.A dove in Darkness.

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Træerne skabte en verden som syntes at kaste alle lyde tilbage. Et sted tudede en uge, et andet raslede de frosne blade under et dyrs poter. Lyden af den hvide hoppe hove blev kastet frem og tilbage mellem de mørke stammer, skabte en stemning som virkede tidsløs.. livløs. Hoppens hoved var hævet højt, selvsikkert, og de gyldne øjne skannede kort omgivelserne. Intet var at se, udover en sort skygge fra et lille dyr. Alt for lille til at være en trussel mod den hvide hoppe. Alligevel bevægede hun sine slanke ører i små ryk, til tider hastigt, andre gange langsomt. Kun sjældent lod hun dem dvæle, vendt mod en retning.

Endeligt. Endeligt var hun nået en lysning og den hvide hoppe ånede lettet ud. Hun frygtede som sådan ikke mørket, men velkomte det heller ikke. I hvilket som helst lys, skinnede hun hvidt mod baggrunden og det samme var tilfældet i det svage lys fra den blege måne. Kort så hun sig omkring, før hun rankede sig. Det er blot lyde, skygger.. illusioner... lød det i den hvide hoppes hoved. Hun forsøgte at falde til ro og der gik ikke lang tid, før hendes gyldne øjne havde et roligt glimt. Uden frygt, uden tøven, sænkede hun hovedet og snuste kort til sneen. Hove havde sat sine mærker i sneen hist og her, men de fleste var gamle, alt for gamle til at have nogen interesse. Et enkelt var dog nyere end de andre og det slanke hoved blev hævet, de mørke næsebor udspilet. Noget var her i natten... Nogen var her.

I ren hidsighed og opstemthed flænsede han sneen op med hans nu store hove. Bag ham sprøjtede sneen op på træens mærke stammer som nu blev malet hvide. Den unge hingst var netop blevet fuldvoksen og nød nu livet i fulde drag. Han var fri, i hvertfald for en stund, men det kendte han ej noget til. Ligenu var han en af de hurtigste i Andromeda og det dragede han fuld nytte af i det han spurtede gennem skoven. Ørerne var vendt frem og han skreg nu op i en skinger latter i det han sprang ud på lysningen og brød ud i en serie bukkespring. Xenon var spinkelt bygget, bygget til at løbe og besad derfor ikke megen fysik, men istedet massere af eksplosiv energi.
Noget fangede da den unge hingsts opmærksomhed. En hoppe, så hvid som sneen han pløjede rundt i. Et stort smil var så at finde på hingsten mule, inden han styrtede i halsbrækkende fart over mod hoppen, inden han stoppede glidende op med en skinger latter. Kyah!

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Den hvide hoppe vendte rundt i en næsten dansende bevægelse, da en skinger latter rullede afsted i mørket. Ørerne blev lagt ned af den slanke nakke og hovedet hævet. Hun så ingen i mørket, indtil en skikkelse kom mod hende med en næsten sindsyg fart. Nogen ville reagere kraftigt, men ikke Fatala. Hun ville flytte sig i sidste øjeblik hvis det blev nødvendigt, hvilket det ikke gjorde. Hesten, hvad end det så måtte være for en, stoppede med en glidende bevægelse foran hende, før endnu en skinger latter lød.

Hesten viste sig at være en hingst, en unghingst. Fatala's ører blev vippet fremad, selvom latteren var virkelig irriterende og udseendet af hingsten ikke var noget at råbe hurra over. Spinkel og,i hendes øjne, ganske simpelt ikke kønt; hoppen fandt intet tiltrækkende ved hingsten. Kort svingede hoppen med halen, før det slanke hoved blev lagt på skrå og, på trods af hvor lidt hoppen brød sig om den unge hingst, var der et skævt smil på hendes mule. Selvom han ikke var køn, så var der måske noget hun kunne bruge? Måske.

Den unge Xenon var ilter og det kom til udtryk ved hans trippende bevægelser, inden han lagde vægten på bagpartiet og strakte sig mod himlen og fægtede med de lange forben han nu besad. Han landede med et fnys og stak så mulen frem mod hoppen. Han pustede let til hende og inhalerede duften af hoppen inden han med et mere maskulint fnøs skød brystkassen frem og kådt slyngede et forben ud i luften, dog uden hensigt om at ramme den hvide hoppe der næsten gik i et med sneen. Selvom han ikke havde den store fysik så prydedes han korpus stadig med nogle fremtonede muskler ved skulderne og bagpartiet. Han var bygget til fart og udholdenhed, måske fysikken kom når han blev lige det ældre.
Han tænkte ikke så meget over det, men trippede i stedet til siden og lidt udenfor rækkevide. For de der hopper var nogle sære snegle, det var altid så hysteriske og fintfølende. Øv!

