The sky is awake - so I'm awake (Euphoria)

# 5

Himlen faldt ned. Pippin stod og stirrede med et par store brune øje som snefnug dalede fra himlen. Han havde oplevet sne, men aldrig faldende sne. Indtil videre havde det kun sneet, mens hans øjne var lukkede og han var gemt væk i drømmeland. Det ene øre vrikkede ud til siden og derefter frem igen. En meget hurtig bevægelse som man måske godt kunne komme til at tro ikke var foregået overhovedet. Med et lille hop dukkede Pippin sig og stod med sine forben bøjede, klar til at spurte af sted. Og det gjorde han. Pippin fløj gennem luften og over den sneklædte jord. Lige frem, så en cirkel, så et skarpt sving og med et par buk. Alt imens han snappede ud efter nogle af de største snefnug. Føl pelsen var pjusket og tyk, så den lille hingst frøs ikke, men han stod heller ikke stille alt for længe af gangen.

Euphoria befandt sig meget godt i denne moderrolle, og stod derfor med et roligt overblik og betragtede Pippin der nu gav sig til at jagte snefnug. En fornøjet klukken kom fra hende, og hun skridtede efter ham i et roligt tempo, for at han ikke skulle komme helt på afveje. Den grå hoppe var et eftertænksomt væsen og hun kunne derfor ikke lade være med at fundere lidt over hvad Brego og Maze foretog sig netop nu. Måske det samme? Euphoria var ikke kommet ind på livet af det prikkede føl, der dog snart ikke kunne kaldes føl mere. Det trykkede da lidt på den grå hoppe, men hun vidste også godt at hendes fokus lå på Pippin og hun havde ladet Brego tage sig af at lære dem at lege pænt.

# 6

Pippin skyndte sig hen for at gemme sig bag sin mor. Det kunne jo være snefnuggene ikke kunne nå ham der. Men det kunne de! Selvom han på grund af pelsen ikke kunne mærke når de landede på hans ryg, kunne han se når de ramte hans hove eller mærke dem når de ramte hans mule. Først prøvede han at vende sig den ene vej, men det hjalp ikke. Så den anden vej, med lige så lidt held. Til sidst stak han hovedet ind under sin mor for at gemme sig der. Ikke fordi han var bange for sneen, men fordi det var som en slags gemmeleg han havde gang i med snefnuggene. Halvkrøllede røde og hvide hale, svingede lystigt fra side til side, og opmærksomt fulgte Pippin omgivelserne med blikket.

Euphoria smilede bredt og lod mulen glide ned for at nappe hans halehår som en slags drillerier. Hun trak derpå mulen til sig med en uskyldig mine, mens hun lod ham kravle rundt under ham. Hun lod et øre vippe ud til siden da hun synes hun hørte en lyd, men det var bare lyden af sne som faldt ned fra en gren.

" Pippin. Husk at få spist "

Brummede hun så mildt, inden hun gav hans bagdel et puf. Han var en livlig en, og han havde nogle gange lidt for travlt med at vimse rundt i stedet for at spise.

# 7

En munter føllatter kunne høres omkring dem og sikkert også et lille stykke væk. Sneen lagde ikke en dæmper på lyden og Pippins latter var så lys man kunne mistænke ham for at være et hoppeføl i stedet. Hans mors drillende nap fik ham til at mase sig endnu længere ind under hendes mave for at komme ud på den anden side af hende og vende rundt for igen at stå med hovedet under sin mors mave for at se om der skulle komme en mule efter ham derfra igen.

”Men moooooar!”

Tonen var en smule protesterende. Som om han selv mente han slet ikke havde tid til at spise endnu, og spurgte man ham, var han ikke sulten. Han ville meget hellere lege, Hovedet havde han trukket ud fra sit skjulested for at se på sin mor igen med sine bedste brune dådyrøjne.

Hans latter gik direkte i hjertet på den grå hoppe som brummede stille og veltilpas. Hendes tone blev dog lidt mere mor-agtig, da han nu protesterede en lille smule og hun sendte ham en enkelt blik, som ikke var til at forhandle med, inden hun puffede til ham.
Euphoria havde svært ved at stå for de store øjne der så op på ham, og det krævede da også noget ikke at give efter. Hun rømmede sig en smule og lod blikket glide andet steds hen for lige at holde øje med omgivelserne.

