Alene og forladt?

Den sorte hoppe så sig omkring.
Mørket var faldet på for længe siden, over den store eng..
Hun stod nu der, hvilke hun havde gjort i nogle dage nu, og spejdede over engen..
Hun søgte sin familie, sine brødre, og søskende.. Men alt var gået tabt..
Hun var nu en stor fuldvoken hoppe. hvilke var svært for hende at forstå.. Dog tog hun opgaven i egen hånd og med oprejst hoved..
Hendes sorte hoved bevægede sig let nikkende, en form for rastløshed præger over hende..
Hendes lange sorte lok bevæges kastende rundt..
Uden videre giver hun efter for den dybe brummen der klamre sig til hendes lunger, og ud af mulespidsen kommer et højlyt klingrende vrinsk., ej søgende efter nogen af hendes art, eller hvertfald ikke en ukendt.. Hun ønskede så inderligt at bare se en eneste sjæl af egen farve, så hun idet mindste ikke var alene.. Den eneste hun havde mødt af samme art var den hvide hingst. hun udemærket godt vidste hun ikke tog pænt imod trods hun var den nye på engen.. men hans farve gjorde hende let utryg i selskabet og hendes natur var ej at omgåes den slags farvede sjæle..Hvilke var skyld i hendes let grove optræden...

Den hvide masse der havde beklædt jorden, og som stadig engang imellem dalede ned fra himlen, var ikke nok til at skræmme den lille Titan. Hans humør var stadig højt som det havde været lige så længe han overhovedet kunne huske. Igen havde han begivet sig væk fra det område hvor han burde befinde sig i. Men han var eventyrlysten, og han søgte legekammerater. Det var ikke lige så sjovt at lege med sig selv og bestemt heller ikke nemt at finde en legekammerat når der ingen var i nærheden.

Hans hale svingede fra side til side mens han gik med lidt høje benløft. Han var ikke så høj endnu og ej så gammel som nogle af de andre. Sneen var stadig højere for ham end for de voksne. Når sneen satte sig fast under hans hove så kom han også til at gå meget sjovt og var engang imellem ved at falde. Når det blev rigtig slemt lavede han nogle spjæt med benene og forsøgte at få den hvide masse fjernet. Det lykkedes nogle gange, og andre gange måtte han stå og hoppe rundt i cirkler. For andre måtte det engang imellem se sjovt ud.

Han stoppede sin vandreren da en fremmedes vrinsk lød hen over det åbne område. Han spidsede nysgerrigt og opmærksomt ørerne og gav et lille føllet hvin fra sig. En legekammerat var måske endelig at finde!

Hoppens sorte krop, stivner.. Da hun høre liv derude.. Svaret stammer fra et føl, hvilke tydeligt kan høres på tonen.. Hun gør nogle kåde kast med sit hoved, hvorefter hun står og stamper.. ikke af hidsighed, men ustyrlighed.. Hun var ej særlig legesyg, men hun var ivrig. men hun var godt klar over hun kunne blive skuffet over synet. dog var det et lys i mørket for hende at det var et føl der svarede, ikke fordi hun brød sig om føl, men fordi det betød der var flere sjæle på denne eng..
hun strakte sin hals og gav endnu et kaldene vrinsk fra sig.

De n lille sorte hingst gav et lille squeak lyd fra sig da hoppen nu lød kaldende. Han satte fart på denne gang. Ikke fart som andre nok vil bruge, men hans dådyrhop. Det var hurtigt og der var ikke så mange ben at holde styr på. Det var nu ikke fordi det var ret meget nemmere med dådyr hoppene.
Der gik ikke lang tid før han kunne skimte en sort hoppe der stod i stærk kontrast til den hvide jord og de nøgne og hvide omgivelser - også selvom der var mørkt. Han gjorde et lille kast med hovedet og satte farten lidt op indtil han slog over i en lille hurtig galop. Dog ikke så hurtig som den kunne blive. Han sagtnede ikke farten før han var inden for 30 meters afstand af den fremmede hoppe, og det bratte stop fik ham næsten til at sætte sig på røven, så han måtte hoppe fremad, og i stedet røg han forover. Han endte med at stå med røven lige i vejret og fik hurtigt stablet sig ordentligt på benene med et stort smil der prydede hans unge hoved. Hans grønne øjne betragtede denne fremmede hoppe med nysgerrighed i blikket.

Morgan får endelig øje på den lille gut.. hun bliver stående, ranket og ser mod ham.. Hun fnyste en smule, mens hun kastede et forben højt ud i luften i den lille fyrs retning,
Hun vidste ikke hvordan hun skulle tackle sådan en lille en..

Da hoppen slog et forben ud kunne Titan ikke lade være med at se det som en opfordring til leg. Han kendte ej til andet end leg, og derfor hoppede han nærmere til han var helt tæt på. Hans sorte pels var blevet tyk og pjusket af den kolde vintertid, og dampen der stod ud fra hans næsebor når han trak vejret efterlod små dråber i de hår der måtte sidde i nærheden af dem. Han hvinede legesygt, men ikke så højt at det ville blive ulideligt at høre på, og gav sig til at hoppe omkring hoppen, og legende nappe ud efter hendes sider og ben.

