The new world

Hvorfor er han så forbandet interesseret i Seth? Han er blot en meget hidsig hingst, når han får chancen. Men samtidig er han også høflig på en anderledes måde. Inden jeg kom til at ramle ind i ham, så var han skam ganske fin at være sammen med. En anelse reserveret, men ellers fin. Jeg himler en anelse med øjnene over ham. "Hvorfor er du så interesseret i at vide det?" Kan han ikke bare finde en anden at provokere? Eller komme til sagen og gøre det han nu vil. Vil han sætte tænderne i mig? Så skal han nok få klar besked på, at jeg ikke accepterer det. Men hellere det end at stå her, og ikke ane hvor jeg har ham. Loyalitet er en vigtig ting. For hvem? Ham? Den skal han længere ud på landet med. Hans loyalitet kan rende og hoppe, han får ikke noget fra mig.

Smælder kraftigt med halen, da han kommenterer mig temperament. Han skal på ingen måde dømme mig så hurtigt. Han er selv skyld i det. "Jeg er kun sådan overfor hingste, som ikke kan opføre sig ordenligt og tror for meget om dem selv." Jeg ved godt det er flabet sagt, men jeg er fuldkommen ligeglad. Endnu engang kyler jeg et forben ud efter ham, bare for at få ham væk. Min pels er ikke rød for ingenting, og det skal han nok få lov til at mærke, hvis han ikke snart passer på.

Napper hårdt efter hendes ben da det kommer i min retning. Smælder med halen og fnyser hingstet til hende. Lytter ret indgående til hendes ord og løfter så en bryn
"Lille Lune da.. Hvis nogen her tror de er noget, så er det vidt sig. Så vidt jeg ved er det dig der ikke stoler på mig? Jeg viste dig bare at du gjorde din nakke sårbar da jeg gik rundt om dig og det er dig der bliver ved at lange dine små ben efter mig. "

Smælder hårdt med den kulsorte hale. Har mine måder og være på og hun har hendes, lige nu har jeg fået et godt indtryk af hvem hun er. Men ønsker ikke at lave ballade på dette sted endnu. Har brug for et ordentlig indtryk på dette sted, men indtil videre har jeg ikke fået alle de information jeg har brug for. Så slår hende ikke ihjel lige nu. Men dette kommer måske på et tidspunkt. Lader de kolde øjne ramme hende og bakker så

"Er det så svært at sige at du ikke ønsker mit selvskab? Trækker på skuldrende og smælder med halen, lader mit blik falde i hendes og et lumsk smil falder på mine læber. Hvis hun ikke ønsker at snakke - Så lader jeg det gå denne gang. Kun fordi jeg ikke rigtig kan bruge hende.

Endnu engang himler jeg med øjnene. Selvfølgelig ville han dreje det i den retning, over på mig. Selvfølgelig er det mig der gør det forkert, ikke ham. "Du kunne bare holde op med, at være så kæphøj fra første øjeblik." På en eller anden måde nyder jeg det her. Han siger hvad han mener, hvilket er sjældent det sker i dette land. De fleste er så forsigtige. Det er ham her ikke. Smælder min hale igen. Skal jeg mon lade det her tage en anden drejning? Hans næste ord får mig til at smile. Ønsker jeg ikke hans selskab? Sikke noget sludder at sige. Han skal bare opføre sig ordenligt. Det skal han nok lære med tiden.
"Hvem siger at jeg ikke ønsker dig selskab?" Min stemme er blevet blid og charmerende, mine øjne er ligeledes blevet en anelse forførende. Går et skridt hen imod ham, ganske elegant. Vil se hvordan han reagerer og jeg må da indrømme, at brunsten da også påvirker mig selv en smule. Men jeg er spændt på at se, hvordan han vil reagere på den tilnærmelse.

Er egentlig på vej væk da hendes ord lyder. Stopper op og vender de kulsorte ører baglæns og hører hendes ord. Vender blikket og ser kort på hende. Vender så hele kroppen i en elegant drejning og løfter blikket kort. Hendes pludselig humør skift kommer en smule bag på mig og måske kan hun bruges til noget alligevel. Smælder hårdt med halen og brummer hingstet.

