Winter Free

Blessed a skin in blazing fuel
Take a bullet in a duel,

[/color][/size]

Rastløst skrabede Saint i det løse sand. Hele hendes krop ebbede af overskydende energi, og hun havde ingen måder hvorpå hun kunne slippe af med det på. Hendes væsen skreg om at få en udløsning fra denne følelse.
Det var længe at gyldne Sunrise Saint havde vandret i sin ørken og undgået andre af hendes slags. Hun havde nok i sit liv haft en periode hvor hun havde haft brug for at få tid for sig selv, uden at skulle bekymre sig om noget andet væsen, men det var som om at sekunder var blevet til minutter, minutter til timer og timer til dage, og hun kunne ikke længere holde sit eget selskab ud. Aldrig i sine dage havde Saint holdt af sin egen person, trods hun havde været godt til at holde sig alene, men nu var det begyndt at blive nervepirrende kun at kunne koncentrere sig om sine egne tanker, og naturens betryggende varme var ikke længere nok til at holde hendes humør på det neutrale. Hun var blevet hevet ned i en ond cirkel der ikke kunne reddes af hendes skønne ørkens natur.
Stille sænkede hoppen sin mule ned mod sandet under sig. I dag var der en smule vind, der fik sandet til at strømme rundt i små slanger, der stille hvislede i hendes ører, prøvede at berolige hendes kaotiske sind, men lige denne dag virkede det ikke for hende blot at lytte til naturen, og af denne grund hævede hun for første gang i det der virkede som årtier sin mule mod himmelen og udsendte et roligt lettere tonløst vrinsk mod himmelen.
Mens lyden af vrinsket stille falmede hen mærkede hun en pludselig panik i sit indre, og samtidig en pludselig ny irritation. Ønskede hun sig virkelig selskab?

[/size]

Die another day

[/color][/size]

Dette nye store område skal udforskes - Dette har ført mig til denne ørken. Der går ikke længe før vindens strøg bærer en hvin til mig. Smælder hårdt med halen og udstøder et stort og dominerende hvin til denne hoppe som vrinskede. For hvert et skridt bringes jeg tætere på denne mystiske hoppe. Sandet blæser og hver gang hoven sættes i jorden, dannes et skønt aftryk. Dog når hoven løftes er aftrykker væk med det samme..

Nærmer mig med taktfulde og hastige skridt denne hoppe. Tårner mig op foran hende og spænder o i den sorte krop. Løfter hingstet og domierende hovedet. Hun skal ikke tro at jeg lader hende bestemme noget i denne samtale. Er kun kommet til denne eng for at dominere og skabe et perfekt liv. Hvilket indebærer vold for mit vedkommende. Denne gyldne hoppe camuflere sig godt i sandet, men dog ser jeg hende ret hurtigt. Hun virker som jeg følelsesløs - Men alle kan ændre sig.

Blessed a skin in blazing fuel
Take a bullet in a duel,

[/color][/size]

De nøddebrune øjne skannede området da et vrinsk nåede hendes følsomme ører. Straks gled disse ned i hoppens nakke, for lyden af vrinsket fik hende straks til at fortryde hendes tidligere vrinsken. Lyden mindede hende svagt om en tid hvor der var undertrykkelse, dominans og vold, en tid hvor hun selv havde måttet kæmpe sig gennem hver dag, og selv ud fra det vrinsk denne fremmede havde sendt hende vidste hun at hun ikke ville bryde sig om ham. Men trods denne følelse forsvandt hendes rastløshed en smule, for nu kunne hendes krop se frem til noget nyt, noget spænding, om så end dette ville føre ubehag eller behag med sig.'
Det var en mørk skikkelse der snart kom til syne frem for hende. Saint havde placeret kroppen lettere skråt mod denne andens front, så hun viste sin neutralitet i forhold til hans ankomst, mens hendes øjne lyste koldt mod den anden. Sjældent viste Saint at hun var vagtsom, men denne gang kunne hun ikke helt undgå det. Halen bag hende viftede i lette svirp, mens hendes næsebor var udvidede for at hun helt kunne kontrollere hendes vejtrækning. Men hun var dog ikke bange for den anden, hele hendes liv havde hun kendt til hingste som han, men som en hver anden hest ville Saint hurtigt komme til at føle således.
Da den sorte hingst stoppede op tæt på hende mærkede hun stædigheden i sin krop. Han rankede sig hurtigt over hende, med hans højde der langt overgik hendes, og hun måtte kæmpe ufatteligt for ikke med det samme at hakke ud efter ham med sit tandsæt. Saint vidste dog at det ikke ville være smart, trods hun var en hoppe der vidste hvordan hun skulle begå sig, var hun også klog nok til at vide at langede hun ud efter ham ville det ende i en kamp, og trods alt var hun ikke den største tilhænger af vold uden grund. Derfor var hendes eneste reaktion at hæve det ene 'øjenbryn' mens hun stirrede koldt op i hans øjne. Han skulle ikke tro hun ville vige blot fordi han ønskede at hun skulle gøre det!

