Post by Tauriel on Dec 19, 2020 18:20:10 GMT 1
Tauriel mærkede ruset af lykke sprede sig helt ned i hovene og halen hævede sig for at vippe let fra side til side bag hende. Ørerne var rettet imod faderen, hvis stemme bragte så meget ro - et minde fra den allerførste tid i livet. Historierne om ham var så spændende og Tauriel var ganske betaget af tanken om at skulle ud og opdage alting på egen hånd! Eller med sin søster - hun ville så gerne have Tará med overalt. Hun skulle nok beskytte hende, det ville hun altid! Hun smilede sigende til søsteren, en smule grinende.
Hendes stemme i Tarás hoved var glad og dog med en tilbydende tone. De to måtte af sted igen sammen og se hvad livets rejser ville byde dem. Hun rettede nu fokus til sin faders tilbydene mule og fjernede derfor mulen fra søsteren, for at nappe drillende og glad til sin fars mule. Hun nød fornemmelsen af hans varme og faderlighed - det var helt vidunderligt at se familien igen!
Kort efter så hun på sin mor, for at svare - Moderen ville få en hel smøre af eventyr, hvis Tauriel ikke allerede nu tog sig i at ville tale for meget. Så hun valgte sine ord, lidt nøjere end ellers, for der var simpelthen alt for meget at fortælle - de skulle nok få det hele af vide med tiden, hvis det var vigtigt nok.
"Øj, jamen jeg har det så godt, som nogen ung hoppe kan have det - takket være livet er mig givet, af de mest vidunderlige forældre, sammen med den bedste søster, jeg kunne tænke mig. Jeg glæder mig til at se endnu mere af Andromeda - men også at være hos jer!" begejstringen var stor og hendes øjne strålede af selvtilliden hun gik rundt og samlede op på sine eventyr.
Ih ja, du kan tro jeg får hapset nogle frøer i at lave unoder, indimellem! Og jeg savner dig!
Hendes stemme i Tarás hoved var glad og dog med en tilbydende tone. De to måtte af sted igen sammen og se hvad livets rejser ville byde dem. Hun rettede nu fokus til sin faders tilbydene mule og fjernede derfor mulen fra søsteren, for at nappe drillende og glad til sin fars mule. Hun nød fornemmelsen af hans varme og faderlighed - det var helt vidunderligt at se familien igen!
Kort efter så hun på sin mor, for at svare - Moderen ville få en hel smøre af eventyr, hvis Tauriel ikke allerede nu tog sig i at ville tale for meget. Så hun valgte sine ord, lidt nøjere end ellers, for der var simpelthen alt for meget at fortælle - de skulle nok få det hele af vide med tiden, hvis det var vigtigt nok.
"Øj, jamen jeg har det så godt, som nogen ung hoppe kan have det - takket være livet er mig givet, af de mest vidunderlige forældre, sammen med den bedste søster, jeg kunne tænke mig. Jeg glæder mig til at se endnu mere af Andromeda - men også at være hos jer!" begejstringen var stor og hendes øjne strålede af selvtilliden hun gik rundt og samlede op på sine eventyr.