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Fatala svirpede med halen og trak ganske roligt hovedet til sig da unghingsten rejste sig på bagbenene og fægtede med forbenene. Uha.. burde hun være imponeret? Uanset, så var hun det ikke. Det viste dog at hingsten havde lidt muskler, så måske var han ikke helt så spinkel som hun havde troet. Så mange måske'er. Da han rakte hovedet frem, brummede hun kort.
Inden hun kunne gøre noget, trippede han dog uden for rækkevidde, væk fra hende. Var han bange for hende? Næppe, men et øjeblik undrede det hende, hvorfor han flyttede sig væk. Et kort fnøs lød, før hendes stemme brød stilheden.

,,Er man bange for en hvid hoppe, huh?"

Hendes lyse stemme dansede afsted, kærtegnede måske den unge hingsts ører. Hendes hoved var tiltet let på skrå og et skævt, drillende, men også næsten flirtende, smil lå på den smalle, mørke mule. Måske havde han ikke noget hun kunne bruge, men han kunne vel give hende et sjovt øjeblik? Hvis han da viste sig at være lidt modigere end han virkede til at være.

Et utilfreds grynt lød fra den unge hingst i det den hvide hoppe kaldte ham for bange. Hans rynkede på mulen og hævede hovedet højt, inden han næsten stilte sig helt op i ansigtet på hende, klistrede sin gyldne pels op af hendes hvide, selvom han godt vidste at disse væsner kunne bide og sparke fra sig, men han var stærkest og Xenocrates havde ikke lært at det var forbudt at slå på piger.

" Bange! Hah! Aldrig! "

Udbrød han først højlydt, men det sidste blev hvislet med en dyb klang i hans normalt ellers skingre stemme. Xenon var først ved at blive rigtig voksen og var kun lige begyndt at forstå livets hårde fakts, men dum var han ikke, nærmere end anelse dumdristig. Et slesk smil tegnede sig på hans mørke mule i det de krystalblå øjne stirrede udfordrende ind i hendes. Ingen skulle kalde ham bange.

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Da hingstens hoved var i hendes, bogstaveligt talt, pressede hun blot mod hans. Så han ville tage det sådan her? Fint med hende. Et svirpen med halen lød, før hoppen kort fnøs af unghingsten.

,,Det virkede ellers sådan."

Hendes stemme var drillende, udfordrende. Ikke til en kamp på liv og død, men mere blot en lille 'show-off' uden en descideret præmie. Hendes gyldne matchede hans blå uden problemer og hun så meget direkte på ham med et skævt smil på mulen og et kort forførende glimt i øjet. Med et blev det ene forben dog slået op mod hingstens bringe, før hun trak sit hoved til sig. Hurtigt blev bagenden vendt til, før en baghov kom flyvende. I hendes tanker var der ingen tvivl om at dette var en udfordring de begge havde sagt ja til.

Xenocrates havde nu ikke ment en direkte slåskamp med hans udfordring, men nu da hoppen pludselig vendte, så ville han da ikke blot tage imod, som han ellers havde været så god til. Hoppens bagben ramte ham solidt, og slog han næsten ud af kurs, hvis det ikke havde været han var vant til det. I stedet rejste han sig kort på bagbenene, ikke ret højt, men højt nok til at han kunne vendte og i luften og han gik nu blot efter at få et godt greb i hoppens hals. De mange timer med hans moder, storebror og Titan havde trods alt gjort ham til en forholdsvis god kæmper, der dog ikke gik efter at totalskade, men blot sætte sig lidt i respekt. Han kunne ikke være lavest i hierakiet forevigt. Nej det var han godt klar over nu. Han måtte få hestene til at forstå at man ikke bare kunne håne ham uden at få noget igen.

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Fatala svirpede med halen da han kom springene. Han gik meget hurtigt efter hendes hals, men hun havde skam ikke i sinde at lade ham, om han ville elle ej, ondt noget sted så risikabelt som halsen. Efter et par hastige, men elegante, skridt til siden kom hendes hove flyvende igen. Hun kæmpede som en hoppe: bagpart mod hvad end hendes baghove kolliderede med. Det var intet nyt for hende at hingste foretrak at bruge tænder og forpart, så hun vidste skam sit om at kæmpe mod det. Hun var ingen mester i kamp, mere i at undvige, men de knubs hun havde fået var ikke uden grund.
Det skæve smil tindrede stadig om hendes mule og et glimt lå i hendes øjne. Hingsten havde hun ingen interesse i, så denne kamp var ikke andet end sjov og leg for hende. Hvad det var for ham, var helt op til den unge hingst.

