|
Post by cazador on Dec 21, 2012 20:02:43 GMT 1
Cazador
Forbeholdt Xeno
Roligt kom den store hingst, traven hen over det senklædte landskab. Knirken og knagen kom fra sneen, under hans hove for hver gang, det landede oven på sneen og det gav sig for hans vægt. Roligt travede han forsat frem af, og lod blikket strejfe rundt i det hvide landskab. Han tænkte på natten han havde tilbragt med Myth og hendes søn Xeno. De virkede meget flinke, og han havde hygget sig. Hans tanker kørte, rundt i hoved på ham. Og et stort smil kom frem over hans mule. Hvor efter han lavede et par kåde spring, han havde masser af energi i dag.
[/color][/blockquote][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Dec 21, 2012 20:09:17 GMT 1
Noget havde ændret sig ved den før lille Xenon. Hans bagpart var ganske forskudt fra hans forpart og hans ben var blevet lange, men solide. Halen og manen var vokset og han lignede noget der var løgn. Han var fyldt 1 år. Hormonerne var langsomt begyndt at rase i den unge hingst krop og det fik ham til at trippe uroligt over det sneklædte landskab. Han følte at hans indre var ved at eksploderer uden han rigtig vidste hvad der skete. Han bukkede svagt og snurrede hyperaktivt en omgang omkring sig selv og vrinskede højt og skingert op inden stemmen knækkede over.
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 21, 2012 20:22:15 GMT 1
Cazador Midt i den lange række af kåde spring, hørte han et skringert højt vrinsk, og på den måde virkede det bekendt. Og så alligevel ikke. Roligt slog han med halen, og vrinskede roligt tilbage. Dette var første gang han havde svaret, nogen men nok fordi. Det virkede bekendt, men han var langt fra sikker.
[/color][/blockquote][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Dec 21, 2012 20:33:36 GMT 1
Xenon så sig opmærksomt omkring da et vrinsk lød. Han kendte det vrinsk. Det lå ganske fjernt, men han vidste godt hvem det var. Det fik plagen til at udstøde en skinger fløjtetone og springe afsted i en livlig galop med en masse kåde buk. Han fik hurtigt lokaliseret hingsten. Cazador. Xenon huskede ham vældig godt og var bestemt glad for at se hingsten der virkede mindre end sidst de så hinanden, eller også var Xenon blot vokset. Han stoppede glidende op foran hingsten med et kådt udtryk i de næsten isblå øjne og ørerne strittende lige op i vejret.
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 21, 2012 23:12:24 GMT 1
Cazador Da den brune hingst ved navn, Xeno kom til syne. Kunne han ikke lade være med at smile og le. Det var utroligt, var det virkelig ham. Han huskede klart den nat, han havde lagt ved hans side, han var jo næsten ½ størrelse end han var nu. Han kunne simpelhen ikke lade være med at smile, da han stoppede op foran ham, kørte han mulen hen over hans hals, lige for at tjekke at det var ham jow, den var god nok.
''Jammen halløj, du er da godt nok vokset''
Sagde han med den altid venlig og muntre stemme.
[/color][/blockquote][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Dec 22, 2012 12:26:04 GMT 1
Xenon så på hingsten som nu kørte mulen over hans hals. Det fik ham til at trippe let på stedet. Han var fyldt med energi og kunne ikke rigtig finde ud af hvad der skete inde i ham. Han var rundt på gulvet og måske også en anelse damp.
"Vokset? Lidt, en smugle, måske.. "
Han slyngede hastigt ordene ud med hans skingre stemme. Han rejste sig svagt på bagbenene og trippede let til siden med et svagt prust. Xenon havde problemer med at holde sig i ro, og det var kun blevet værre med tiden.
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 22, 2012 12:50:08 GMT 1
Cazador Smilet voksede, da Xenon næsten ikke kunne stå stille. Man kunne let mærke, han var blevet en åring fyldt med energi, der skulle helst ske noget. Og gerne hele tiden, var han sikker på. Han kunne ikke lade, være med at grine over hans sætning. Han var vokset en del, i følge Cazador. Da han rejste sig på bagben, kastede han forbenet ud i luften som en, opfordring til lege til Xenon. Sikke en lille energi bombe af en krudtugle han var blevet.
