Første møde

Savana

Den lille gylden hoppe, havde ikke befundet sig på denne jord ret længe, og stadig ret usikker til bens. Vaklede hun rundt, hun viste hendes mor var et sted i nærheden, og hun havde hendes eventyrs lyst. Hun kunne ikke stå stille, og bare lade verden glide fordi. Der var så meget nyt at opdage, så mange nye lyde og dufte. Savana kørte den lille brune mule hen over det brune græs, som stadig var noget liv løst, oven på vinteren. Der var en smugle koldt men det, generede hende ikke hendes pels varmede, den lille krop noget så dejligt. De små ører vippede frem og tilbage, mens de brune øjne kiggede rundt på alt i dette store, landskab.

//Taia

[/color][/blockquote][/blockquote]

T A I A

---

Taias vandren havde bragt hende tilbage til Enophis. Det var her hun var kommet til at starte med, her hun var blevet bragt efter den fatale nat. Hendes minder om den nat var ikke gode, alt andet end gode, og de var blandt de få ting hun aldrig snakkede om. Dog var alle minder om øen ikke dårligt og hun nærede glæde ved at være tilbage på den store ø. Hendes gang var afslappet, men besværlig. Hendes ben smertede, men hun tog det med godt mod og humør, selvom hun gerne ville gå foruden. Med ørerne vippet lidt fremad, gik hun afsted i sine egne tanker. Verden omkring hende var så forandret, det samme var hendes minder. Et gråt hoppeføl var vokset op til en prægtig, men arret hoppe. En veninde var blevet mere end blot gylden. En mission var blevet startet, et svar endeligt givet. Livet gik sin i Andromeda, startede og sluttede, ændrede sig og alligevel forblev det samme. Det var en af de ting hun nød ved Andromeda. Alt var nyt og alligevel velkendt. Som hun rundede en buks, kom en lille skikkelse ind i hendes synsfelt og hun stoppede roligt op. De arrede ører blev spidset, rejst mod den lille skabning. Var det virkelig et føl hun så?

Savana

Savana, tumlede uopmærksom rundt, hun havde fået øje på noget spænende i græsset, en lille frø. Som hun forsøgte at fange, men den var alt for hurtigt. Og selv var hun en smugle usikker på de lange ben endnu, bestemt ikke yndefuld at se på. men det skulle nok komme, når hun havde fået, ordenligt styr på det. Den lille hale slog fra side til side, mens hun nærmest stod med hoved, begravet i det halv lange græs. Det var først da frøen skiftede, kurs og hoppede mod den fremmede hoppe, og Savana løftede hoved og de brune, øjne faldt på den store hoppe, med det meget mærkelige udsene. Det var som om hun stivnede, hvad var dette for en skabning? Med store øjne stirre hun blot.

[/color][/blockquote][/blockquote]

T A I A

---

Den ældre, brune hoppe hævede roligt hovedet da føllet, for det var skam et føl, hoppede omkring. Kort smilte hun over det gyldne føls leg, før hun ubevidst begyndte at studere føllet. Det mindede hende om en eller anden. Den ranglede bygning, den farve. Hun var ikke sikker på hvem, men kort var hun sikker på at hun havde fundet ud af hvem, blot for at føle tanken sive bort da føllet så hende. Det stod direkte blot og stirrede overrasket. Det var langt fra sådan Asira havde reageret, men der havde situationen også være anderledes. Føllet foran hende havde dog næppe set mere af livet end Asira havde dengang, men her var ingen kamp. Lugten af en hoppe hang tykt i luften, vidnede om at dette føl ej var efterladt, men blot ladt til sig selv for en stund.

Taia svingede kort med sin sorte hale og det tunge hoved blev lagt let på skrå. Det var sært at se den lille skabning stå der, med benene ud til siden og større øjne end nogen hun havde set i lang tid. De havde en gyldenbrun farve, en flot farve. Kort prustede Taia af føllet, før et venligt smil satte sig på hendes mule. Hvem mon dette føl tilhørte? Endnu vigtigere, var det efter hvem hun troede det var?

Savana

De brune øjne skinnede og i en kort bevægelse, lage hoved på sned. Hvor efter øren blev vippet helt frem, denne hest lignede slet ikke hendes mor, det var som om hun var fyldt med noget, som hun ikke helt viste hvad (ar) hun skubbede tanken bort, og det stirrede blik var nu blevet, til et mere nysgerrig blik. Den sorte hale, svag roligt bag hoppen. Og Savana stillede sig rank op og prøvede at gøre det samme, men den lille hale slog bare vildt fra side til side, som en lille logerne hale. Da hoppen kom med et venligt smil, gjorde Savana det samme og prøvede at lave et lille buk, der resulterede i hun nær, havde mistede balancen og faldt på numsen. Men hun blev på bene, lige med nød og næppe. Da hun atter havde fundet balancen, prøvede hun at rette sig op, og stod letter kluntede men, med et stolt udtryk.

