Grænser

Den unge Xenon stod tavst og stirrede tænktsomt ud i luften. Han havde en masse ting i hans lille hingste hovedet. Mest af alt havde han en masse grænser hans skulle prøve af og se hvor de gik. Det var svært, men med hans moders hjælp så vidste han efterhånden hvor langt han ville gå, men der var stadig mange ting han endnu ikke kunne give sig selv svar på. Ville han kunne dræbe, hvem ville han kunne dræbe. Han sukkede kort tavst og rynkede kort på mulen ved tanken. Det var meget at sætte i hovedet på sådan en ung hest og Myth havde ikke været glad ved det, det kunne selv Xenon fornemme. Han udstødte en svag brummen og lod kort de vamsede ører vippe bagud. De klare blå øjne var fjerne og Xenon var et stykke ved siden af sig selv. Han anede ingen råd for hvad han skulle gøre.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 400px; border-left: 0px solid #431B34; border-bottom:0px solid #431B34; border-top:0px solid #431B34; border-right: 0px solid #431B34;] Grænser Den sorte hingst, Titan, havde været mere eller mindre på jagt på det sidste. Ikke jagt fordi han ville gøre nogen ondt eller slå ihjel – men han havde led over det hele efter en bestemt ting. Og nu havde han fået færden af det, og den sti fulgte han med trippende dansende skridt. Hans nakke var en smule knejset og musklerne arbejdede under det sorte hårlag der allerede nu var begyndt at ændre sig fra uldent til mere glat. Det kunne ikke vare ret længe i hvert fald før man kunne finde Titan stå i nærheden af træer og gnubbe pelsen af. Det var allerede begyndt at plage ham når han trænede fordi det af og til blev for varmt. Titan var meget opmærksom på sine omgivelser for dette var ikke et sted han før havde været. Det var anderledes end andre steder, og derfor sugede han alle indtryk til sig. Der gik heller ikke lang tid før han fik øje på den ting han søgte – hans legekammerat, Xenon. Et hingstet hvin kravlede hen over jorden og meldte den sorte hingsts ankomst, da han sprang fremad i hurtig fart for at udfordre den lyse hingst til leg. word count, 197

[/td][/tr][/table][/center]

Xenon vågnede lidt op fra hans tanker da lyden af hovslag og et efterfølgende hvin lød bag ham. Han genkendte det som hans legekammerart Titan og han vendte da hovedet for at kunne bekræfte det. De var begge blevet til store stærke unghingste og begge sikkert en plage på hver deres måde.
Xenon var dog ikke i humør til leg, men vendte da fronten mod sin ven og stod blot stille med et mat udtryk i de blå øjne, men dog med ørerne vendt frem. Han havde konstant sin faders ord i hovedet og han vidste at han kunne blive bedt om at gøre sin bedste ven fortræd hvis han ikke passede på og det generede Xenon mere end hvad man umiddelbart skulle tro.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 400px; border-left: 0px solid #431B34; border-bottom:0px solid #431B34; border-top:0px solid #431B34; border-right: 0px solid #431B34;] Grænser Selvom Xenon ikke ligefrem lignede en der var klar på leg, så betød det ikke Titan bare sådan lige uden videre ville stoppe. Der skulle i den grad ske noget, for der skete langt fra nok mente han. Det betød også at Titan ikke sænkede farten selvom nærmede sig og afstanden for hvert skridt blev kortere... og kortere.. og meget kort.. Titan havde ikke planer om at stoppe før han ramlede ind i Xenon hvis han i hvert fald ikke flyttede sig, for der var ikke noget som helst der sagde noget om at Titan ville springe til siden – heller ikke i sidste øjeblik. Han veg aldrig til siden for andre hvis det var en udfordring. Sådan var det bare! Da den sorte hingst var tæt nok på snappede han ud efter sin gamle legekammerat, stadig udfordrende. ”Hvad står du her og hænger for?” word count, 144

[/td][/tr][/table][/center]

Xenon veg ikke et sekund fra Titan og han lod blot deres bringe mødes i et solidt sammenstød og et svagt fnys var at høre da Titan nu snappede ud efter ham. Xenon gjorde det samme og det var en af hans grænser, bed nogen ham bed han igen, det havde han trods alt lært. Dog var det af samme intensivitet som Titans og dermed ikke noget ondt i det.