Morgans sorte øre gled i nakken da det lille dyr kom tæt på. dog behagede hende at han trods alt havde samme farve som hende.. hun var ikke alene om at være 'normal'...
Morgan slog vippende et bagben ud efter ham, da han sådan vrimlede omkring hende, som en glad hundehvalp. Hun blev irriteret.. hvilke hun tydeligt gav udtryk for..
men det så ud til den lille hingst ikke anede spor råd omkring advarelser. eller former for respekt og adfærds afstand.

Selvom hoppen sparkede ud efter ham, så forstod han det kun som leg. Han forstod kun leg. Han havde aldrig før kendt til andet end leg. Kun få havde han mødt i sit liv og ingen havde gjort ham ondt, så hvorfor skulle denne fremmede gøre noget? Han fortsatte sine små kåde hop omkring hoppen og nappede endnu en gang ud efter hendes side inden han nåede op foran hende. Her stoppede han op og stod og svingede fra side til side med et stort smil i hovedet stadig. Hans grønne øjne lyste næsten op af glæde over at have fundet en ny legekammerat og hans hale svingede ivrigt fra side til side.

Morgan var ikke til nærkontakt, selv ikke fra et hingste føl.. og når det er fortalt, slog hun sit forben hårdt ud efter hans lille bringe..
hun holdte sig ikke tilbage fra at slå hårdt.. hun kendte jo ingen, så hvem skulle komme og tryne hende.?

Den sorte hoppe langede en hov ud mod hans bringe. Han var stadig kun et føl, og derfor fik han et lidt uforstående udtryk i hovedet og øjnene. Han trak sig et par skridt uden at fjerne blikket fra den sorte hoppe. Dog kun et øjeblik. Hans hale hang stille et øjeblik mens han tænkte over hvad det lige var den sorte hoppe lavede. Det kunne jo være en ny form for leg. En han ikke før havde prøvet, og derfor sprang han fremad igen, med en ny glæde i øjnene. Han sprang frem, med begge forben ud strakte. Næsten som et fejlet stejl. Han hvinede legesygt og nappede igen ud efter den fremmede hoppe.

Morgan opfattede hurtigt den lille hingst misforstod alt og tog alt som en leg, så hun måtte vel være mere hård ved ham? trods hun vidste han kunne lære alr dette og udnytte det som voksen.. Men det var morgan ligeglad med..

Hun lagde sine øre fladt i nakken og udgav et skarpt fnys.. bed ud efter hans nakke, dog uden at ville have fat.. men ren trusler..
Hun vigede bort da han sådan kom flyvende.. hun vendte sig hurtigt omkring, for at sparke efter ham. men det endte med han tumlede ind i rumpen på morgan , og morgan var skam hurtigt reagerende. måske for hurtig, da hun smækkede sine bagben ind under maven på ham.

Den lille hingst nåede knap nok at opdage den sorte hoppes nedlagte ører. Han så hendes hoved komme i hans retning men mærkede ej hendes tænder, og derfor måtte det være et nap ligesom de andre havde forsøgt. Han ville hvine kådt, men i stedet blev det til et pint og forskrækket hvin da noget ramte hans mave. Ikke bare ramte, men rent faktisk sendte ham bagud og på røven, og videre ned på det kolde hvide underlag. Han sprællede lidt med bagbenene mens han forsøgte at komme op og samtidig forsøge at skubbe smerten væk med en hov, men den gik ikke væk. Det var uvant for ham. Det var som når han var sulten, men meget værre. Da han kom på benene stod han og iagtog den fremmede oppe med et lidt pint blik og uforstående blik. Hvorfor havde hun gjort det? Han gispede lidt efter vejret fordi hoppen havde slået luften ud af ham, og derfor var forskrækkelsen også stadig at se i de grønne øjne.

Morgan havde set sit ubehag på den lille hingst, dog vippede hendes sorte velformet øre, ved synet af hans reaktion, og lyden af hans gispen..
morgan slog med sit sorte hoved, og strakte derefter sin hals mens hun kiggede på ham, med udspilet næsebor og sørgmodige øjne. hendes sigt var ej at dræbe. eller skade.

Den lille sorte hingst blev stående med de grønne øjne hvilende på den sorte hoppe. Selvom hun var sort, så mindede hun ikke helt om de to han var i familie med. De var kraftigere bygget end hende her. Han kendte ej sin mor. Han var ikke gammel nok til at huske hvem hun var. Han blev taget fra hende allerede få timer efter han var kommet til verdenen. Han bar blevet fragtet hertil for at skåne hans eget liv og hans moders. Det var hvad han havde fået at vide. Han mimrede lidt med den lille mule og vippede ørerne ud til hver sin side. Hvorfor havde denne hoppe gjort ham ondt?

Morgan så sit snit til at jage ham bort.. hun kunne ikke takle at være i nærheden af det lille føl.. Hun var selv ikke ret gammel i psyken.. hun drønede pludselig frem med ørene dybt i nakken og et faretruende udtryk. mens hun forsøgte at nappe ham i rumpen.