[/color][/blockquote][/blockquote]

T A I A

---

Taia lo godmodigt da føllet hoppe omkring og endte på jorden. Hun sænkede hovedet lidt, fulgte føllet med blikket. Det tunge hoved blev hævet igen, da føllet igen stod op. Det var en finurlig skabning, var det ikke? Generelt var føl aldrig helt mulige at forudsige; nogle var nysgerrig, åbne for verden. Andre holdt sig for sig selv, søgte sjældent mere end de kendte. Dette føl var som den første. Nysgerrig... og kluntet. Langsomt, forsigtigt for ikke at skræmme føllet bort, tog den tunge hoppe et skridt fremad. Hun spurgte ikke om et navn denne gang, men forholdt sig blot tavst, udover et enkelt prust som var rettet mod den gyldne, lille skabning. Nu hvor hun så nærmere på føllet, var hun sikker i sin sag. Hun viste hvem føllets fader sandsynligvis var og det virkede dumt. Det var da virkelig de forkerte, som satte føl i Andromeda. Roligt rystede hun sit hoved, før de blå øjne fokuserede på føllet igen. Dette var dog ikke føllets skyld, så hendes manglende venlige følelser for den formodede fader blev ikke skudt over på føllet, men gled blot rundt i hendes underbevidsthed.

Savana

Selv om den gylden hoppe, var nysgerrig var hun af natur også en smugle skeptisk. Da hoppen tog et stille skridt nærmer, viste hun ikke helt om hun skulle løbe eller blive. Men hun valgte alligevel af blive hvor hun var, det var som om denne skabning. Intet ondt ville hende. Hun lage mærke til de, venlige blå øjne denne mærkelige hoppe havde. Hun syntes hendes udsene så meget mærkeligt ud, nærmest som det visne græs, der var noget unaturligt over skabning, men hvad viste hun ikke. Hun kendte ej ret meget til denne verden. Hun var ikke ret gammel, og havde så meget at lære om denne store verden.

Det var ikke mange lyde der kom fra hoppen foran hende, andet end nogle få prust på må og få. Selv prøvede Savana at gøre lyden efter, men det lykkedes ikke helt, det var mere en sky af spyt og savl der stod ud af læberne på hende, da hun ikke kunne få selve lyden ud gennem næsbeoren, den teknik skulle der øves mere på. Selv viste den lille gylden hoppe ikke, hvad hendes far faktisk var for en skabning, så denne bekymring for foragt lå den lille lyse sjæl meget fjern. Måske en dag, når hun blev ældre ville hun forstå alt dette. Men lige nu, så må blot en lille uskyldig sjæl vimse rundt.

Et føllet hvin kom fra den gylden lille skabning, mens hun atter forsøgte at lave et par reje hop. Denne gang gik det lidt bedre, med at holde balancen men der var stadig lang vej endnu. Og efter det lille udbrud sagde den lille.

''Du, hvem?''

Hun havde endnu ikke helt styr på det sprog der, men lidt lå da til naturen side at hun kunne begå sig, men det den gylden mente *hvem er du* men atter havde, hun meget at lære og hvem ved, måske denne hoppe, havde noget livserfaring at dele ud af, til den gylden lille skabning.

[/color][/blockquote][/blockquote]

T A I A

---

Kort rystede den brune hoppe sit hoved, da føllet på ny hoppede rundt. Det var et utrolig lille føl efter hoppens mening. Det var harmonisk, men stadig så smalt, tyndt om man ville. Hendes egne føl have været små og smalle, men dette var virkelig smalt. Præcis som Asira havde været. Det var sært hvordan alle var så slanke, smalle.. langebenede og lette. Det var sjældent Taia faktisk lagde mærke til det, men hun kom til at tænke på det nu hvor hun stod med det her føl hoppende rundt foran hende. Det hoppede ikke blot, det vimsede faktisk nærmest. Det ville have været irriterende, hvis det ikke var fordi hun så godt kunne lide føl.. I hvert fald kunne hun godt lide de to sønner hun var blevet givet og hun havde intet mod dette eller Asira, men hun holdt nok sine sønner nærmere og hvor hun aldrig ville blive træt af dem, kunne dette føl måske blive irriterende. Måske.

Det overraskede hende da føllet talte og de brune ører blev vippet hurtigt fremad. Det talte. Dens stemme var lys, lysere end lys. Taia var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige, men det varede kun et øjeblik. Hendes udtryk gik fra overrasket til mildt, varmt, da hendes stemme igen lød.

