Where Giants meets

¤ Forbeholdt Thorondor/Ditte ¤

Nuka den kraftfulde hoppe stod og halvsov under et smukt stort træ, hvilket træ det var vidste hun ikke selv, og af en eller anden grund endte den store hoppe igen i nærheden af vand, hun vidste ikke helt om hun var begyndt at blive paranoid om hvorvidt vandet ville forsvinde i dette "paradis". Hoppen fnøs af sine tanker, hun plejede ellers altid at være så ligeglad med alt og alle, men lige præcis vand - se det var hendes svaghed. Hoppen stod lænet ind til træet og nød virkelig udsyndet hun så kun græsarealer et par træer også hendes dejlige å der kom med friskt vand til hende, det kunne ikke blive bedre. Hendes brune øjne kiggede drømmende i vandet, hvorfor fandt hun det så secielt? Nuka kunne ikke holde sig længere og valgte a rejse sig igen for at tage endnu e slurk vand. Den nydelse det indebar, det var forfærdeligt så godt som det var. Hoppen stod lidt og smaskede efter slurken, mon der var andre her?

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

"Malvor ah'darh
may'ano durah
do nah, ie enorah bei Maern, ah..."

Den store, gyldne hingst med en man så hvid som sneen der normalt dækkede bjergtoppene, skridtede stilfærdigt afsted, mens han sang det der lå nærest hans hjerte; en vise som ingen vidste hvad helt betød, men det blev sagt at den altid ville kunne følge dig hjem. Han ønskede dog ikke nødvendigvis at han kom hjem. Jovist savnede han det kendte, men dette sted passede ham ganske godt, selvom han savnede bare en lille ting der kunne minde ham om hjem. Hvor han skulle finde noget som dette, vidste han dog ikke. Han afpassede sine skridt så de passede til sangen, præcis som det var meningen. Havde han været hjemme ville sangen være blevet sunget til noget langt mere fantastisk, men for nu var det nok til at skabe den hjemlige følelse han savnede. Fletningen på hver side af hans hoved svajede let til rytmen og han tog et par hurtigere skridt før han endte i den taktfaste skridt igen.

I det Thoron nåede det sidste vers, det der skulle synges når man nåede hjem, stoppede han brat midt i anden verset. Hans ører var spidset og hans fokus rettet mod en rødlig hoppe som stod og så på ham. Hans øjne flakkede kort fra side til side, havde han gjort noget forkert eller ved et uheld trådt in på nogens område? Umiddelbart så det ikke sådan ud.

(Whuut! xD Random sang fordi jeg kan :3)

Nuka stod og halvsov, det var ikke hendes mening at de brune øjne skulle falde på en anden hest, en kraftig hest? Nuka åbnede øjnene helt, hun havde ikke rigtig set andre store, brede heste som hende før, i hvertfald ikke på øen! Den røde hoppe vrinskede blidt af ham, han var da velkommen, han lignte en der ikke måtte være her sådan som han stoppede op. Hans melodi fra før, det var som om hun kendte den? Hun brummede atter engang og begyndte at gå hen til hingsten, hun var desværre den anmassende type, hun var rolig af sind og godmodigheden selv, men hun havde dog for vane at gå direkte hen og hilse. Med hendes størelse var de fleste heste blevet rimelig bange, eller følt sig trådt på. Men nu stod der en hest der rent faktisk var på hendes størrelse, på en måde glædede det hende.

Da hun endelig var nået ud til hingsten smaskede hun mulen hen til hans og indhalerede, huskede hans duft. Alt var i god mening hos denne hoppe, at være ondskabsfuld var en sjældenhed, men hvis det blev nødvendigt ville hun da forsvare sig selv, hun var også hoppen der ikke fik de største følelser selvom hun var i brunst, hendes brunst var ikke synligt, men det kunne duftes på hende. Nuka stod afventende og kiggede på den store hingst, stadig med mulerne sammen.

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

Thorondors ører vippede kort fra side til side før de blev spidset ved lyden af et vrinsk fra den røde hoppe. Uden tøven kom hun hen mod ham og han måtte give hende at hun var stor; større end ham i hvert fald. Hun gik et stykke over ham i ryggen, men han vandt stadig i drøjten. Han følte dog ingen frygt for hoppen, selvom han aldrig havde set en hest så så stor, selv var han jo den største derhjemme. Roligt strakte han sin mule frem mod hendes og hvor andre ville have set hende som en der gik for hurtigt frem, forholdt han sig roligt og udviste ingen tegn på aggression.

,,Goddag"

Hans hilsen var venlig og præcis, fulgt af en høflig gestus med hovedet, før han kort fnøs. Den store, røde hoppe var i brunst, men lod sig ikke mærke af det og det samme var tilfældet med Thoron. Efter et par sekunder hvor deres muler næsten mødtes, trak han sit store, grove hoved til sig igen og smilede venligt.

