Playdate (Luthíen)

# 1

Et lille broget hingsteføl var med sin far og søster, halvsøster ganske vidst, men halve og hele søstre var ikke noget Pippin gik op i. Han var udelukkende glad for at have nogen han kunne lege med. Et stykke bag ham befandt hans far sig, for han var ikke gammel nok til at færdes alene. Enten var hans far til stede eller hans mor, men ikke altid hans søster. Somme tider var hun hos en anden hoppe, som vidst nok ikke var hendes mor. Alt sammen var meget normalt for Pippin, så han tænkte ikke videre over den slags.

Pippin standsede da han syntes at få øje på noget længere væk. Han kastede et blik tilbage mod sin far for at se, om han sagde go for at de måtte fortsætte. Det var en af betingelserne for, at de havde fået lov til at komme med uden for flokkens område. De skulle høre efter og stop betød stop, løb betød løb og hjem betød hjem. Der var ikke noget ”jamen” eller ”bare 5 minutter mere” som Pippin i hvert fald kunne være god til, når det var sengetid.

(Venter lige med Maze til efter du har svaret )

Luthíen var sammen med sin mor, svømmet til en anden ø. Det var første gang, den lille plag havde krydset havet og det havde taget nogle dage for den lille, at samle kræfterne igen. De havde derfor holdt sig en klynge med træer, hvor hendes moder havde puttet sig omkring Luthíen og ladet hende mærke varme og omsorg. Der havde de så været, indtil hun havde været parat til, at vandre videre. Hendes moder havde nævnt noget om en flok – og hvad det var. Men Luthíen forstod det nok ikke helt; hun havde mest travlt med, at finde ud af, hvem der ellers var der. For hun havde sjældent mødt andre!

Med små, flydende og hurtige skridt bevægede hun sig afsted igennem sneen. Da den blev dybere, blev skridtende dog noget mere besværede og Luthíen så en anelse utilfreds ud! Lidt gem bag hende var hendes moder, hun vidste, at hun holdt øje. Hendes blik blev rettet op, ved lyden af andre skridt i sneen, og da Luthíen fik øje på en længere fremme, lod hun ørene flappe lidt frem og tilbage. Hun var jo ikke vant til andre selskaber, og var derfor en smule usikker på, hvad hun egentlig skulle. Hendes blik gled tilbage på moderen, der nærmest så endnu mere skeptisk ud, men dog nikkede hun og derfor vidste Luthíen, at det var okay – hun måtte gerne lege med den anden.

Stille løftede hun hovedet lidt højere, for at kigge mere på føllet foran hende, inden hun vrinskede i en helt lys og tøset tone, så højt at det nærmest kom bag på hende selv, så hun lavede store øjne, og tog blikket ned på sin egen bringe – for så højt havde hun vidst aldrig vrinsket før!