[/size]

Die another day

[/color][/size]

Da jeg nærmer mig denne hoppe , spændes samtlige muskler i kroppen. Betragter tydeligt hendes blik, hvilket får mig til at lange hurtigt ud efter hende med en hov. Fnyser hårdt og ser så på hende. Denne hoppe er ikke noget særligt - Hun er lav, så det eneste hun kan være bedre til end mig er måske hurtighed, men dog skal hun ikke være sikker. Kan tydeligt se de få tegn på at min tilstedeværelse ikke behager denne hoppe. Smælder hårdt med halen, dog mener jeg selv at jeg har ret til at være hvor det egentlig passer mig.

Men er dog i mit bedre hjørne i dag, så lader de kolde og hårde øjne falde i hendes "Hvad hedder du Hoppe?" Min stemme er dyb og rusten. Det er overhovedet ikke stemmen jeg bruger mest for tiden da jeg helst vil bruge mit kropssprog frem for at skulle bruge min stemme. Men hendes navn gør måske en forskel i min behandling af hende. Men dette er ikke til at vide - kan ikke helt fornemme vreden i mig for tiden. Dette nye sted kræver tilvænning.

Blessed a skin in blazing fuel
Take a bullet in a duel,

[/color][/size]

Raseriet dunkede faretruende i hoppens tindinger da en hov blev langet ud efter hende. Hingstens hov var dog ikke i rækkevidde af hendes krop så hun kunne endnu formå at stå som neglet til jorden og blot stirre på den mørke hingst. Det tog dog al Saints kontrol ikke at give denne hingst igen, trods det tydeligt sås i hans øjne at han ville finde det underordnet hvad hun gjorde.
Hoppe! Saints tænder blev smældet sammen i en vredens grimasse. Hun spændte op i sit lille korpus, og for en gangs skyld forbandede hun det feminine udseende hun havde nedarvet fra hendes moder. Hoppe var i hendes øjne en betegnelse for noget svageligt, og hvis der var noget hun ikke brød sig om var det at blive sammenlignet med noget der ikke kunne klare sig selv. I sandhed var Saint dog en hoppe, så hun måtte tvinge sig selv til at dæmpe sne voldelige lyster endnu engang.

"Sunrise Saint."

[/b]

Aldrig havde Saint hadet sit navn mere end i dette ene øjeblik, for den betydning hendes navn havde holdt ingen trusler. Navnet blev dog bidt ud af hendes mund og indeholdt så megen kulde hun kunne mestre. Hun kneb øjnene let sammen. Hvorfor blev hun også stående her og spildte sin tid på en så latterlig mancheuvenist som denne? Nå ja, det havde været hende selv der havde bedt om selskab. Kort rullede Saint øjne af sig selv, for gud hvor var dette da også bare karma! Hun bevarede dog fokus og blot for at sige noget lød hende klokkeklare stemme igen.

"Har du et, hingst?

[/b]
[/blockquote][/size]

Die another day

[/color][/size]

Lægger tydeligt mærker til denne hoppes vredes udbrud og indvendigt kan jeg ikke lade være at finde dette komisk. Vipper et øre frem da hendes stemme lyser - Selv hendes navn er der intet skræmmende eller vildt over. Ryster kokrt på hovedet og kan tydeligt se at hun virkelig ønsker at angribe mig. Men hvis hun tager den kamp op, er hun vidst overladt til at dø i denne kolde ørken. Træder kort et skridt tættere på hende og retter de kolde og hårde øjne mod hendes.

Har intet imod at hun tiltaler mig som hingst, det er hvad jeg er og er umådelig stolt af det. Spænder op i kroppen og prøver at registrer alt omkring denne hoppe. Hun går rundt i ørkenen alene om aftenen. Det er et sikkert tegn på at ingen heste er i nærheden da jeg ikke har hørt andre svar. Brummer hingstet og ser på hende "Mit navn er Kodiak!" Den stolte og rustne stemme får ordene til at lyde mystiske og hårde. Det er en god blanding af forskellige ting. Har endnu ikke besluttet hvad jeg skal bruge denne hoppe til, men kommer nok på noget.