,,Mit navn er Thorondor og dit er..?"

Nuka smilte da hun hørte hingsten snakke, Thorondor? det var da et langt navn, men hendes var da ikke bedre - den var også lang. Han reagerede ikke på hendes brunst hvilket glædede hende, så kunne hun måske slappe af i nærheden af det modsatte køn. Hendes krystalklare øjne undersøgte ham hyppigt, hun var fascineret af hans fletninger der hang ved hans hoved, det havde hun ikke set før, jo hos karavanens heste, men ellers ikke. Hun fnøs kort

"Goddag".... Hendes stemme var dyb, men stadig hoppet, rolig og velafbalancerende at høre på.

"Nuka Millaray.... Den sang du sang før? Hvor stammer den fra?" Sangen var spændende, hun havde ikke hørt noget lignende før, og sproget? det forstod hun intet af, kun at det lød roligt, og rart. Hun brummede atter af hingsten og valgte nu at undersøge hans fletninger med mulen, der var ingen ivrige bevægelser, men nærmere dem der hørte en koldblod til - rolige og blide. Hun lagde også mærke til at hingsten ikke reágerede på hendes anmassende måde at være på, hvilket var bevis nok for at han hørte indenunder samme familie som hende.

Sorry den er lidt kort skal lige igang

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

Thorondor svingede roligt med halen og sendte hoppen, Nuka, et venligt smil tilbage. Det føltes en anelse underligt at hoppen hele tiden syntes at lade sine øjne løbe over ham, specielt hans fletninger, men han rystede det af sig og undlod at tænke på det. Hoppe var hopper og han ville ikke til at prøve at forstå dem alt for mege, for det var alligevel umuligt.
Hun havde en dyb stemme, overraskende dyb. Den var ikke grim eller upassende, blot dybere end de stemmer han var van til, men mindst lige så rolig og afbalanceret.

,,Du vil ikke have noget mod jeg blot kalder dig Nuka, vel?"

Han lagde godt mærke til at hoppen virkede ret interesseret i hans fletninger og på trods af at hun nærmede sig roligt, ville han ikke have hende for tæt på dem. Han viste dem frem, men de var stadig private for ham, vidnede om en vis rang og de var derfor ikke noget man bare sådan lige rørte. Det kunne sammenlignes med at begynde at hive i en lederhingsts man; sådan noget gjorde man bare ikke. Inden hun kom for tæt på fnøs han dæmpet mod hendes mule, hvilket var den nemmeste måde for ham at sige hun skulle holde afstand fra dem.

,,Sangen..? Det er 'Maern Enorah', bedre kendt som 'Hjemkomst til Maern'. Hvorfor spørger du?"

Nuka smilte blot til hingsten, hun havde heller ikke regnet med at han ville kalde hende sit hele navn, det ville være alt for udmattende! At skulle høre på sit lange navn i en samtale, det var hun helst fri for, så det passede hende.

"Hvis jeg må kalde dig Thor?"Hendes smil blev bredere, Nuka var meget mild, og rent faktisk knap så hoppet egentlig, og alligevel da hingsten fnøs undslap et lille, men lavt hvin fra hende. Straks fjernede hun sit hoved helt fra ham, det var deres måde at holde hinanden på afstand på, eller bare signalerer det. Det kendte hun for godt, hvilket også var grunden til at hun valgte at bakke lidt væk, for i bund og grund vidste hun ikke hvad der gjorde at hun ikke måtte komme for tæt.

"Jeg har hørt om den et sted...." Hoppen vidste ikke helt om hun rent faktisk havde hørt den eller om det bare var noget hun bildte sig selv ind at hun havde, men sangden behagede hende og derfor ville hun vide mere, hun var stoppet med at undersøge ham, og stod nu bare og kiggede på ham som man nu normalt gjorde.

"Er den fra dit hjemland?"

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

Thor.. Han foretrak nu Thoron, men hvis hun ville gøre det så kort, så måtte hun vel gerne det. Han gjort et kort, enkelt nik da hoppen trak sit hoved til sig for at vise hun havde gjort det rigtigt. Da hun efterfølgende sagde hun havde hørt om sangen før, undrede det ham meget. Maern Enorah blev kun sunget af hans folk og hun var alt, alt for stor til at være en del af hans folk. Han tildede hovedet let på skrå før han rystede det og smilede venligt. Det var ligemeget, måske havde hun blot hørt noget lignende Maern Enorah.

,,Ja, den er fra mit Hjem, men jeg kan ikke helt forstå hvordan du tror du har hørt den før. Maern Enorah høre til Maern og du, undskyld ordbruget, jeg mener intet ondt med det, er for stor til at komme fra noget sted nær Maern."