Hoppen angreb vækkede noget i din unge hingst som han ikke havde følt før. Hans fnyste pludselig hårdt og lagde øerne i nakken og blottede sine tænder, men ikke i et smil, i stedet i en mere angribende positur. Alt denne overskydende energi var blevet vendt til noget negativt, noget mere ondskabsfuldt og han gik nu udelukkende efter at gøre hoppen fortræd. Han vendte da røven til hende og lossede ud efter hoppens bagben. Selvom han var yngre var han langt stærkere end hoppen, og ville derfor ikke have mange problemer med at overmande hende. Desuden var han en af de hurtigste på Andromeda, så han ville let kunne følge med hoppen. Han vendte nu igen rundt og huggede så ud efter hende, og hvis han fik fat ville hun fortrøde hun havde lagt sig ud med ham. Oh Jah..

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Lyden af kolliderende hove gav ekko gennem skoven; dansede frem og tilbage mellem træerne. Det var dog ikke to sæt hove der mødte hinanden, men blot et. De to andre fløj blot uden mål, men den hvide hoppe mærkede hingstens hove snitte hendes kode. Med et fnys sprang hun fremad, uden for hingstens tænders rækkevidde. Den hvide hale gav et højtlydt svirp; tydeligt utilfredst. Den unge hingst tog dette alt for seriøst, det blev tydeligt for Fatala. Selvom han var lidt skravlet efter hendes mening, så tvivlede hun på, at hun i det lange løb kunne undgå ham. Medmindre hun fik vendt terrænet til hendes fordel, hvilket dog ikke helt syntes muligt for tiden: hun var van til åbent terræn, ikke lukkede skove.

,,Hvornår blev legen seriøs?"

De gyldne øjne hvilede årvågent på den gyldne hingst. Hvornår han havde valgt at tage det seriøst, var hende uvidst, men måske havde det aldrig været spøg? Det virkede ikke som sandsynligt, men man kunne aldrig vide...

Xenon rejste sig kort på bagbenene og fægtede vildt og voldsomt med forbenene, inden han landede med et hingstet fnys og slog ud med forbenet. Han kunne tæve denne hoppe så let som ingenting og det vidste han bestemt godt, men det var ikke hans hensigt selvom det ulmede under hans gyldne hårlag. Seriøst? Xenon var altid seriøs, eller.. Sådan da.

" Hvis du lægger dig ud med mig, får du det dobbelte igen. "

Fnyste han så blot og stampede i jorden for at bekræfte det. Hun kunne da ikke bare skabe sig sådan, for han havde intet gjort hende, endnu.

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Den hvide, svaneagtige hoppe rystede blot sit hoved af hingstens opførsel. Hun flyttede sig dog ikke det mindste da han stilte sig på bagbenene og fægtede med sine lange forben. Hun var ikke sikker på hvorvidt hun skulle se ham som en direkte trussel eller blot være delvis ligeglad med ham som før.

,,Lægger mig ud med dig?"

Hendes hoved snoede sig på skrå og et falsk, men for alle andre ægte, nysgerrigt blik lagde sig i hendes gyldne øjne.

,,Syntes du at jeg lægger mig ud med dig, blot fordi jeg udfordrer til en leg?"

Et kort fnys fulgte hendes ord og hun svingede med halen. Legen var ikke sjov for hende længere, ikke hvis han skulle tage den dybt seriøst. Hun havde nok taget lidt fejl af ham, for han kunne bestemt ikke danses, eller leges rettere, med på samme måde som den røde Flammehingst.

Xenon kom med en hånligt smil af den hvide hoppe og han knejsede let med nakken og fnyste hingstet. Xenon følte bestemt han havde overtaget her, i denne 'leg'. Hoppen troede vel at Xenon ikke mente det var leg, men for ham var det blot sådan man kunne lege.

" Selvfølgelig gør du det, når du lægger op til leg, så kan man kun forvente at få igen og når det er mig er det dobbelt så meget. "

Udbrød han blot med hans lettere skingre stemme der aldrig kom frem når han var i et opstemt lune. Hvilket han var ret tit. Musklerne sitrede under hans gyldne hårlag og han var en bombe sprængfyldt med energi, der ville ej gå længe før han ville starte med at bevæge sig igen.

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Den hvide hoppe rystede igen sit hoved. Han var en sær unghingst. Det slog hende, at hun ikke engang vidste hvem han var, men hun lod tanken forgå: betød det overhovedet noget? Næppe, for han vidste heller ikke hvem hun var.

,,En leg som du syntes at tage for alvorligt, unghingst."

Et smil spillede på den mørke mule, mindst så falsk som det nysgerrige blik, men stadig så tro mod et ægte, at ingen kunne se forskellen. Bag hende var den hvide hale hævet højt; han knejsede med nakken, hun med halen. Hvor han måske følte overtaget, så vidste hun stadig at hun kunne gå når det passede hende. Hun havde trods alt intet at miste og et par knubs ville ikke være andet end et par knubs. At tage hendes liv var næppe i hans tanken, så det frygtede hun heller ikke.