Blessed a skin in blazing fuel
Take a bullet in a duel,

[/color][/size]

Hans udstråling af overlegenhed fik Saint til føle sig selv tikke som en bombe, og hun vidste at blev hun i hans selskab ville hun eksplodere med tiden, men for nu kunne hun holde sig tilbage. Hun synes dog det var dumt af denne fremmede at prøve at virke så meget mere i kontrol i hende, for trods hendes krop var spinkel var hun ikke svag, hun kunne skam være stærkere, men kom det til en kamp ville hun tro det ville komme til at ende nogenlunde lige, hvis ikke hun havde fordelen i hendes hurtige lemmer. Da hingsten så oven i købet kom nærmere hende rettede hun sig noget mere op og mærkede sig selv fnyse af ham. Sikke dog en mandsheuvenist.
Med sammenknebne øjne og tænderne fortsat bidt sammen opslugte hun hingstens navn, Kodiak. Nej, hun ville nok ikke glemme dette navn, for hun havde en brændende fornemmelse i sit indre om at deres møde ikke ligefrem ville ende på en køn måde. Det var som om skæbnen allerede havde bestemt at enden hun eller han ville slutte dette af ved at sætte tænderne i den anden, eller på anden ubehagelig vis. Han var en udfordring, og Saint lod ikke bare en udfordring stå til, nej, hun ville tage den op!
"Kodiak" Hun næsten spyttede hans navn ud mellem hendes tænder, for allerede nu næsten direkte hadede hun denne hingst. "Hvad ønsker du?" Saint kunne lige så godt komme til sagen med denne mørke Kodiak, så kunne hun få lov til at bevæge sig væk uden det var at tabe en udfordring hvis han sagde han intet ærinde havde. Hvis han dog så fortalte han havde et ville det selvfølgelig blive en hed affære, men så måtte det vel blive således.

[/size]

Die another day

[/color][/size]

En hånlig fnysen forlader den sorte mule, hendes væremåde var underlig og nem at provokere. Denne hoppe var født med en kort lunte og nydelsen af at kunne gå hende på var bedre end at sætte tænderne i hende ... for nu. Smælder hårdt med halen og den måde hun siger mit navn på giver mig bare en tilfredstillelse.

"Så lille Saint.. Nu skal du høre, jeg er ude på jagt efter bekendtskaber og du virker... " Smælder med halen og træder et skridt tættere på hende. Udfordrer hende nærmest til at bide efter mig, da dette kan sætte mit temperement igang. Hvis dette opgør kom til en kamp, ville hun kunne give mig lidt kamp - Men er selvfølgelig opdraget med kamp og har det liggende dybt i kroppen. Min far var frieser og avlede sig med en let hoppe. Hvilket gør jeg har en stor størrelse men også hurtigtheden. Lader de kolde øjne falde på denne hoppe. Måske kunne jeg til og med bruge hende til noget

"Hvem kender du på denne eng?" Sætter gang i den store krop og begynder stille at gå rundt om denne lille hoppe. De store hove sætter mærker i det bløde sand. Mine øjne holder øje med hver af hednes lemmer - hvis nu hun skulle begynde på noget.

Blessed a skin in blazing fuel
Take a bullet in a duel,

[/color][/size]

Saint var meget fint bygget, som havde hver af hendes former haft en overvejelse inden hun blev født. Det var nok svært at finde mange der havde en mere feminin skikkelse end Saint havde det, både hendes krop med dens slanke og runde former, samt hendes store næsten dådyrlignende øjne og den tynde man og hale, det hele var så fint som det næsten kunne blive det. Det var udtrykket og brugen af denne krop der gjorde at det var nemt at se, at de løfter hendes former gav ikke holdt ved når det kom til personen. Den varme hoppens farver indeholdt brugte hun til sit iltre temperament, og lige nu følte hun sig mere brændende end hun længe havde det.

Lille. Enden et ord der skar i hoppens ører, mens hun hidsigt hævede hovedet mere samt lænede det en smule tilbage, indtil hun forstod at dette var hvad han ville. Det var noget i hans øjne der næsten skreg det til hende, og hun mærkede sig selv skære en svag grimasse i irritation over hvorledes hun havde kunnet overse det. I hele hendes vrede havde hun dog ikke kunnet fokusere og først nu da hans øjne var så tæt på virkede det til at hun virkelig så ind i dem. Hun havde været lige ved at bide ud efter hans næsvise mule, men nu prøvede hun at fokusere sin energi på at få sig selv til at falde bare en smule ned. Hun var stadig årvågen og hendes muskler stadig spændte, men hendes udtryk ændredes, vreden var der stadig, men brændte nu blot som en svag ild i hendes øjne, mens hun blev mere skælmsk at se på.
"Store stygge Kodiak, hvad hvis jeg ikke ønsker dit bekendtskab?" Saints stemme blev spydig, men indeholdt omhu og ro nu hvor hun lod ordene lyde stille og uden hast. Han virkede så tydeligt til at ønske at hun udfordrede ham, men nu, nu kunne hun da lige så godt udfordre ham verbalt, fysisk ville ikke være en god ide for nogen af dem.

