In the morning Fog

Åben for: Hawaet El Nour

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

Der var efterår i luften, men Andromeda's blade havde endnu ikke skiftet farve. En frisk vind boltrede sig afsted henover engen, indtil en massiv hestekrop kom farende og slog den i stykker, om end kun i nogle sekunder. Thorondor nød denne morgen, hvor der lå en let tåge henover engen. Tågen snoede sig afsted efter ham hver gang han løb igennem en ny del af den og jorden vibrede hver gang hingstens massive hove ramte jorden.

Thoron lod et vrinsk gjalde udover engen, hvilket sammen med lyden af hans hove mod den kolde jord gav en uhyggelig lyd til området, hvilket ikke passede særlig godt sammen med den venlige hingst. Hans flossede øre vippede lyttende rundt mens det andet var vendt fremad; nu var alt han skulle at vente. Roligt sænkede han sit tempo, men forblev i en afslappet trav.

(Jeg håber du kan leve med den er lidt kort!)

Det går, det går

Den grå hoppe stod på engens højeste bakketop og nød græsset, meget havde været igennem hendes sind for tiden, hun havde igen mødt Djange, og hun prøvede at redde forholdet til sin datter, men intet virkede. Nour sukkede trist, hvis hun dog bare kunne blive stærkere, i både krop og sjæl, så hun havde styrken til at overbevise hendes datter om de sande intentioner hun selv havde. Hendes tanker blev dog afbrudt, et vrinsk fra engen selv, men de hove? Det lød som en hel flok der løb i takt, let rejste hun hovedet og kiggede ned på engen, mindsandten om der ikke stod en hest - men han var jo enorm?! Hoppen vrinskede blidt tilbage af hesten hun havde set, og hun valgte da også med det samme at træde ned fra sin piedestal for at hilse på denne enorme kæmpe, i højde var hun størst men i bredde..... Han var jo næsten 3 gange bredere end hende? Hun stoppe op 2 meter fra ... hingsten, og strakte sin mule for at hilse, hun turde ikke træde hen med hele kroppen, i tilfælde af at han nu sparkede eller noget der lignte. Hun var utrolig nysgerrig omkring ham, og afventede med øjne der også strålede af det

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

Et vrinsk fik den store hingst til at sænke farten til skridt, for så at stoppe helt op og vende blikket i retning af lyden. Thorondor havde ører spidset mens han fulgte en grå skikkelse der var på vej mod ham. Var det en hoppe? Det havde lydt sådan og det så også sådan ud, men han var ikke sikker indtil hun stoppede et kort stykke fra ham. Endnu en spinkel, langbenet hoppe. Han ville ikke sige han var ærgerlig, men han savnede virkelig synet af noget der var mere end spinkelt; han følte sig som et vortesvin blandt hjorte. Ikke lige så grim som et vortesvin, men forstå ham ret; han var bare det stykke bredde og mere massiv end andre.

Hoppen strakte sit fine hoved frem mod ham og han gjorde det samme. Forsigtigt indhalerede han hendes duft før han trak sit hoved til sig igen. Denne hoppe viste den samme nysgerrighed som den første han havde mødt; den gyldne Illana. Sært hvordan de fandt ham, nok nærmere hans bygning, interessant. Han rystede kort sit hoved mens han smilede godmodigt; det var nok ikke så slemt.

,,Godmorgen"

Nour smilte stort da hun betragtede den store hingst. Hoppen blev da også glad da hun så at han hilste med gode manere, men hun kunne dog ikke lade være med lige at kaste med det ene forben og hvine glad af hingsten, hans aura lyste af godmodighed, og et roligt sind, derfor fandt hun sig selv helt afslappet ved siden af ham. Hun kom tættere på og kørte mulen hen af hans krop og betragtede ham, og hans smukke farver, de var beroligende at kigge på, hun var som et føl da hun studerede ham. Efter hun kom til sig selv igen rystede hun let på hovedet og trådte tilbage igen.

