Er du forandret?

Den brogede hoppe kom med elegante og dansende skridt. Geshia var en meget feminin hoppe og også meget spinkel. Dog så hun ikke skrøbelig ud. Hun var dog nok heller ikke den mest stærke hoppe, men det gjorde hende nu ikke noget. Bare dem hun mødte respekterede hendes grænser. Hun havde mødt et par stykker der ikke gjorde, nogen af dem lærte det hurtigt og andre ikke. Som denne Ahearn! Hun kunne ikke glemme denne møg irriterende híngst! Men når de gjorde sådanne nogle ting med hende, så var det ikke så nemt for hende at glemme igen. Hun slog med den sorte hale. Desværre var hun i brunst, men hun skulle ikke have nogle føl! I hvert fald ikke af hvad hun havde planlagt. Hun mimrede med den hvide mule og de grønne øjne søgte rundt i mørket. Hun stod ude på den store skovsti. Hun sendte dog alligevel et højt og imødekommende vrinsk, men også et vrinsk der tydeligt udtrykte hoppe. Hun var meget hoppet, og nogle så det som noget dårligt og andre så det som noget godt!

Den hvide hingst kom gående inde mellem træerne. Den hvide sne lå over det hele gjorde det ganske svært, at se hvor han satte hovene. Men han tænkte ikke på det i det øjeblik. Hans humør var dystert og irriteret. Hvilket resulterede i, at vejret omkring ham var ligeså. Mørket var allerede kommet, men det var som om at der var endnu mørkere omkring ham. Ahearn vidste endnu ikke, at det var hans humør der påvirkede vejret. Det eneste han vidste var, at Rumpel havde givet ham det forbandet horn og noget magi, for tilgengæld at få Ahearns første fødte føl. Men han havde ikke fået den form for magi, som han havde håbet på. Indtilvidere kunne han intet med det. Absolut intet. Eller det troede han i hvert fald. Magien var i ham, det var tydeligt at mærke. Men han vidste ikke hvordan han skulle styre det. Hvilket gjorde hans humør endnu værre end det allerede var. De dystre tanker der prægede ham blev dog brudt, da et yderst hoppet vrinsk kom til ham. Et vrinsk der blev efterfuglt at en brunst af duft. Ahearn rettede sig gevaldigt op og vrinskede hingstet tilbage. Var han overhovedet i humør til at møde en anden?

Den brogede mutaterede hoppe kom med elegante og dansende skridt. Hun havde sendt et vrinsk ud og ikke lang tid efter kom der et svar, men det var dog ikke et svar fra hvilken som helst, det var Ahearn. Hun ville aldrig glemme denne hingst, og hun ville aldrig se ham igen! Det havde hun aftalt med sig selv, og derfor resulterede det også i at hun ikke gik i mod ham, men stoppede blot op, for at være så lydløs som muligt. Dog lagde hun halen langt ind til kroppen, han skulle ikke finde på noget og hun stolede bestemt ikke på denne hingst! Hendes store og grønne øjne så opmærksomt rundt, for at se om han kom mod hende, så hun kunne være forberedt på det værste, og det var hun skam også.