[/color][/blockquote][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Dec 22, 2012 18:15:07 GMT 1
En indbydelse til leg kunne Xenon ikke modstå og han eksploderede i et hop frem mod hingsten. Han rejste sig så på bagbenene og forsøgte at tage fat i hans ører og gik efter at kunne ligge forbenene op over halsen på ham. Den korte hale svang lystigt bag ham og han udstødte små skingre hvin imens han trippede rundt på bagbenene. Nu skulle han bare få skulle han, uuh Xenon var en stor farlig hingst og det kunne jo tydelig ses. Nu skulle han bare have denne til at overgive sig. Xenon havde ikke rigtig styr på disse tanker, for meget var leg, mens det meste kom instinktivt. Hormonerne rasede igennem hans krop, mens han forsøgte at overmande hingsten.
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 22, 2012 23:02:39 GMT 1
Cazador Da han kunne se Xenon, kom i et flyvende hop imod ham. Kunne han ej lade være med at smile. Det tog han som, en accept på indbydelsen på leg. Da han prøvede at få fat i hans ører løftede han hoved, han var heldigvis stadig, større end ham endnu. Men da lage han blot forbenene, hen over hans hals, og Cazador kunne ikke lade være med at le. Et hurtigt, ryk efter, de havde stået sådan, i et stykke tid. Og han havde trippet på sine bagben. Rev han si fri og kiggede på ham, sikke han gjorde sig til, det så ekstremt morsomt ud. Og Cazador skrabede i jorden med den ene forhov og vrinskede hingstet, mens han hoppe frem mod ham, for at kilde ham på den ene side med mulen XD
[/color][/blockquote][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Dec 26, 2012 19:52:01 GMT 1
Xenon var nær faldet på røven da Cazador rykkede sig bort. Xenon knejsede i nakken og skrabede i jorden, inden han lagde vægten på bagbenene og han rejste sig fra jorden i et højt stejl med fægtende forben og et skingert hvin. Han landede da på jorden og sprang frem mod hingsten og nappede ud efter hans strube, dog uden hensigt i at bide sig fast. Men Xenon havde lært at slås for alvor. Hans moder havde givet ham hurtige instruktioner og en af dem var at holde fast om struben indtil den anden krop holdte op med at ryste.
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 27, 2012 13:27:53 GMT 1
Cazador Da Xenon, hoppede frem mod hans strube. Gjorde han et hurtigt kast med hoved, for at vifte ham af vejen, så han ikke kunne komme til struben. Han var en sej lille en, det måtte man give ham. Han gik til den med krum hals, Cazador hoppede nogle skridt til siden og bevægede sig, i en lille cirkel rundt om den unge plag. Mens han brummede, han puffede til ham på må og få, mens han bevægede sig rundt om, den lyse plag. Mens han slog roligt med den sorte hale. Han sagde stille.
''En sand kriger, det må man sige''
[/color][/blockquote][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Dec 28, 2012 12:20:09 GMT 1
En kriger. Xenon skød stolt brystkassen frem og løftede det ene forben med et stolt fnys. Nakken blev knejset og den korte hale piskede energisk omkring hans bagpart. Xenon tøvede derefter ikke med at kaste sig efter hingsten og forsøge at hapse sig fast i hans man. Han var utrættelig, hvilket nok ville komme ham til gode når han blev ældre og blev testet på forskellig vis.
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 28, 2012 13:40:56 GMT 1
Cazador Roligt smilede han til Xenon da han, skød brystkassen frem. Det var tydeligt at se hvor stolt han blev, over denne sætning. Han lo mildt, og da han hapsede sig fast i hans man, nappede han blidt i Xenon's lille lyse man. Han nød den lilles selskab, og han var stadig sikker, på at han ville blive til noget stort en dag.
[/color][/blockquote][/blockquote]
|
|
|
|
Post by Xenocrates on Dec 29, 2012 15:12:45 GMT 1
Xenon skreg, ikke bange, men bare skreg som hingstene ville gøre det i en slåskamp. Forskellen var at Xenon's langt fra var så dybt og maskulint som de voksne hingste, men skingert, men stemmen knækkede over utallige gange. Han kastede sig væk fra hingsten med et efterfølgende bukspring og et lille kådt sparkt bagud, inden han vimsede omkring han med en skinger latter, som dog ikke var særlig høj.
|
|
|
|
Post by cazador on Jan 2, 2013 15:59:11 GMT 1
Cazador Et smil, kom om hans mule. Da han forsøgte at lyde farlig. Kort slog han med halen, og vippede med øren. Da Xenon lavede nogle kåde spring, gjorde Caza det samme, og vrinskede dybt og hingstet. Ikke lige som den lille, hvor stemmen flere gange knækkede over. Da han vimsede omkring ham, puffede han hun efter ham på må og få, og lo stille.
[/color][/blockquote][/blockquote]
|
|
|