Stille i sind

Reverseret til Jasmin

Solen var begyndt at gå ned, og derved lod mørket trække sig langsomt over den før lyse himmel. Farven på himlen var ikke lys, men den var heller ikke mørk endnu. Ikke helt. Endnu var der ingen stjerner at se, men inden længe ville de en for en dukke frem. Månen var at se, den lyste mat, men dens gav var ikke det helt store endnu.
Den gylden farvede hingst havde denne aften trukket sig tilbage fra havet. Selvom vejret var lunt, og der næsten ingen vind havde været hele dagen, havde Eagle valgt at trække sig imod engene og skovene.
I rolige skridt bevægede den ældre hingst sig fremad. Selvom han bevægede sig roligt gik det da fremad, han havde lange ben, der bar hans ædle krop i lange skridt. Selvom Eagle ikke gjorde sit for at se ædel ud, han pustede sig ikke op, han knejste ikke i nakken. Det var hele hans kropsbygning, der gjorde ham så ædel at se på. En dæmpet prusten lød fra den store hingst imens han nu skridtede over engen. Græsset var grønt, det havde det nu altid været, men dette var i forståelse med at sneen nu var helt væk, og foråret på vej. Sæsonen for kulrede unge dyr var snart i vente. Selvfølgelig var Eagle nu ikke sikker på det også var sådan i dette land, men det var nu noget han regnede med. De fleste dyr blev forårs kulrede. Så mange ting de skulle næ inden vinteren kom til igen.
På den store åbne eng stoppede Eagle op, skovene var nær her, men hvorfor ikke nyde naturen inden mørket faldt helt på. Så der stod den gyldenfarvede hingst helt stille, imens han blot lyttede til naturens skønne lyde.

Den endnu unge hoppe kom med elegante og dansende skridt skridtene igennem skoven. Hun var en smuk hoppe, en fryd for øjet, og det vidste hun godt selv, dog var hun på ingen måde snobbet eller hævet over andre. Hun var sin egen. Hendes store og grønne øjne så rundt i mørket. Her var altid en smule uhyggeligt i skovene, det havde hun synes lige siden at hun havde været helt lille. Hun slog et par slag med den sorte hale. Hendes pels var speciel, nemlig en mutation, hun var et sjældent syn. Hun havde et smil om mulen. Hun var sjældent ked af det. Der var kun en der havde set hende ked af det, og det var Eldor. Men hvor var han nu henne? Der havde gået nogle rygter om at han var død, men hun var ikke helt sikker. Men det kunne nu godt passe, det var lang tid siden at hun havde set ham.
Hun stoppede i udkanten af skoven og så ud over engen. Hun tog mulen op og snusede ind, for at fornemme de mange dufte. Der kom dog en fremmede duft med duftende. Hun så opmærksomt rundt, og ganske rigtig, der stod en hest nede på engen. Nærmest lysende en smule i månens lys? Hun mimrede med den mørke mule og brummede feminint og imødekommende mod den fremmede.

Stille.. der var ganske stille på engen. Stille på en god måde, de fleste dyr der vandrede i dags timerne var ved at finde sin ro, nu hvor mørket træk sig på, og snart ville natte dyrene komme til. Imellem tiden, før det; så var der helt stille. Sjældent var det at man oplevede dette øjeblik, hvor man var bevidst om det, for længe varede det ikke. Uglerne ville snart begynde at sin tuden, rovdyr ville krybe rundt for at finde sig et bytte.
Eagle nød denne stilhed, helt rolig var han i sindet. Den ældre hingst var vel og mærke begyndt at finde sig helt tilpas med dette land. Han havde været her et stykke tid nu. Landet Andromeda havde han fået udforske i hver en krog. Det var nu også dette han havde brugt det lange stykke tid, før han kom rigtig til sig selv. Nu var stederne bekendte, stjernerne var til at genkende. Hjem, det kunne han vel godt kalde riget her. Et nyt hjem, men stadig et hjem.
Stilheden blev i det fjerne brudt af nogle hovslag, de var lette, som gangere næsten ikke berørte jorden. Eagle havde fanget lyden i sin intense lyttende til naturens lyde. Ikke længe efter fangede hans rav gyldne øjne en fremmede hoppe. En ung brogede hoppe, der havde bevæget sig ud fra skovenes tætte træer. Feminin lød hendes brummen, den var imødekommende. Eagle gengældte hendes brummen. Hans var ikke maskulin, ikke specielt hingstet. Den var dyb og varm. Det var sådan hele Eagles sind var bygget op. Roligt begav den gyldenfarvede hingst sig tættere på den fremmede unge hoppe. Der var mange unge sjæle her, og Eagle var vel begyndt at tro han nok var den ældste, og der næppe var nogen der nærmede sig samme levealder som ham, i hvert fald i dette land.
Et stykke fra hoppen, ikke lang, men med en respektabel afstand, stoppede Eagle op. Et varmt og venligt smil var tegnet over den lyse mule, imens han hilste høfligt på aftens selskab: "Godaften frøken," stemmen han bar var ru, slidt men varm at høre på. En behagelig lyd for de fleste.

Hun så nysgerrigt på den fremmede hingst. Man kunne godt se at denne hingst ikke var ung, men han lignede nu heller ikke en gammel hingst. Hendes tofarvede øre var fremme mod ham og selv trådte hun helt ud af skoven mod den fremmede hingst. Hun vippede ørene frem mod ham. "Goddaften" sagde hun med den varme og blide stemme som hun ejede. Geshia var en varm og imødekommende hoppe, det havde hun dog ikke altid været. Da hun var yngre var hun meget lukket, og det var hun dog også stadig. Det kunne godt være at hun var elegant osv at se på, men der var også noget afvisende over hende. Hun brød sig ikke om berøring, og derfor var hun afvisende, dog ikke overdrevet. Dog var hun også god til at sige fra hvis man kom for tæt på. Man ville dog godt kunne komme til at røre ved hende, man skal blot have tålmodighed med hende, for hun gør det helt af sig selv hvis hun stoler på den anden. "Mit navner Geshia, og du er?" spurgte hun med den varme og blide stemme.

