Where Giants meets

T H O R O N D O R
He had muscle and a heart of gold. All he missed was that one mare he could call his.

---

,,De gik på to ben, men udover det mindede de mest om os. De havde hænder, som de kaldte det, men de havde også hove. I bund og grund var de dog meget lig alle andre heste."

Thorondor smilede opmuntrende til Nuka da han fik indtrykket af at noget plagede hende. Hun virkede trist over et eller andet, desværre var han bare ikke helt klar over hvad det var. Uden tøven, men alligevel uden at bevæge sig for hurtigt, puffede han blidt til hende for at opmuntre hende. At være i selskab med nogen der var plaget af noget havde aldrig været noget han brød sig om. Hendes blik blev fjernt efter det næste hun sagde, men ikke desto mindre valgte Thoron at svare.

,,Ja, det vil jeg tro, men jeg er ikke helt sikker på din defination af fri og fanget.
Jeg kender en slags to-ben, men jeg tror ikke det er de samme slags vi snakker om. 'Mine' indespærrede os trods alt ikke..."

Hingstens ører blev kort vendt tilbage, det lød lidt dumt det han havde sagt. Der var dog intet han kunne gøre ved det, så han smilede blot til hende igen, venligt som altid. Han svingede med halen før han lod blikket glide rundt et øjeblik. Kort lod han de blive ved vandet før han det vendte tilbage til den røde hoppe, der forhåbentligt var kommet tilbage fra sine tanker.

TRÅD AFSLUTTET