,,Mit navn, lille ven, er Taia."

Et skævt smil lå på hendes mule og hun sænkede hovedet ned på føllets niveau, selvom de var et godt stykke fra hinanden. Den afstand ville nok blive mindre, men nu gjaldt det om ikke at skræmme føllet, for var det først skræmt, så kunne hun få en hoppe på nakken, selvom hun intet ondt havde gjort.

,,Hvad er dit navn?"

Hoppen talte langsommere end normalt; hun ønskede at gøre det let for føllet at høre og forstå hvad hun sagde.

Savana

Savana betragtede den store brune hoppe, med de blå milde øjne. Hun bevægede sig en smugle nærmer denne fremmede, som virkede meget venligt. Meeeen man kunne jo ikke være helt sikker, så hun var stadig på vagt. Da hoppen sagde noget, kiggede hun på hende med et undre blik, hvad var alle de ord for noget. Hun fik ikke fat i det hele og faktisk fik hun kun fat i Mit navn Taia. Men at det var en hel sætning viste hun ikke, det var første gang hun talte med en anden.

Da den brune hoppe Taia havde afsluttede sin sætning, lyste den gule hoppe op som en sol, og prøvede at lave en yndefuld trav, med de lange ben. Men det så en smugle kluntede ud, og sagde glad og hurtigt igen og igen.

''Mit navn Taia, Mit navn Taia, Mit navn Taia...''

Savana havde ikke helt forstået at det kun var Taia hoppen hed, og ikke Mit navn Taia. Der var stadig så meget at lære,. Efter den lille rundet i den let kluntede trav. Sagde den brune hoppe igen noget. *hvad er dit navn* det gule føl stod og kiggede på hende og tykkede på hver eneste ord, men hun forstod ikke helt.

''Dit navn, lille ven''

Gentog hun, fra den sætning Taia havde sagt og fra den forrige. Hun slog let med den lille hale, og lavede en grimasse, så man kunne se de pinke gummer. Og man kunne se hvordan, den lille tænkte så det knagede. Hun havde ikke helt forstået, hvad det hele gik ud på, at hoppen havde sagt hendes navn, i den lange sætning, og at hun ville vide hvad Savana's navn var.

[/color][/blockquote][/blockquote]

T A I A

---

Den brune hoppe sukkede, ikke af frustration, men lidt irritation var der da. Hun var dog langt fra sur, blot småirriteret over føllets enorme energi og stadig manglende evne til at forstå ting. Kort rystede hun på hovedet, før hun smilede godmodigt. Det måtte man dog tage med, når man hilste på føl.. føl uden deres mødre omkring. Taia hævede hovedet, studerede sine omgivelser et øjeblik. Hun skulle ikke nyde noget af en hoppe der kom farende og anklagede hende for noget, men da hun intet så, dømte hun det sikkert.

,,Taia...-" I en rolig bevægelse rørte den brune hoppe sin bringe. ,,-er mig. Jeg er Taia."

Hun ventede et øjeblik, søgte efter tegn på at føllet havde forstået hendes ord. Hun syntes at se et glimt af forståelse, men ville ikke håbe for hurtigt.

,,Men har du-" Denne gang nikkede hun kort mod det lille føl. ,,-et navn?"

Det tunge hoved blev lagt på skrå, mens hun studerede den lille skikkelse. Hun frygtede lidt at hoppen ville vokse op til at være en anelse.. bagud.. men det kunne stadig undgåes let. For nu virkede det dog en anelse mere vokalt end de føl hun ellers havde mødt. Hendes egne have sjældent givet en lyd fra sig før der var gået nogle uger. Roligt rystede hun sit hoved og vendte fokussen tilbage på den gyldne skabning.

Savana

Savana var en smugle uforstående over for hoppens lille humørskift. Men lage ikke så meget i det, hun var stadig lidt for ung til helt at forstå hvad, det gik ud på. Hun lagde hoved på sned da hoppen sagde noget og et ord kom ud Taia, og lidt efter sagde hun en hel sætning. Og da hoppen, gjorde en bevægelse mod hendes bring, og igen sagde det ord. Så fangede hun nu at hoppen hed Taia. Hun slog let, med den lille hale og smilte så man, kunne se de pinke gummer.

''Taia''

Sagde hun med den lyse stemme. Og slog kort med hale, og lavede et par små hop. Hoppen Taia lyste lidt op, og det gjorde kun Savana endnu mere glad. Da hoppen nu pegede mod hende, stod hun stille og kiggede meget koncentreret på hende. Først forstod hun ikke helt, men da hun havde stået og tænkt lidt over det, var det som om brikkerne faldt på plads.