Thoron så på den røde, store hoppe med undren i hans øjne. Han ville ikke direkte beskylde hende for at lyve eller noget, men det virkede så usandsynligt at hun havde hørt om den. Han fnøs og smilede så venligt som han plejede; de behøvede egentligt ikke snakke om det, så han valgte at skifte emne.

,,Nu ved du jeg kommer fra Maern, så... hvor kommer du fra?"

Nuka kiggede undrende på ham, hun prøvede at genspille sangen i hendes hoved, havde hun hørt forkert? Nu virkede det som om at de kun minder om hinanden, hun må have taget fejl så. Hoppen rømmede sig en smule, hun kiggede på hendes krop.... Maern? Var hun virkelig så stor? Hendes ene øre drejede mod Thoron.

"Maern? Hvor ligger det henne? Jeg kommer fra England, hvor der er vilde heste, men jeg selv var indespærret"
Nukas øjne slog ned, hun kom i tanker om hvor meningsløst hendes liv havde været

"mit liv var meningsløst...." det sidste ord var næsten en hvisken. Men det var ikke meningen hun skulle skabe sådan en stemning, så for at ændre lidt på det hele puffede hun blidt men kontant på hingstens side. Mon han var typen der gad at lege? Hun var en stor hoppe ja men hun elskede dog at lege, også sel´vom hun var lidt tung i det. Hun tog en hurtig runde og slog lidt hist og her med halen. Hun ville se om han var med på legen eller om han bare ville stå sådan. Hun fnøs kort og skrabede roligt med det ene forben...... afventende

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

Thoron blev forvirret, mere end forvirret, over det hun sagde. Vilde heste, men hun havde været indespærret? Hvordan indespærret? Han rystede forvirret sit tunge hoved før han så på hende med et blidt, men alligevel undret blik. Hvad pokker var det hun snakkede om? Han hørte knap hendes sidste ord og opfangede kun et par enkelte af dem.

,,Jeg ved desværre ikke hvor Maern ligger, men jeg har aldrig nogensinde hørt om noget ved navn England."

Den muskuløse hingst blev blot endnu mere forvirret da hoppen lagde op til leg. Han hævede hovedet og så på hende med ørerne vendt let tilbage; ikke aggressivt, men det var heller ikke just et udtryk for at han havde lyst til at lege. Nuka forvirrede ham i den grad; det ene øjeblik virkede hun trist, det næste puffede hun til ham og opførte sig legesygt. Han fnøs kort igen da hun fnøs, men på ingen måde med samme budskab; han afviste hendes opfordring til leg. Øjeblikket var ikke et hvor der skulle leges, ikke efter hans mening i hvert fald.

,,Hvordan var du indspærret og hvorfor snakker du om 'vilde' heste? Vilde af sind eller hvordan skal jeg forstå det?"

De gyldne ører blev spidset igen og hans blide blik forlod ikke hoppen, men han var tydeligvis undret. Det hun sagde lød sært i hans ører og han håbede hun ville forklare, for han havde i hvert fald ikke forstået hvad hun mente med vilde heste og indespærrelse.

Nuka fnøs halv irriteret over hans afvisning, selvom hun egentlig godt vidste at det var fordi han ikke var i humør til det, lidt skuffende synes hun selv, men han spurgte ind til hende, det midnste hun kunne gøre var vel at svare? Hoppen kiggede en smule væk men valgte dog at forklare hingsten hvad hun havde ment.

"jeg var født og opvokset i fangeskab, det som folk kaldte en boks, og hvor jeg gik ude i det ja i det fri, det var alt sammen indhegnet, så det var ikke i det fri. Vi var indespærrede, vi havde ikke frihed. Men der var en flok, de var vilde, eller det kaldte man dem der ikke var indespærrede."
Den røde hoppe kiggede undrende på hingsten, nu var det hendes tur til at være en smule forvirret, havde han aldrig hørt om England?

Er der da ikke vildheste der hvor du kommer fra?
Nuka stod undrende og kigged epå hingsten, nu var der fællesforvirring?

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

Thorondor ignorrede hendes halvirriterede fnys over hans afvisning. Han var jo blot ikke i det humør og det måtte hun vel respektere, ikke sandt? Forvirringen hos dem begge voksede kun da Nuka begyndte at forklare; indespærret? En indhegning? Og hvad pokker var fangeskab, udover at være at man var indespærret et eller andet sted? Aldrig i sit liv havde han hørt de begreber. Vildheste vidste han heller ikke helt hvad han skulle sige til. Selv havde han ikke været indespærret, men han mente ikke han gik under vildheste, for så ville han have hørt om ordet før; det gik han i hvert fald udfra.

