Mørket

Forbeholdt El Cazador De Sueños
Mørket havde sænket sig over Enophis og det var en af disse aftener hvor sigtbarheden ikke var ret god. En tæt tåge havde lagt sig over det snebeklædte landskab, noget der passede den sorthvide hoppe ganske fint. Hun gik i et med landskabet netop denne vinternat, som hun vandrede inde i mellem de bare træer. Dampen stod svagt fra hendes hvide næsebor og øjnene var nærmest væk i denne tåge og det eneste der måske afholdte nogle fra at tænke at hun var et spøgelse var at hendes fodtrin var det eneste der kunne høres.
Hoppen havde søgt lidt væk fra Foehn nu da Xenon var uafhængig af hende og hun nu kunne bevæge sig frit. Det var også en undskyldning for at kunne holde øje med ham i ny og næ, for han var jo lidt af en vildbasse og nogle gange lidt for fremtrædende, Myth var ikke sikker på hvorvidt det blev værre med årene, men sådan var det jo.

Cazador

Roligt kom Cazador skridtende, han havde ikke travlt, han gik i sine egne tanker og nød nattens stilhed. Han pustede kort, og to hvide dampskyer stod ud af næsen på ham. Roligt lod han sine skridt, være det eneste der brød stilheden. Tågen lå tæt omkring ham, og det var ikke meget man kunne se for sig. Men det generede ham ikke, han lukkede blot øjnene, og førte sig frem som kunne han se i natten, han havde været van til det blinde øje så længe, at han kunne klare sig uden synet, hvis det skulle være. Kort kunne man hører, hvordan sneen knirkede og knagede. Under vægten af hans store hove, igen slog den sorte hale bag ham. Med ét hørte han skridt i det fjerne, ikke tunge skridt som hans egne. Men en spinkel let hest, som bar sig med ynde, lidt som når han selv travede. Der bar han sig også let, men hans skridt var tung, stolt og selvsikker. Hurtigt stoppede han op, og lyttede for han kunne ikke se, en disse for sig. Derfor kunne han lige så godt opgive at få øje på personen, der ejede disse skridt.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Noget fangede Myth vagtsomme øjne. En skikkelse, som kom lige i mod hende. Hun stoppede op. Det så ikke ud som om den havde set hende. Færten kom derefter og hun kunne sætte et navn på denne skikkelse. Cazador. Det fik Myth til at danse ind i skyggerne og nynne en ganske velkendt melodi.

"Come Little Children. The Time's Come To Play. Here In My Garden of Shadows "

Med disse ord dansede hun ganske elegant op på siden af den store hingst med let hvælvet hals, mens hun stilfærdigt nynnede melodien for sig endnu engang og nu afventede hans reaktion.

Cazador

Øren blev vippet frem, da han med et hørte en melodi. Det løb koldt ned af ryggen, men mere fordi her var så tåget, men da stemmen, kom længer ind i teksten. Kom et stort smil frem på hans læber. Han huskede denne vuggevise som Myth havde sunget. Det var dæmonen med engel stemmen, tænkte han drilsk ved sig selv. Og sag tilbage.

''Follow Sweet Children, I'll Show Thee The Way. Through All The Pain And The Sorrows. For Life Is This Way. Murdering Beauty And Passions.''

Han havde, ikke hørt hende komme da han, havde travlt med at synge. Det gav et lille gip i ham, men ikke noget man kunne se. Da han skjulte sine følelser godt. Da han havde afsluttede sin del, og hun igen nynnede sangen, nynnede han blidt med.

''Skyggedanseren Myth, en fornøjelse at træffe dig igen, hvor har jeg savnet din fine ryst''

Han kunne ikke lade være med at smile, drilsk til hende.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Myth lo indvendigt da hingsten gav sig til at synge med på hendes lille vise, i det hun dansede med små trippende skridt omkring ham. Hun løftede da hovedet og faldt atter i skridt og så på hingsten. Et kort smil vandrede over hendes mule, men ellers havde hun noget af et pokerfjæs.

" Vær Hilset Cazador, hvad bringer dig i tågen ved denne tid? "

Brummede hun så mildt med hendes lyse stemme, i det hun havde lyttet til hans hilsen. Skyggedanser, heh. Hun bemærkede godt hans drilske smil, og smilte ganske hurtigt som respons på hun modtog det positivt, men ellers ikke noget at tyde på hoppens ansigt.

Cazador

Roligt vippede han med hoved, hvor efter han slog roligt med halen. Og da hun havde af sluttede sin sætning, sagde han roligt.

''Jeg er på skygge jagt''

Han prøvet at holde et, endnu stort smil tilbage.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Myth smilte ganske svagt da han nævnte han var på skyggejagt. Han måtte nok indrømme at hun ingen skygger havde set i landet endnu eller man kunne måske betegne Rumpel som en. Hun vidste det ikke. Hun løftede hovedet en anelse skeptisk, men smilede ganske svagt.

" Skygger, dem tror jeg ej De finder mange af på Andromeda. Måske der er nogle, men jeg har endnu ikke mødt dem. "

Smilte hun så blot. Hun gad nu godt vide hvordan folk betegnede skygger i dette land. Hvad de var, hvordan de var og hvad deres mål var. Hun brummede derfor ganske feminint og tænktsom.

Cazador

Han kunne ikke lade være med, at bemærke hvordan. Hun smilede på sin helt egen måde. Roligt puffede han til hende, da han kunne se. Hun tænkte yderlige over hans svar. Det hn mente med 'skyggejagt' var Myth han var på jagt efter, da hun mindet ham om skyggedanseren i hans eget land. Da hun havde sagt, som hun gjorde kunne han ikke lade være med at le.

