Nice to meet you

Angels
are like diamonds. They can't be made,
you have to find them. Each one is unique.
Liberty var for en gangs skyld begivet sig ud på øen Zenobia, som var dækket af ørken og normalt var varmere end de andre øer.

Hun stod og nød varmen midt ude i ingenting, imens hun en gang imellem slog et par bløde slag med sin sorte hale.

Måske man mødte nye og anderledes bekendtskaber her? Den lille kulsorte hoppe håbede i hvert fald.

T H O R O N D O R
"In the end, it’s only a passing thing, this shadow. Even darkness must pass. A new day will come. And when the sun shines it will shine out the clearer."

---

Af alle øer, af alle steder, så var det denne gudsforladte ørken han var endt i. Han ville egentligt ikke være kommet her af fri vilje, men uheldige hændelser havde ført til, at nu var han her. Han forstod ikke, hvordan der kunne være så varmt her, men vejret havde heller aldrig været hans stærke side. Hans hove sank lidt ned i det bløde, gyldne sand, men det kunne sandsynligvis være værre. Med hovedet sænket så mulen kun hang et par centimeter over sandet, skridtede den tunge hingst afsted uden et egentligt mål.

Thorondor var ikke sikker på, hvor lang tid han havde gået eller hvor han var, i forhold til sit start sted, men en kulsort skikkelse fangede hans blik. Han missede let med øjne og hævede hovedet for at få et bedre syn på hesten. Den var et godt stykke væk, men hvordan den vendte var han ikke sikker på. Uden tøven skiftede han dog retning mod den og rystede kort sit hoved. Det undrede ham, at andre levende væsner faktisk kunne findes her ude, men han klagede ikke; måske kunne vedkommende hjælpe ham med at komme væk herfra? Forhåbentligt var det tilfældet, for selv den mindst vidende idiot ville kunne se, at ørkenen næppe var det rigtige sted, for ham at opholde sig.

Angels
are like diamonds. They can't be made,
you have to find them. Each one is unique.
Liberty blev hevet ud af sin tankegang, da hun opfangede duften af en anden hest. Det fik hende til at løfte hovedet og kigge sig omkring. Hendes blik faldt hurtigt på en gylden og kraftig hingst, der nærmede sig. Han så ikke ud til at befinde sig specielt godt i det løse sand, og hun smilede let. Hun var selv lille og let, så dette terræn generede hende ikke, men der var alle jo forskellige. Dog måtte hun indrømme at dette ingemandsland ikke sagde hende særlig meget.

Med et venligt kropssprog bevægede hun sig i en elegant skridt mod ham med spidsede ører.

Da hun var kommet tæt nok på, stoppede hun roligt op - samlede sig kort sammen og brummede så venligt.

"Goddag,"

sagde hun med sin milde stemme og lagde hovedet en smule på skrå.

T H O R O N D O R
"In the end, it’s only a passing thing, this shadow. Even darkness must pass. A new day will come. And when the sun shines it will shine out the clearer."

---

Da Thorondor var kommet et stykke nærmere den sorte hest, kunne han se, at den opdagede ham. Jo nærmere han kom, jo mere defineret blev hesten og til sidst kunne han se, at det var en hoppe. En slank, elegant hoppe, meget lig hans gyldne veninde Illana. Han svingede lidt irriteret med halen, men smilede venligt til hoppen da hun selv begyndte at skridte mod ham. Da hoppen stoppede, gjorde han det samme af respekt for hendes grænser. Hoppen havde en lys, men mild stemme der matchede hendes udseende.

,,Goddag, du sorte hoppe."

Den tunge hingst gjorde et let nik som fulgte med hilsnen. Han burde ikke være overrasket længere, men var det alligevel. Hoppen foran ham var endnu en slank, feminin hoppe med rene linjer og en pels så sort som en nat uden dens måne. Han var ikke helt sikker på hvorfor han valgte at introducere sig først, men det gjorde han.

,,Mit navn er Thorondor, må man bede om deres?"

Liberty betragtede denne lidt kraftige hingst, der stod foran hende. Han var speciel af udseende, og faktisk imponerede det hende. Det var tit, man så unikke heste på disse kanter, men faktisk havde hun aldrig set heste, der lignede ham, før. Med en smuk støvet og gylden helfarve og mørke aftegn på ben, hoved og ryg var han helt sin egen. Oveni dette var hans hårpragter store og smukke. Ja, hun var imponeret.

Den specielle hingst virkede venlig af sind, da han høfligt accepterede hendes grænser, hvorefter han præsenterede sig selv som Thorondor. Hun smilede mildt til ham.

"Goddag, Thorondor. Det glæder mig at møde dem. Mit navn er Silent Liberty."

Hun betragtede kort hingsten, med sine turkise øjne, inden hun slog et par slag med halen og fortsatte.

"Siden vores veje ej har mødtes før, må jeg så spørge, om de er ny?"

T H O R O N D O R

---

Hovedet gav et kort, venligt nik da hoppen indroducerede sig selv. Silent Liberty. Et fint navn, selvom det's klang kunne diskuteres efter hans mening. Det flød ikke lige så let som visse andres; det var desuden delt op, ikke at han ikke havde stødt på det før, men det.. ødelagde et eller andet i navne, for ham i hvert fald. Det betød dog ikke noget og hans ører vippede fremad da hoppen, Silent Liberty, snakkede igen.

,,Ny kan man ikke kalde mig, men velbetrådt her, er jeg heller ikke."

Hans hoved blev lagt en anelse på sned, mens han funderede over noget et øjeblik. Det blev ej en lang, mærkbar pause, men ikke desto mindre en pause.

,,Ville du have noget mod det, hvis jeg blot kaldte dig Liberty?"

Den kraftige hingsts ører var rettet fremad, i en venlig og opmærksom position. Hans øjne søgte et øjeblik hendes, men han lod det så bare ligge på hende. Han hverken krævede eller behøvede øjenkontakt, men han ønskede det i ny og næ. Hvorfor? Såmænd for at sikre, at hans selskab var der, ikke blot her.

AFSLUTTET