En hovedrysten var hans svar på hendes spørgsmål, i første omgang i hvert fald. Nu så hun mindst lige så forvirret ud som ham og det gjorde jo kun ondt værre.

,,Det vil jeg ikke mene der er. Vi blev ikke holdt indespærre, men jeg tror ikke vi er, var, det samme som de vildheste du snakker om."

Han tildede hovedet på skrå, men kunne så ikke lade være med at smile og ryste på hovedet. Det her var...det var nok det underligste han havde været ude for. De måtte komme fra vidt forskellige verdener, selvom de i, uden deres kendskab, faktisk havde meget til fælles. Han gav hende et venligt, opmuntrende smil.

,,Vi kommer vidst fra to verdener der ligger meget, meget langt fra hinande."

Nuka kluklo over hingsten, de var begge lige forvirrede, og tilsyneladende uvidende om hinandens verdener.

"Vildhestene var dem der havde frit løb, og som kunne gøre hvad de ville, mens de indespærrede ikke havde deres eget liv, menneksene - tobens dyrene styrer de indespærredes liv, de bestemmer hvad vi laver, hvor meget vi må gå, og sågar hvornår vi skal have føl. De kunne også bestemme at fratage sig hingstens ret til at lave afkom"
Nuka viste tegn med hendes øjne, og skuede nedad ved hans bagparti, menneskene havde styret det hele, hvilket var derfor hendes liv havde været meningsløst.

Hun grinte en smule, hvorefter et stort smil kom frem på hendes mule.
"ja vi er fra to vidst forskellige verdener, og alligevel er vi en smule ens. Men hvordan fungere det der hvor i kommer fra?"

T H O R O N D O R
The biggest Brute of them All

---

'..hingstens ret til at lave afkom'. Thoron forstod ikke helt hvad hun mente der, i det han ikke vidste hvad menneskene rent biologisk var i stand til at gøre mod hingste. Han rystede blot på hovedet, endnu en gang, over hvor fjollet det lød. Ingen kunne tage nogens ret til noget som helst, ikke der hvor han kom i hvert fald. Man kunne miste retten, men der var ingen der direkte tog den fra en. Han forstod heller ikke hendes tegn med øjne, så han lod det blot ligge ligesom han havde gjort med andre ting.

,,Hos os..mig? Hmm.." Thoron tænkte sig om i et par sekunder mens hans blik var rettet mod jorden. Han vendte det op mod den røde hoppe da han svarede. ,,Det er svært at forklare, men vi levede sammen med en anden slags heste. Vi snakkede med dem, arbejede med dem, levede med dem. Hvis jeg ville, kunne jeg dog frit gå på et hvert tidspunkt."

Det virkede underligt at to så ens væsner kunne komme fra to så forskellige verdener. Nok havde Nuka sagt at de gik på to ben, det samme gjorde dem han kendte, men de var ikke de samme væsner. Det kunne de ikke være, på nogen tænkelig måde! Hans ville aldrig spærre nogen inde mod deres vilje, det var utænkeligt.

Den kraftfulded hoppe kiggede beundringsværdigt på Thoron, andre heste? og de arbejdede med dem? Hvad var det for nogle heste? Hun vidste udmærket godt at to flokke aldrig ville enes, medmindre de havde særdeles gode ledere der kunne tage styringen. Hun stod og kiggede underligt på ham i et par sekunder, hun vidste slet ikke hvilket spørgsmål der skulle komme først?

"Hvordan så de andre heste ud?"
Hoppens øjne slog ned da hans sidste sætning blev sagt. Hun havde følt sig så undertrykt af menneskene, at det var hårdt bare ved tanken om dem. Hendes liv var virkelig styret, hver gang hun tænkte tilbage på det blev det mere klart for hende, hvor naiv og dum hun havde været, hun havde fulgt sin mors eksempel, hun var et pragteksemplar, en rigtig skat - som menneskene selv havde pointeret det, hun vidste dog ikke helt hvad de mente med det. Hendes krystalklare øjne skuede atter hingsten

"Så du har været fri hele dit liv?"
Hendes øjne fortalte en smule om hvor trist hun egentlig var over det, hele sit liv indespærret, og da hun endelig var ude vidste hun ikke hvad i alverden hun skulle gøre med al den frihed, al den frie luft der var hendes at tage, vand når hun ville drikke, mad når hun ville spise. Hendes øjne var på hingsten men blikket var fjernt, hun tænkte over et dusin af ting, som hun ikke helt selv havde forstået. Hun var en blid kæmpe der var blevet underskuet, selvom hun ikke havde behov for at blive knækket, men menneskene gjorde hvad de synes var det rette for så store heste.

"Kender du to-benene?"