"Godmorgen" hendes stemme var klar og næsten syngende.
"Du er utrolig flot! Hvad er dit navn?" man kunne høre hvordan den grå hoppe var nysgerrig overfor hingsten, hun var helt blæst væk i hans farve og hans kropsbygning, det var utroligt interressant, hun var vandt til de fine spinkle heste, men hun havde hørt fra hendes mor at der fandtes flere forskellige heste som var grundhestene, en af dem var hendes egen stamme, og den anden skulle efter sigende være bredere end tre ørkenvandrere, og her stod der en lige foran hende, en fra legenderne som hendes egen mor havde fortalt hende.

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

Thorondor flyttede sig ikke det mindste og reagerede ikke synderligt på hoppens adfærd. Den var på grænsen til underlig og hendes synlige alder stemme ikke overens med opførslen. Hun mindede ham mest af alt om en forårskuldret åring og det var det blik han sendte hende; blikket fra en ældre, bedrevidende hingst til unghoppen som var faldet for et eller andet, som ville være væk få uger senere. Hopper var generelt sære væsner, ingen tvivl om det, og Thoron var ikke sikker på at han nogensinde ville forstå dem fuldt ud. Hvem kunne egentligt forstå dem fuldt ud?

Utrolig flot var en overdrivelse i hans hoved, men hende om det. Hoppen så ud som om hun tænkte på noget og der var et sekund hvor Thoron så noget i hans øjne han ikke ønskede at se. Havde det blik lige været på grænsen til tilbedelse eller tog han fejl? Forhåbentligt tog han fejl!

,,Mit navn er Thorondor" sagde han med en venlig stemme og gjorde et høfligt, kort nik mod hende. ,,Og dit er...?"

Hans brune øjne veg ikke fra hoppen, men hans ører vippede kort i retning af noget græs da en fasan skræppende forlod det. Han følte en trang til at se efter den flyvende fugl, men undlod at gøre det.

Nour var en smule kulret oven i hovedet, og det var helt klart brunsten der atter var skyld i det, alt det gode vejr havde gjort at hendes brunst næsten konstant var der, hun stod på ingen måde og viftede foran hingsten men det var dog hendes konstantering om hvorfor hun bare trådte ind i hans område, og tæt på ham uden at kende til hingsten. Han hed Thorondor? det var et langt navn, mon ikke hun kunne forkorte det til Thor?
Hoppen tog en sidste runde om hinsten for derefter at stille sig ved siden af ham, hun havde på en eller anden måde lidt svært ved at holde øjnene fra hans aftegn, og hans fletninger i manen det var godt nok specielt.

"Hawaet El Nour" Hun svarede, nu med en roligere tone, men hendes nysgerrighed var desværre ikke helt dæmpet. Hun visste ikke helt hvordan hun skulle tackle det, eller hvordan hun skulle spørge ham, men hun startede dog ud med det helt basale.

"Hvad bringer dig på disse kanter?"

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

,,Godt spøgsmål"

Thorondor så blot på hoppen, hans blik et anelse undret. Var det forkert af ham at være her? Såvidt han vidste var der intet galt i det, men han kunne jo tage fejl. Tågen dansede let omkring dem og kort fnøs han og så hvordan den varme luft forsvandt i tågen. Det var en kølig, men smuk morgen, for der havde ikke været nogle skyer at se hele natten. Hvordan mon den spinkle hoppe foran ham havde taget natten? Hun så ikke ud som om det havde mærket hende synderligt og han valgte derfor ikke at spørge, på trods af at det nok ville have været høfligt.

Der var ingen lang pause fra hans først ord, til han forsatte med at svare...
,,Jeg har egentligt ingen grund til at være her, udover at jeg blot kom her. Er der noget galt i det?"

Den store hingst tiltede hovedet på skrå og smilede venligt, dog undret, til hoppen. For ham havde det været et sært spørgsmål, specielt fordi hoppen ikke kendte ham i forvejen. Hun vidste heller ikke hvor han normalt færdes, medmindre hun havde fulgt ham i længere tid, men det ville være sært. Det ville være på grænsen til skræmmende. Han svingede kort med halen før han blot så på hende og lyttede til hendes svar.

TRÅD AFSLUTTET