Nyt bekendskab?

Da hendes to hove kom flyvende imod ham, hvinede han surt! Han mærkede hvordan de snittede hans hvide pels. HANS pels! Det skulle hun ikke tro, at hun kunne slippe godt fra. Alligevel kunne han ikke lade være med at grine, da hun råbte efter ham. Hvor var hun dog morsom! En rigtig hidsig hoppe, lige sådan en han kunne lide at drille. Da hun satte i trav, gjorde han blot det samme. Denne gang var hans trav dog mere flydende og stor. Han fulgte godt efter hende, hele tiden sørgede han for, at have en passende afstand så hun ikke kunne ramme, men alligevel være så tæt på, så hun følte sig generet af det. Hans ører var helt nede i nakken, da han besluttede sig for, at hun skulle provokeres endnu mere. Så med ørerne nede hakkede han ud efter hendes side igen. Denne gang for virkelig at få fat. Ahearn ønskede dog ikke at slås, det var meget sjovere at provokere hende. At se hvordan hendes temperament bare kogte mere og mere.

Han skulle nødig te sig! "Lad vær med at te dig på den måde!" sagde hun og himlede med øjnene. Dog havde hun fundet ud af at jo mere hysterisk hun blev jo mere blev han ved og jo sjovere blev det for ham, så hun valgte at lave sin strategi om. Da han åbenbart ikke forstod budskabet. Hun stoppede brat op. Hun havde stadig ørene i nakken, men kiggede blot på ham nu. Hun begyndte at lukke sig selv inde. Hendes øjne sagde intet. Hun viste intet. Ikke irritation og hun blev ej heller hysterisk. Hun blev blot stående, og ventede på at han blev træt af hende, ventede på at det blev for kedeligt for ham. Hun slog en smule med halen.

Hvor han dog så inderligt morede sig. Det var længe siden, at han havde haft det så sjovt. Han valgte at ignorere hendes kommentar. Han ville te sig lige så meget som han ville. Det skulle hun ikke bestemme. Så istedet kylede han et forben ud i luften, efterfulgt af endnu et hingstet hvin. Blot for at provokere hende endnu mere. Da hun stoppede op blev han blot ved med, at trave rundt om hende. Af og til nappede han ud efter hende. Hvor længe ville hun mon blive stående og acceptere, at han fuldt ud udnyttede det. Og det endda med stor glæde for ham. Hvis hun var ny i dette land, så var det godt nok ikke et særlig godt indtryk hun fik af ham. Men igen var Ahearn ligeglad med det. Lige nu var det hans egne følelser som betød noget. Ikke hendes. Godt nok lignede han nok ikke en der havde følelser. Men det havde han skam, masser af dem. Ingen kendte dog til dem. Lige med undtagelse af Shadow.

Hun blev stående. Det var smertene, det gjorde nærmest ondt på hende, psykisk. Hun havde halen helt inde til kroppen og ørene helt i nakken. Hun viste tydeligt ubehag ved denne berøring. Hvorfor ville han ikke stoppe? Hvorfor blev han ved? Hvorfor var han så ond? "Nyder du det?" spurgte hun så pludselig, der var ingen tone i hendes stemme. Hendes olivengrønne øjne viste heller intet. Hun lukkede sig selv længere og længere ind. Gemte sig selv mere og mere, i håb om at han snart ville stoppe med det han havde gang i! Det var ikke rart for hende og hun havde ingen respekt for ham, og det ville hun altid nogen sinde få! Måske, men så skulle han virkelig og bevise over for hende at han aldrig ville gøre det igen! Men hun stolede jo ikke på ham.