"Det er aldeles ikke en synd at være kæphøj, jeg ved hvad jeg er værd og går ikke på kompromis. Kan man ikke leve med dette, kan man holde sig væk"

Trækker bare på skuldrende da det ikke er noget der går mig på. Da hun så træder tættere på mig, løfter jeg hovedet en anelse og ser så mod hende. Fnyser kort og en smule uforstående. Hendes nye side viser at hun måske kan bruges alligevel. Denne side af hende ville jeg kunne udnytte overfor andre hingste. Smælder så med halen og betragter hende kort. Hendes humør er nu et andet og det glæder mig. Men derfor skal hun ikke tro hun kan rører mig. Har en anelse berørings .. arrigskab og lader kun få heste røre mig og stoler ikke på denne hoppe. Måske kommer jeg til det. Men bestemt ikk endnu

Det morer mig, at se hans udtryk i øjnene. Han havde nok ikke lige regnet med det her. Jeg kan sagtens være blid som et lam. Når jeg vil være det. En rigtig lille engel. Jeg svarer ikke på hans konstatering. Det er godt for ham, at han tror han er så meget værd. Det er han bare ikke. Jeg ser hans løftede hoved og hører hans fnys. Han forstår ikke, hvorfor jeg har ændret adfærd nu. Men jeg gemmer på mange små hemmeligheder. Nogle bedre end andre. Måske oplever han en af de gode nu? Blinker ganske charmerende med mine øjne. Nærmer mig stadig, ganske elegant. Da mit hoved er tæt på hans, vender jeg mig rundt og begynder at gå rundt om ham. Brummer hoppet og måske en smule forførende. Slår med halen, imens jeg bevæger mig rundt om ham. Stadig med en elegant og feminin gang. Da jeg når op ved hans forpart igen, stopper jeg op. Betragter ham. Hvorledes vil han mon reagere nu? I det mindste har han ikke sat tænderne i mig endnu. Hvilket jeg er ret så glad for.

Lægger ørerne langt tilbage da hun nærmer sig. Kommer med et utilfreds fnys og skuler lidt til hende. Da hun nu begynder at gå rundt om mig. Spænder jeg op i den sorte krop og følger hende med øjne. Da hun er bag min hamre jeg en hov i jorden. Hun kommer op til mit frontparti igen og ser så kort på hende.. Hun bruger sine hoppede indfald og dette genere mig ikke lige nu. Hun skal bare ikke rører mig da dette kan ende i et blodbad. Vipper så kort og undrende det ene ører frem. Smælder hårdt med halen og fnyser engang

"Hvordan er dit sind? Er du istand til at gøre onde ting?" Spørger hende lgie ud da jeg skal vide dette. Om jeg ønsker hun kan det eller ej er underordnet jeg har brug for at vide dette. Hvis jeg ønsker at skabe en flok på dette sted, er jeg nød til at have visse tilhængere.

Han advarer mig. Men det lægger jeg ikke noget i. Det kan jo ikke passe, at han ikke nyder en smule opmærksomhed. Men jeg vælger ikke at røre ham. For jeg gider ikke. Ikke at jeg har noget imod nærkontakt. Den store grå hingst må godt røre mig. Han er jo venlig. Men Kodiak kan godt glemme det. Også selvom jeg måske byder ham om til dans, især pga. min brunst. Så vil jeg heller ikke have ham på min ryg. Jeg skal aldrig have hans føl. Never! Men det morer mig nu alligevel, at byde ham op til denne dans. Selvom jeg ved, at det kan være en ret så farlig leg jeg har gang i. Slår endnu engang med halen. Måske en anelse provokerende. Hvis jeg var en hingst ville jeg i hvert fald føle mig provokeret.

Jeg smiler over hans spørgsmål. "Onde ting? Du må være lidt mere specifik. Mit sind kan variere meget. Men jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke er nogen engel." Jeg ved godt, at jeg ikke svarer om så præcist som han ønsker. Hvilket stadig morer mig. Han må kæmpe lidt for, at få noget ud af mig. Jeg har ikke tænkt mig, at fortælle alt om mig. Hvad havde han regnet med? At fordi han er en hingst, så vil jeg fortælle ham alt? Han er jo ikke engang særlig tiltrækkende. I hvert fald ikke efter min mening. Andre hopper kan jo sagtens finde ham .. Flot?

Lader blikket falde på denne hoppe. Hun er en hoppe som er manipulerende og skiftende. Normalt ville dette være en tiltrækkende evne at søge hos en avls hoppe. Men ikke endnu. Denne hoppe er heller ikke et emne da hun har svært ved at styre sin hidsighed og skal ikke have et lille ukontrolleret føl - Det ville dø i løbet af den første uge. Fnyser en anelse hånligt og ser på hende.

"Hvis du er i tvivl om du kan gøre onde ting.. Så kan du ikke... Ville du kunne knække nakken på et føl? Kunne tæve en hoppe til døde?"

En koldskab falder ind over de grønne øjne og lægger nu ørerne advarende ned. Min indre vrede er ved at komme frem nu og er ikke lang fra at fare frem og sætte tandsættet i mig. Har holdt mig tilbage lige siden jeg ankom til dette sted, da jeg ikke allerede nu ønsker at have et dårligt rygte. Men denne hoppe går mig på nerverne lige nu. løfter krigerisk halen, men dette kan hun nok ikke se da mørket skjuler mange af mine tegn på angreb. Smælder hårdt med halen og ved at hvis jeg ivlle angribe i nattens mørke - Så ville jeg havde den største fordel pga min farve. Hun lyser op i dette mørke.