''Savana''

Kom det var den lille lyse hoppe, mens hun gjorde et lille hop. Hun var stolt, hun havde forstået hvad hoppen. Spurgte hende om og lavede et kast med det, lille hoved.

[/color][/blockquote][/blockquote]

T A I A

---

Så forstod hoppeføllet alligevel. Taia smilede skævt, føl var underlige skabninger. De kunne overraske en hvornår det skulle være: vokse sig fra noget fejlfuldt til noget flot. Dette gyldne føl var ikke grimt, men ranglet og havde en gang som bestemt kunne forbedres. Ikke at dette betød noget for den brune hoppe. Savana hed hun. Taia var ikke sikker på hvad det betød, om noget, men det passede fint til den lille gyldne klump af et føl.

,,Hyggeligt at møde dig, Savana."

Den brune hoppe talte stadig langsomt og et munter smil lå nu på den mørk mule. Hun rystede sig kort, før hun gjorde et lille hop med bagkroppen for at fange føllets opmærksomhed. I modsætning til Asira, så havde det føl ikke brug for at blive trøstet; om noget havde det brug for at komme af med noget energi. Kort svingede Taia med halen før hun vippede ørerne fremad. Mon det ville acceptere at en noget tungere, og delvist skadet, skabning deltog i dets fjollerier og små hop?

Savana

Da hoppen atter sagde noget, vippede hun øren helt frem, og de brune øjne strålede af uskyldighed. Og da hun sluttede sin sætning, nikkede Savana venligt til hoppen Taia. Da den store brune hoppe, lavede et par små hop, fangede hun det med det samme. Hun var dog lidt usikker, på om så stor en hest. Kunne hoppe let omkring, men det måtte da komme an på en prøve. Savana lavede et par små hop frem mod, hoppen og puffede mulen mod hendes store krop. Hvor på hun lavede en lille cirkel omkring sig selv, og vendte rundt. Mens hun lavede et par kåde spring, mens hun var lige ved at snuble. Hun kiggede sig tilbage, og smilede som var det med vilje, hun var ved at snuble. Det var jo en del af selve springet.

''Hop hop''

Kom det fra den lille gylden hoppe, da hun ville have Taia til at følge med. Men samtidig også lave nogle sjove spring. Hun ventede spændt på at se, om den store hest også kunne lave sjove hop.

[/color][/blockquote][/blockquote]

T A I A

---

Den arrede hoppe fnøs kort over føllets opførsel, men det var ikke negativt ment. Et smil fandt hurtigt vej til hendes mule og hun tog et skridt fremad før hun sprang frem mod føllet. Det kunne mærkes i bagbenet, ingen tvivl, men det var til at leve med. Hendes hop var dog langt mindre kåde end føllets: de bestod blot af at hoppe fra sted til sted. Bagbenene kom sjældent højere end hendes bringe, men hun prøvede at gøre det så muntert som muligt.

,,Nap, Nap"

Hoppens ord kom med en drillende tone, i det hun så sit snit til at nappe ud efter føllets bagpart. Hvis hun ramte, ville det blot være med læberne. Hun ville på ingen måde skade føllet og hendes ord var blot for at gøre føllet sikker på, hvad der skete. Et forskræmt føl kunne virkelig ødelægge alting. Kort svingede den sorte hale om hoppens bagpart, før en munter brummen kom fra hende.

Savana

Smilet om Taia's mule lagede Savana godt mærke til, og hun stoppede næsten, med at trække vejret. Af bare spænding, for hvad den store hoppe mon smilede sådan af. Først tog hun et skridt frem, og Savana var ikke imponeret, men så satte hun frem i et hop. Det var lige før Savana selv havde hoppet, af bare glæde og spænding. Da den brune hoppe, sagde nap, nap. Kunne den gylden hoppe ikke holde det inde længer.

Hun eksplodere i sådan en form, som kun små føl kan. Hun lavede et vildt reje hop, og hvinede i vilden sky. Blot af ren glæde, og begrejsning, over den drilleden tone Taia havde sagt det i, og den måde hun nappede blidt ud efter hendes bagpart på. Savana vimsede rundt, det bedste hun havde lært. Hurtigt lavede hun en vending, og nappede drilsk ud efter, hoppens lange sorte hale.

''Haps, haps''

Kom det lyst og drilsk fra Savana, hun prøvede at efter ligne måden Taia havde sagt det på, inden hun havde taget blidt fat i hende, det var vel sådan man gjorde? Selv havde Savana endnu ikke oplevet så meget, stadig så uviden og uskyldig.

[/color][/blockquote][/blockquote]