Som en fremmed.

Den ungdommelige hoppe kastede sig ud i et svar, og det morede, samtidig med at det glædede, den skimlede hingst at hun havde så mange fascinationer. Selv delte han stort set dem alle sammen med hende, den unge, men det var en morskab for ham, at hun nærmest kunne føle sig forlegen over hendes handlinger. Da hendes mule puffede imod hans skulder, bøjede han halsen og brummede dybt, hingstet, tilbage til hende. Hans mørkeblå øjne ramte hendes, og med et bredt smil gav han sig i kast med at forme ord, med den charmerende, drømmende tone han nu besad.

,,Melady, det er kun godt, at du har mange ting at blive fascineret af, fordi det viser at du ikke er snæversynet. Det er en god egenskab, og selv fascineres jeg af mange af de samme ting som du - og af nysgerrighed vil jeg gerne diskutere med dig, omkring din fascination af kroppens funktioner. Hvad præcist er det, ved denne, som du fascineres af?”

Man kunne vel sige, at den skimlede hingst søgte at trække denne hoppe ind i en læringsproces, som alligevel også var en mulighed for ham til at finde ud af mere om denne hoppe, med et ganske fascinerende sind. Hun virkede til at have så mange meninger, og i stedet for at beskue dem på overfladen, ønskede han nu at dykke ned i dybden og føle dem. Han slog opfordrende med hovedet og afventede hendes reaktion, alt imens hans endnu stod rankt og ædelt ved hendes side.

[Out]