Han er jo fuldkommen tosset den her hingst! Knække nakken på et føl? Tæske en hoppe til døde? Har han spist noget han ikke kunne tåle? Jeg tænkte det nok. Han er intet lig med Seth. Han er ikke sofistikeret og raffineret. Selvom Seth har en dårlig side, så kan han sagtens opføre sig ordenligt. Kodiak her er blot gal! Simpelthen gal! Jeg burde gå. Burde forlade ham, men mine instinkter fortæller mig, at jeg ikke skal vende ryggen til ham. Så er jeg udsat. Alt for udsat. Hvis han vil sætte tænderne i mig, så vil jeg se det komme. Og så vil jeg sætte ham på plads! Fnyser hårdt over hans ord. Jeg skal ikke være en del af de mørke planer! Jeg kæmper for retfærdigheden. Tror på at den findes. Så skal han ikke komme her og true mig med de ord.

"Nej Kodiak! Det vil jeg aldrig kunne. Intet føl fortjener at dø på den måde. Det er sygt!"

Jeg mener hvert et ord. Selvom man måske ikke ønsker sådan et føl, så skal det ikke dø! Jeg fornemmer, at han ændrer attitude. Men jeg kan ikke se det. Han er for mørk. Alligevel træder jeg et skridt væk fra ham. Jeg bryder mig ikke om det. Jeg burde have forladt ham for længst.

Fornemmer godt hendes tilbage skridt. Sneen knaser under hendes hove og ved at jeg nu har fordelen da det er blevet helt mørkt lige nu. Smælder højlydt med halen og fnyser hårdt slående. Kan fornemme hendes nervøsitet og er det en smule frygt jeg kan ane?

"Det er ikke galt.. Det er.. En nødven...." afbryder min sætning mi i det hele og træder to hurtige skridt frem og bider hårdt og fyrrigt som en slange efter hendes hals. Der burde næsten ikke være mulighed for at hun skulle kunne undgå dette da jeg kommer fra mørket af.. Smælder hårdt med halen og træder nu flere skridt mod hende. Hun har gjort dette til en leg for mig nu. Det handler ikke længere kun om at få magten, men om at hive hende ned i sølet. Så lidt som dette kunne undgås hvis hun bare havde vist en smule respekt eller underdanighed. Men indtil videre er dette ikke et kendetegn for denne egn. da alle hopper undtaget den sorte hoppe Ava har været som hende her. De har troet de kunne noget. Hvis denne hoppe har bare en smule hjerne så ved hun udemærket hvad hun skal gøre. Det er lidt dumt at kæmpe imod nu.. Men det er jo hendes valg.

Lytter til hans ord. Men de stopper midt i det hele. Inden jeg når at opfatte noget, mærket jeg hans tænder i min hals. Hviner højt og arrigt op. Mine ører smækker jeg fladt ned i nakken. Så er han selv uden om det er han! Jeg ved, at jeg kan vinde over ham! Hidsigt sparker jeg begge forben ud mod hans bringe, som er ret så udsat sådan om han står. Han skal på ingen måde tro, at han kan vinde over mig. Selvom han er en hingst. Men jeg skal samtidig tænke mig om, for han har fat et godt sted. Begynder jeg at hive og flå nu, så vil det først gøre rigtig ondt på mig. Jeg håber så inderligt på, at jeg får ramt ham! I det mindste så hårdt, så han slipper i få sekunder. Det er nok til, at jeg kan trække mig væk fra ham.

Jeg hader det her! Hader de hingste, som tror de er så hammer smarte, at de kan angribe alle og enhver. Hvofor skal de altid tro, at de er os hopper så meget overlegen! Men jeg skal nok give ham besked på, at sådan ligger landet ikke. I hvert fald ikke med mig. Der får han kamp til stregen.

Da hendes spark rammer mig ret så hårdt i bringen, reagere jeg som jeg plejer og bider tænderne mere sammen. Smerten går igennem brystet. Men nægter at slipper mit greb her, har godt fat i hende og det er mine eneste måde at besejrer hende på. Begynder så hurtigt at bakke. Sørger for at vride godt der hvor jeg har fat og hamre ørerne i nakken. Fnyser hårdt og langer selv mine sorte forben mod hende.. Det kan godt være at hun fortiden har større styrke end mig. Men hun gør dumt i at tro hun så nemt kan vinde. Jeg har størrelsen og grebet på min side. så det er slet ikke en umulighed at jeg går hen og vinder. Men hvis hun nu går hen og tror hun kan vinde over mig. Skal hun huske at hun kan blive mit hovedsalige mål fremover og det ... er måske ikke det man ønsker. min vrede kom frem, hvilket den slet ikke burde have været. Min nye taktik er anderledes og min vrede bliver skjult mere for tiden. Men er bare træt af disse små dumme hopper. Fnyser hårdt og giver et kort ryg overfor hende. Det eneste hun skal gøre er at give mig denne lille smule respekt som jeg forlanger.. Hvorfor er det så svært for de stolte hopper på denne egn ? Hmm. Dumt valg..

