Dance With Me[ÅBEN]

` 夏月 - Katsuki:

words . ÅBEN

♚Solen var gået ned for længst og mørket havde sænket sig over den nye verden. I dette fremmede tomrum, som snart ville tage form og forme sig til en verden med særlige individer og konstruktioner, der fandt man den forsigtige palomino hoppe. Hun bevægede sig med smidige bevægelser gennem græsset, der kildede hendes ben. Hendes lyse pels var som et lille lys i mørket, oplyst af månens skær, som dansede over hendes krop, der konstant arbejdede og det var tydeligt at hun vidste hvordan hun skulle bruge sine lemme for at få den bedste fremdrift og bæring i hendes trav. Det var ikke for ingenting at man havde sagt at hun kunne danse omkap med månens skær. 

Katsuki var forvirret,  bare en anelse(meget) stresset. Hendes øre vippede og drejede. Hendes næsebor forsøgte at finde hoved of hale i alt det nye, der var dufte hun aldrig havde mødt før, hvilket havde ført til at hun fandt duften af græs ganske betryggende, da dette nok var den eneste hun huskede så klart som hendes eget spejlbillede i den klareste sø. 

Tanken om at hun skulle være mutters alene var ikke spor tiltalende, så et lettere desperat vrinsk søgte ud i den begyndende nat. 

`ooc:

table (c)ulv of adoxography

Relucir 

You don't want to get lost in his world, cause you're not playing this game.

Efteråret var virkeligt kommet ind over Enophis. Alt det grønne var ved at forvandle sig til noget forvissent noget. Visne blade fløj over de storslået træer. De dækkede sirligt stieren,, flød på den stille vandoverflade i vandpytterne, og dansede forbi de mange træer og buske, som efterhånden havde set bedre dage. Han vandrede. I sin indre ro, så vandrede han afsted. Vinden ruskede i alting. Syngende og susende, fløj de omkring og snart var han videre i verden. Hovene førte ham afsted med ro og en rank holdning. Snart havde natten også taget til, og han havde vandret længe. Træerne og skovene var forsvundet, og han fandt sig selv på en eng da han blev løsrevet fra sin vandren ved lyden af et vrinsk - desperat? Var det sådan det lød?

Han spidsede straks øre, og snart gav han et maskulint svar fra sig. I mørket var det nemt at se den gyldne skikkelse, og ham brummede sagte som han satte frem mod den fremmede.

From the ashes and hate, it's a cruel stallions fate, to return with darkness he's here to stay there will be no escape, cause he's fallen far from grace.