Den tre farvede, vel og mærke broget, hoppes stemme var meget mild og fin i tonen. Tydeligt en hoppes stemme, og tydelig var det at hun var meget ung. Nu havde alle hestene Eagle havde mødt hid til været unge, en del yngre end ham selv, og hende her var vidst med i den kategori. Det gjorde nu ikke den ældre hingst noget at møde disse unge sjæle, deres livsglæde den energi de besad var ganske smittende, og selvom Eagle ikke var gammel, var han langt fra ung længere, og det gjorde at den samme energi ikke længere var at finde hos ham. Nu skulle man ikke tage det som at den gylden farvede hingst var doven og udmattet, slet ikke. Men energien på en ældre og en yngre hest var dog ikke ens. Indrømmelsen var over ham, jo flere unge heste han mødte, jo ældre kom han til at føle sig.
Den unge hoppe præsenterede sig selv, navnet hun var var Geshia, ikke et navn Eagle havde hørt før, men nydeligt fik hun sit navn til at lyde. Måske var det hele hendes milde og feminine stemme der fik alle ord til at lyde meget bløde og næsten syngene.
"Yndigt navn... Geshia," han smagte lidt på navnet, for at mærke hvordan det udtales, hvordan det lå i munden. Dejligt nemt at sige, det lå let for tunge. "Eagle Eye, er mit," forsatte han lige efter og præsenterede sig selv ved navn til de unge hoppe.

Hun slog med den mørke hale bag sig, og hendes store og grønne øjne betragtede hingsten nysgerrigt. Han virkede til at være en ældre hingst? Og måske havde han enda været ude for en masse eventyr?! Det ville være ret fedt med nogle historier, hun elskede historier. Det bedste hun havde mødt ind til videre, af historier der blev fortalt, det var Thorondor! Hun mente at hans liv havde været yderst spændende! Hun tog hovedet på skrå og betragtede ham atter. Hun smilede dog stadig stort og imødekommende. Hendes øre var fremme og hele hendes interesse var vent mod ham. Nogen ville måske mene at hun var en smule naiv til tider, og det kunne vel og mærke godt passe.

Mørket havde nu lagt sig helt over Andromeda, og stjernerne blinkede i det fjerne. Utallig mange var der, som stoppede de aldrig. Hvad de bestod af helt præcis vidste Eagle nu ikke, men historier havde han hørt, og den han bedst kunne lide var også den han selv fortalte andre om, hvis emnet skulle falde på himlen ved mørkets frembrud.
Mange ting kunne den ældre gyldenfarvede hingst fortælle om, historier han havde hørt, ting han havde oplevet, hvis blot man spurgte, eller anledede sig ind på det, kunne Eagle nemt fortælle, det var nogen gange lige før han kunne snakke ørene af folk. Selvfølgelig kun hvis man ikke brød sig om at høre diverse historier.
Eagle kunne mærke hans hals var tør. En tørst efter vand skulle slukkes, selv vidste han der lå en bæk ikke langt fra hvor de befandt sig lige nu. "Kunne de tænke dem at vandre med ned til bækken? Den ligger ikke langt her fra," spurgte den ældre hingst sit nye bekendtskab, det var nu heller ikke meget mere end dette.

Hun mimrede med den hvide mule. Hun nikkede smilende til ham og skridtede lige så stille med ham. Hun betragtede hans pels. Det var som om at den lyste let op, det måtte være det lyse på ham. Hun udstrålede stadig den glæde og varme som hun altid udstrålede. Hun så frem for sig. "Har du oplevet nogle eventyr?" kom det pludselig fra hende, men stadig med den samme stemme. Hun slog et par slag med den mørke hale og betragtede ham atter med et varmt smil om mulen. Geshia var på mange måder en positiv hoppe, men hun kunne også være ret følsom. Endnu havde hun dog ikke noget at bryde sammen over, og det var hun skam kun glad for! Hun prøvede altid at se lyst på tingene.

Et smil blev tydeligt at se på den lyse mule, da hoppen Geshia takkede ja til at følge med til bækken. Roligt satte Eagle frem i skridt og bevægede sig frem ved den tre farvede hoppe, da pludselig spurgte om han havde oplevet nogle eventyr. En lavmeld men venlig og varm latter lød fra den store gylden farvede hingst.
"Vel og mærke om man vil kalde det eventyr, men jeg har vandret afsted opsøgt mange folkefærd, og hørt diverse historier," sagde han med den slidte ru stemme der havde en dejlig varm glød. De gyldenfarvede øjne hvilede roligt med et varmt blik på sit nye bekendtskab. Det virkede inderligt som denne brogede hoppe gerne ville høre historier, og Eagle ville glædeligt fortælle nogen af dem han havde oplevet. Hvad hun kunne tænke sig at høre var mere hans spørgsmål. Han kunne fortælle om sjælene, stjernerne. Om de tobenede han havde mødt i deres stamme. Næsten alt kunne han en historie om eller mere.
Så mange ting havde den ældre hingst oplevet, ikke så mange bedrifter han selv kunne fortælle de mest spændende historier om, men der var vel nogle stykker på sine lange vandringer.