Jeg rammer ham. Men han giver ikke slip. Det har en fuldkommen anden effekt. Han tager mere fat og begynder, at bakke væk fra mig. Hvilket gør at jeg bliver revet med ham. Smerten i min hals er forfærdelig. Jeg har intet valg, jeg skal følge efter ham. Men jeg frygter det også. Vil han udnytte denne situation. Jeg er i brunst, derfor føler jeg mig endnu mere sårbar. Men jeg vil bare ikke lade ham vinde. Han er en glubsk hingst, som bare ikke skal have den ære af, at vinde over mig. Men har jeg noget valg? Jeg kan jo godt se, at jeg ikke kan vride mig ud af hans greb.

Så jeg vælger blot, at bruge en anden taktik. Jeg slapper af i min hals. Stopper op. Lader være med, at vride min hals. Lader mine muskler og ben slappe af. Mine ører hænger roligt ud til siden. Nu venter jeg bare. Venter på at han finder ud af, at jeg har givet op. At jeg ikke gider kæmpe mod ham mere. Det nytter alligevel ikke noget. Jeg kan ikke få ham til, at ændre sin mening. Min ære er stadig i behold, selvom jeg overgiver mig.

Denne hoppe har vist sig at være meget lusket og da hun så vælger at give efter og slappe af i kroppen - er tilliden ikke til hende og dette kunne lige så vel være et trick som så meget andet. Dog har jeg ikke noget andet valg end at slippe hende - Da hun har gjort som jeg bad hende om. Fnyser kort og bakker, der er dog blod at finde på den sorte mule, så har haft godt fat i hende. Det er ikke dødbringende mængder så det er ikke noget nogen skal tage sig af. Ser på hende med de koldblodige øjne og afventer lige nu at se om dette bare er et trick eller om det virkelig var en overgivelse. Hendes overgivelse har gjort at de store sorte muskler slapper af og har fået et roligere sind - Hun vil fra nu af få det lidt nemmere omkring mig, hvis hun selvfølgelig ikke kun gjorde det som et trick. Ved indtil videre ikke om hun skal have æren af at bærer mit afkom - Så har ikke i sinde at bedække hende lige nu ... men måske kan dette komme på tale på et andet tidspunkt. Ryster kort på hovedet og jo hendes brunst er begyndt at ramme mig og de hingstede instinkter er ikke gemt helt væk. Har dog en selvkontrol der vil noget og dette er den eneste grund til at jeg ikke er hoet på hende endnu.

Min hale pisker kraftigt bag mig, idet han giver slip på mig. Alt i mig brænder. Jeg har lyst til at sætte tænderne i ham. Lyst til at give ham klar besked på, at han skal holde sig langt fra mig. Men jeg ved at det er dumt. Men kan jeg styre mig selv nok til, ikke at gøre det? Jeg angreb ikke Seth, men det var blot fordi, at han var betydeligt stærkere end jeg var. Men vreden fra hans angreb er stadig ikke gemt væk i mig. Jeg kan mærke, hvordan det kommer frem i mig nu. Hvordan den sorte hingst foran mig, skal bøde både for hans angreb men også for Seths. Jeg er ligeglad med, om det er fair eller ej. Han kunne bare have ladet være med, at sætte tænderne i mig. Mine sorte øjne betragter ham opmærksomt. Han er ikke bakket så langt væk fra mig, som han måske burde have gjort.

Med ét vender jeg mig rundt og kyler begge baghove lige imod hans bringe. Denne gang mener jeg det fuldt ud. Han skal rammes og det skal være hårdt! Ingen sætter tænderne i mig. Jeg bløder! Min røde pels er rød nok uden mit blod. Den behøver ikke mere. Mine ører er helt i nakken på mig. Han får ikke lov til, at få fat på mig denne gang. Jeg falder ikke for det samme trick to gange. Og jeg har skam en plan, jeg vil trætte ham. Jeg burde kunne holde til mere end ham. Så det er så simpelt. Han skal blive træt. Da jeg tager benene til mig igen, trækker jeg mig hurtigt nogle skridt væk fra ham, så jeg har et bedre overblik.