Post by N'zall on Apr 13, 2020 22:45:03 GMT 1
1
Det kunne næsten mærkes helt inde ved benene! Noget var i gærde. Noget ville snart ske, men hvor snart vidste N’zall ikke. Stemmerne hviskede til hende, men besvarede ikke hendes dybeste spørgsmål. Hun accepterede, at noget information, måtte man arbejde for eller vente på.
Mens hun ventede havde den spinkle hoppe ikke tænkt sig at kukkelure. Der var så mange ting man kunne foretage sig, og især nu, hvor landet føles som om det igen var ved at blive vakt til live. Vinterens dødsgreb havde sluppet sit tag og træerne var endnu en gang ved at springe ud, som de gjorde det hvert år. Det betød mere mad og mere mad betød flere gæster.
Foehn var ikke et af de steder, der oftest blev besøgt om vinteren. Faktisk, kom de fleste til øen fordi de ønskede at undersøge ildbjerget, og N’zall så det nærmest som sin pligt at tage imod øens gæster. Om de så skulle med på en lang omvej og væk fra hendes hjem eller lokkes med mod bjergets top kunne hun altid først vurdere efter en lille snak. N’zall havde derfor besluttet sig for at sætte kursen mod kysten, hvor de fleste plejede at gå i land. Her kunne hun fredeligt stå og vente på at tage imod stakkels uvidende sjæle. Selvfølgelig sørgede hun for, det første en fremmed ikke blev mødt af, var den halve mule, og derfor placerede hun sig med højre side mod vandet.