''Åh Myth, min egen skyggedanser. Det var din skygge jeg var på jagt efter''

Han kunne stadig ikke lade være med at le, mens han nippede til hendes lange lyse man.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Myth smilte ganske svagt og betragtede hingsten og hans leen. Hun forstod ikke helt hvad han fandt så morsomt ved at jagte skygger, det virkede ganske underligt, men Myth sagde intet. Han jagtede hendes skygge. Han ville alligevel aldrig kunne fange den. Hun hævedet hovedet.

" Min skygge? Den finder du aldrig. "

Brummede hun ganske sagte med et svagt smil på mulen. Myth var ikke den mest humoristiske hest, så hun forstod ikke helt hvad han ville. Myth var jo altid vant til at være så alvorlig.

Cazador

Han kiggede på hende, da hun hævede hoved og, de hvide øjne kiggede på ham. Roligt lyttede han til hendes ord, og så sandt som det var sagt. Hendes skygge ville han nok aldrig kunne fange, men han ville da forsøge.

''Måske en skyggejæger som mig, din skygge kan fange? Ellers må jeg blot fange dig''

Han så det svage smil, hun havde om den hvide mule. Som næsten gik i ét med den tykke tåge der lå omkring dem. Han fornemmede godt, at hun ikke var helt så humoristisk anlagt som ham selv, men kan kunne ikke lade være. Det var hvad der gjorde ham til ham, det næsten altid gode humør, og de mange joks han kom med.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Fange hende? Nej nu. Ingen kunne fange hende. Det slog gnister fra hendes øjne og ørerne blev vendt helt fremad i det hun hvælvede i halsen og trippede let på stedet.

" Kom an og se om du kan "

Lød det så kækt fra Myths lyse mule inden hun drejede rundt på sine bagben og satte hurtigt af fra jorden og galoperede afsted. Myth hurtighed var en stærk force og de fleste havde svært ved at følge med, især her i tågen hvor hun nærmest gik i et med træerne og tågen. Derudover bevægede hun sig næsten lydløst som hun havde lært da hun var lille.
Da hun havde galoperet et lille stykke frem drejede hun skarpt af så hun forsvandt ind i mellem træerne. Ville han kunne følge med?

Cazador

Det var som om hun tog udfordringen ilde op, og det kunne han lide. Det var der der gjorde, ham så fascineret af hende. Man viste aldrig helt, hvad hun kunne finde på. Da hun sagde, at han bare kunne komme an, gik der ikke mange sek. før han satte efter hende.

''Det tager jeg som en udfordring''

Hun var hurtigt og let til bens, da hun var spinkle og letter af bygning end ham. Men det lod ham ikke slå ud, han var trods den store størrelse ret adræt og elegant selv. Tågen lå stadig tungt, og hun gik næsten i et med det hele, så han skulle holde godt focus på hende. Han havde endnu ikke tabt, hende af syne. Men det var ved at glippe nogle få gange. Han galopere alt hvad han havde lært, og kunne. Han bremsede hurtigt op, da hun med et, forsvandt ud til den ene side. Han tøvede ikke, men måtte lige samle sig. Inden han kunne dreje og forfølge hende atter, han gav ikke op, selv om han stadig var et godt stykke bag hende.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Myth nød dette lille ræs og de mandelformede ører var vendt bagud for at opfatte hvor tæt han kom på hende. Han hængte stadig i lød det til. Et djævelsk smil tegnede sig på Myths mule. Det her var for let for ham, det fik hende derpå til at kaste sig væk fra stien og ind mellem de tætte træer, hvor hun elegant forcerede rødder og hvad andre forhindringer der måtte komme og derefter satte hun farten en anelse op. Kunne han følge med på stien, så måtte Myth vel give ham en udfordring. Tågen gjorde det svært at se underlaget i den tætte bevoksning, men Myth var kendt hvor der var træer at finde. Spørgsmålet var om Cazador kunne følge med?

Cazador

Han mærkede hvordan, han nød denne udfordring. Det var som, om tågen blev en smugle letter at kigge igennem, selv om hun var noget hurtiger end ham, så ville han ej ikke give op. Et skævt smil var om hans mule, og han skulle hænge godt i, for ikke at tabe hende af synde. Da hun drejede væk fra stien, var det som om. Han satte farten en smugle ned, men ikke meget. Hvad denne hoppe ikke viste, var at denne hingst sanser var endnu skarper, end en normals hest. Da han var blind på det ene øje, så han kunne let fører sig frem, uden at se noget. Men derfor små snublende, han stadig engang imellem, over en rod han ikke kunne fornemme, eller havde chance for at se. Men viljen til ikke at give op, var også et stort plus. Trods han måtte sænke farten lidt, og trods han snublende på må og få. Så forsatte han, han ville fange hende.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Myth tog sig tid til at komme med et lille bukspring. Hun blev hurtigt træt af skoven og drejede nu endnu engang skarpt. Retningen var sat mod de åbne vider, hvor hun rigtig kunne få bygget noget fart på. Fluks sprang hun ud fra træerne og tågen og hendes sorte og hvide pels blev nu badet i måneskinnet. Manen og halen lyste op som var det sølv. Myth var dog ikke færdig og da hun nu var kommet ud på fladt terræn valgte hun at give den fuld gas. Alt kraften kom fra hendes bagparti, rygsøjlen forblev elastisk og fjedrende, så hun kunne få endnu mere power på hendes bevægelser. Hun så sig ikke tilbage, men ligefrem. Mon hun snart ville lade skyggejægeren fange hende?