" Hvis du skynder dig, så kan du nå at lege mere, inden du skal sove "

Brummede hun med et glimt i øjet.

# 8

”Men moooar”

Endnu en gang kom den beklagende tone, og alligevel var det som om den sætning slet ikke var slut. Som om der manglede noget og de to ord kun var begyndelsen for at få hans mors opmærksomhed. Han veg en anelse til siden fra hendes puf i trods, for den lille hingst ville have sin vilje.

”Jeg er slet ikke træt! Ikke nu og heller ikke senere”

Spurgte man Pippin ville han vide præcis hvornår han ville være sulten og træt den samme dag, dagen efter, ugen efter og om et år, hvis det kunne betyde han kunne få lov til at lege videre. Men i det mindste havde han fået lov til at lege, hvis han fik noget at spise, og så kunne han altid se om han kunne skubbe sengetiden lidt længere når det kom til stykket. Uden mere brok gav han derfor efter for at spise.

Euphoria kom med en irettesættende brummen, i det han endnu engang beklagede sig, til trods for hun allerede en gang havde bedt ham om noget, men mere kom der ikke fra den grå hoppe. Hun vippede let med øret og sendte ham nu et lille smil, i det han nu endelig gav efter.
Hun lod ham spise i fred, mens hun stod og funderede over hvordan det lige var hun var havnet her. Hun havde ingen fortrydelser, selvom det til tider kunne føles lidt ensomt. Måske ville det blive værre når tiden kom til at Pippin var stor nok til at udforske verden alene.

# 9

Pippin fortsatte med at spise til han var mæt. Så snart han var gået i gang glemte han hans protest om at han ikke var sulten eller træt eller noget som helst andet. At han bare ville lege. Da han var færdig, var hele idéen med at lege også en smule glemt, for når sulten var stillet kom trætheden alligevel krybende.

”Se selv! Jeg er slet ikke træt”

Knap havde Pippin nået at færdiggøre sin sætning før han skar ansigt i et gab. Halen svingede lidt fra side til side, og i velbehag søgte han helt tæt på sin mor og hendes varme. Det passede ham fint at stå lænet op af hende.

Euphoria løftede et 'øjenbryn' og klukkede stille i det han nu alligevel overgav sig til trætheden. Hun lod mulen glide ned over hans ryg og kærtegnede ham i blide bevægelser. Hun lukkede øjnene let i og lyttede kort til stilheden, som var øredøvende.

" Kom "

Brummede hun så inden hun gav ham et lille puf, inden hun begyndte at skridte mod træerne. Det var ikke lige sagen at ligge her i sneen at sove i hvert fald, og selvom at han sagde han ikke var træt, så kendte hun ham efterhånden meget godt.

# 10

”Kommer far og Maze?”

Pippin tøvede et par sekunder før han fulgte efter sin mor, denne gang uden protest. Snefnuggene var alligevel holdt op med at falde og himlen var begyndt at skifte farve. Der var ikke længere lige så meget lys. Der var ikke mange timer af dagen Pippin havde mulighed for at lege, og det var måske også en af grundende til hans små protester. Han ville gerne strække den så langt som muligt og bruge så lang tid som overhovedet muligt på små eventyr og sjov. Også selvom hans eneste legekammerat indtil videre var den tavse søster.

”Moar?”

" Det ved jeg ikke, lille skat "

Euphoria tøvede en anelse og så om på Pippin og sendte ham et lille smil.
Der var stadig mange usikkerheder i hendes tilværelse og to af dem var Brego og hans datter. Det var svært for Euphoria at greje, men hun huskede sig selv på hvad Brego selv havde fortalt og rystede derfor lidt på hovedet af sig selv. Hun burde nok snart søge andet voksen selskab inden hun blev helt tosset.
De nåede trægrænsen og hun stoppede halvt op da han nu igen talte.

" Ja? "

Brummede hun så.