndte at hobe sig op i hendes krop. Hun var jo trods alt vokset op i et cirkus og var derfor vant til at rejse meget rundt, så det dér med at bo fast på det samme sted hele tiden var ikke lige noget, hun var vant til. Derfor havde hun denne morgen besluttet sig for at strejfe lidt rundt og udforske resten af denne smukke ø!
Hun trådte ud af skovbrynet og ud på en stor frodig eng, hvor hun satte farten op og strakte de små ponyben ud i en rask galop. Hun slog ivrigt med hovedet og vrinskede lykkeligt, mens hun blot nød følelsen af den kølige efterårsvind i håret.
Hell yeah, I'm short! God only lets things grow until they are perfect
- and some of us just didn't take as long as others! |
|
|
|
Post by Lucifer on Oct 25, 2018 19:14:47 GMT 1
Lucifer stod på en dejlig stor og fordig eng og græssede. Stedet var så dejligt fredfyldt at han virkelig følte at han kunne slappe helt af for første gang siden han kom til denne mærkelige nye verden. Med et tilfredst suk tog han et par skridt frem til et nyt stykke græs og nippede lidt til det. Han kunne helt sikkert vænne sig til at bo her, måske dette var øen for ham? Originalt havde han tænkt sig at bo hvorend han brødre boede men han var ikke længere sikker på at det var det han ønskede, måske det ville være bedre at leve for sig selv? I hvert fald for en tid?
Ved lyden af et vrinsk løftede han hovedet og så sig omkring, det lød meget glad og positivt det vrinsk så forhåbentlig var det ikke en der ville forstyrre freden. I hvert fald ikke på en ubehagelig måde - lidt sjov og ballade var okay så længe det var venligt. Da han fik øje på hesten da havde vrinsket blev han dog en smule forvirret. Et mærkeligt føl? Det måtte være et føl i den størrelse men den var ikke nær så langbenet og spinkel som de fleste føl han havde set i sit liv. I stedet for at svare eller reagere ved at føre sig frem som han ville gøre ved de fleste møder med fremmede stirrede han bare forvirret på den lille hest.
|
|
|
|
Post by Melli on Oct 28, 2018 19:58:50 GMT 1
Da hun var kommet lidt længere ned på den frodige eng, fik hun pludselig øje på en anden hest, der fredeligt stod og græssede. Han fik dog øje på hende og stod blot stille og stirrede en smule målløs på hende. Hun smilede mildt. Hun var vant til den reaktion fra store heste, der aldrig havde set en lille pony før, så det gik hende skam ikke på.
Hun satte farten ned til skridt og skridtede resten af vejen ned mod ham, mens hun atter lod et lille, venligt vrinsk lyde mod ham. Hun stoppede da op foran ham og smilede blidt.
,,Godmorgen! Sikke en skøn dag!"
Hell yeah, I'm short! God only lets things grow until they are perfect
- and some of us just didn't take as long as others! |
|
|
|
Post by Lucifer on Oct 28, 2018 21:47:18 GMT 1
Det tog Lucifer helt til hoppen nåede hen til ham og hilse før han fik revet sig ud af sin forvirring selvom han stadig ikke var sikker på hvordan han skulle reagere. Normalt flirtede han jo ikke med føl - det ville være for underligt - men var hun et føl? Var han interesseret i at flirte med hende selv hvis hun ikke var et føl? Normalt var det ikke et spørgsmål han nogensinde ville stille sig selv men han vidste virkelig ikke hvordan han skulle reagere.
"Godmorgen. Ja, den er vidunderligt smuk..." Normalt ville han have sammenlignet den med sin samtalepartner på en eller anden måde men... Ville det være underligt? Hvordan skulle han også finde ud af om hun var et føl? Det var ikke særlig charmerende at spørge.. "Kommer du herfra?" Noget mere kluntet og meget mere neutralt end normalt men i det mindste fik han sagt noget.
|
|
|
|
Post by Melli on Dec 11, 2018 22:04:47 GMT 1
Hun kunne ikke lade være med at smile og grine lidt indvendigt, da hingsten var fuldstændig frosset som i en slags trance og først brød ud af den, da hun var kommet helt hen til ham og begyndte at tale. Hun smilede stort og venligt til ham.
,,Nej, jeg stammer oprindeligt fra et land, der hedder Skotland, men har efterhånden været her i Andromeda i 1½ års tid. Jeg bor nu i den flok, der holder til her på øen - Teylar. Hvad med dig?"
Hell yeah, I'm short! God only lets things grow until they are perfect
- and some of us just didn't take as long as others! |
|