Saint var så opmærksom på hingstens adfærd at hun knap opfatte hans ord, hun havde derfor fulgt ham med øjnene i nogen tid inden hun rigtig opfattede at han havde stillet hende et spørgsmål. Stille vendte hun sin front så hun kom med fronten mod ham igen, mens hun stille flyttede på bagbenene så det blev sådan, han skulle ikke kredse om hende som en grib! Hvem hun kendte? "Dette er ingen eng Kodiak, men jeg kender ingen ved mere end navn og således foretrækker jeg at holde det." Saints ord var ganske sande ud fra det hun troede om sig selv. Saint mente ikke hun havde brug for venskaber, og ej heller rigtige kendskaber som sådan, hun havde kun haft korte møder, og hun hastede skam ikke efter at få mere. Hun forstod heller ikke hvorfor han ønskede at få denne viden, for i hendes øjne var den ubrulig.

[/size]

Die another day

[/color][/size]

Denne hoppe opfangende endelig de flagrende signaler i hans øjne og være måde. Denne ørken kendte ikke til hans fortid og nu stod hun der og drejede rundt og fulgte ham. Hopperne i disse egne ejer ikke skyggen af tillid. De kender ikke til min fortid og kommer her og vover at dømme mig, bare for den måde jeg fører mig frem? Fnyser hånligt af denne hoppe. Hun er slet ikke så klog som hun måske virker. Lader blikket falde på alle hendes fine træk - Hun har haft en gud med i hver af de træk hun har fået lavet.. Men dette fanger ikke min interesse. Smælder hårdt med halen og snapper hårdt efter hende. Mit fyrrige temperement slår igennem nu..

Gav hende en chance for at lade tilliden komme mig til gode. Fnyser hårdt og lægger krigerisk mine ører tilbage, i dette tilfælde kommer hendes fine træk hende ikke til gode da jeg er en del større og om hun så har styrke eller hurtigthed er jeg ligeglad med. Er træt af små fordømmende hopper som tror de er noget. Træder hurtigt et par skridt frem og hugger som en slange efter hendes strube. Hvis hun kæmper imod bliver denne leg ufattelig god. Mit blik er koldt og nærmest moderisk.

Det sjove ved alt dette er at dette kunen være undgået simpelt ved en underkastelse eller en smule respekt. Men hun er den anden hoppe jeg møder på dette sted, som tror hun er noget og at fordi man er anderledes og en smule arrogant så er man en kold satan. Men Dette kommer hun så til at kæmpe for - Men noget så simpelt som respekt kunne ændre det.

Saint var ganske vagtsom omkring denne hingst, hun havde jo trods alt kunne se fra starten at det ville ende på dårlig vis, og selv om hun godt kunne sætte tænderne i en anden hest, hvis de fortjente det, så vidste hun at hun først og fremmest burde tænke på sin egen krop, for blev hun først fanget i en andens tænders greb så ville hun sikkert forblive der i lang tid, og det var her hendes hurtighed og udholdenhed skulle hjælpe hende del, for som det så ud nu så var hingsten ved at gøre klar til et angreb.

De stod med blot en halv meter fra mule til mule, og derfor var Saint i farezonen, og det havde hun vidst længe. Da hans første hug efter hende kom nåede hun blot lige at trække hovedet til sig, og kunne tydeligt mærke hvorledes vinden lige foran der hvor hendes mule nu var bevægede sig voldsomt efter hans indtrængen af hendes personlige rum. Hendes øjne blev knebet helt sammen og alle hendes muskler blev spændt op, klar til tilbagetrækning. Som hun selv så det var dette ikke for at lade ham virke overlegen, nej, hun brugte blot sit hoved i dette træk. Han skulle ikke have fornøjelsen af så meget som få chancen for at hugge sig fast i hendes kød!

Da han trådte frem trådte Saint tilbage, og hun mærkede hvorledes hans store krop her ville komme ham til besvær, hvor hendes lille krop der var van til at bevæge sig i sandet kunne hjælpe hende, for den indeholdt mere hurtighed end hans. Hans mål var tydeligt, han ville sikkert hvis han kunne rive struben fra hende, og dette viste hvor lidt forstand denne skabning havde. Saint fnøs mens hun fortsatte sin tilbagetrækning med hurtige skridt bagud, fortsatte det således ville hun snart vende og løbe væk, for her kom det blot ud på at han ikke skulle have æren af at berøre hende, også selv om hun muligvis ville få tænderne i ham inden da.
Hver af hans udslag var ganske nær hendes krop, men ingen ramte hende da hun hurtigere fik trukket sig tilbage som han kom frem mod hende.

//Out