" Jeg hængder aldeles ikke, jeg er bare lige gang med noget! "

Hylede han en anelse skingert og stampede resolut i jorden inden han hapsede ud efter hans man med et hingstet fnys. Han kunne ikke stå helt stille når Titan var omkring.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 400px; border-left: 0px solid #431B34; border-bottom:0px solid #431B34; border-top:0px solid #431B34; border-right: 0px solid #431B34;] Grænser Titan så undrende på Xenon da han stod og påstod han var i gang med noget, og et lidt kritiserende udtryk kom frem i det sorte hoved med de grønne øjne. ”Lyseslukker” Kommenterede han så. Titan var ikke en der stod stille ret lang tid af gangen og derfor trippede han også lidt rundt mens han kastede blikket rundt. Der var så mange spændende ting her han ikke havde kendt til da han var mindre. Hvorfor havde han ikke set dette sted før? Der var en anderledes form for energi her der på en måde tiltalte Titan, og som også samtidig fik ham til at undre sig over om han overhovedet burde være her – og den samme energi fik ham til at have lyst til at lave forbudte ting. Forbudte ting var altid de sjoveste. ”Du ligner en der står her og hænger med mulen og håber på at blive gammel før tid.. Kom nu mand.. Lad og lave et eller andet” word count, 162

[/td][/tr][/table][/center]

Xenons øjne slog kort en velkendt gnist, men den slukkedes igen. Han mimrede tøvende på mulen og slog kort blikket væk fra Titan, som et føl der havde fået skæld ud. Han ville så gerne, men kunne han. Xenon's blik rettedes mod vulkanen der faretruende tårnede sig op i horisonten. Han så igen på Titan, og hapsede ud efter hans man.

" Dér, der skal vi hen! "

Sagde han så målrettet med et udfordrende udtryk i øjnene, og han begyndte nu at rykke en anelse på sig. Hvis han skulle finde sine grænser, så kunne han vel starte med at finde dem der.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 400px; border-left: 0px solid #431B34; border-bottom:0px solid #431B34; border-top:0px solid #431B34; border-right: 0px solid #431B34;] Grænser Et lille lusket smil kom frem på Titans mule da det lod til han nu havde fået den normale Xenon tilbage. Hvad der havde fået ham til at være så kedelig i starten vidste Titan ikke, men det skulle han skam nok få lavet om på. Tænk hvis ham mistede sin partner in crime! Skandale! ”Ja vi skal så! Og den der kommer sidst er en muggen hestepærer” Der gik ikke mange sekunder før den sorte hingst allerede var på vej mod den vulkan som Xenon havde udpeget som deres bestemmelsessted. Han vidste godt han ville kunne klatre i bjerge, for det lå i hans gener, og derfor var det ikke noget der generede ham synderligt meget. De små trippende skridt blev også hurtigt erstattet af høj fart. Titan var sådan set også ligeglad med om han blev en muggen hestepære, for han vidste at Xenon var hurtigere end ham, men det var også mere for at få ham med i stedet for at han stod der og hang. word count, 169

[/td][/tr][/table][/center]

Kyyah! Lød det fra Xenon i det han rejste sig på bagbenene og sprang frem i en serie bukkespring og nu lå lige i røven på den sorte Titan. Han lod sig placere tæt op af hans side, og lå blot og sparede på kræfterne. Han ventede blot på sin mulighed for at kunne sprinte fra ham, for Xenon vidste han var den hurtigste af det to.

" Vi ses på toppen! "

Skreg han skingert og udstødte et krigshyl i det han så hamrede speederen i bund og satte farten gevaldigt op. Hans spinkle ben bar ham sikkert gennem det puklede landskab og da Xenon var vokset op på Foehn vidste han nærmest lige præcis hvor hver eneste ujævnhed lå på øen. Det eneste han aldrig havde set var vulkanen der nu kom tættere og tættere pp.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 400px; border-left: 0px solid #431B34; border-bottom:0px solid #431B34; border-top:0px solid #431B34; border-right: 0px solid #431B34;] Grænser Titan var ikke en der brugte alle sine kræfter på at sprinte af sted i starten, selvom han var i høj fart. Xenons kommentar kommenterede han ikke på. For han vidste godt at hans egne ben var bygget til den slags udfordringer, og opad var det ikke kun fart der galt, men også præcision og det at man kunne stå sikkert. Han var fra mange generationer af bjergklatrer og selvom han kun få gange havde været med sin storesøster i bjergene, så var han fuldkommen sikker på at han ikke ville falde på snotten og ryge ned igen bare fordi han denne gang var i fart og sammen med en anden. Da Xenon satte farten op, gjorde Titan det samme. Hans ben var ikke lige så spinkle som Xenons og han vidste at det var en klar fordel når det først begyndte at gå rigtig opad. word count, 146

[/td][/tr][/table][/center]

Xenon halsede afsted med lange skridt. Han bevægede sig næsten flyvende over det ujævne terræn som sænkede ham en lille smugle end hvis det havde været fladt terræn. Han prustede let op skævede nu op af vulkanen, inden han begav sig op af bakke. Det gik stejlt opad og Xenon kunne allerede mærke nu hvordan hans muskler begyndte at beklage sig. Han skar en syret grimasse og kom med et skingert hyl, men halsede istedet videre opad. Han havde bestemt ikke i sinde at give op overfor Titan.

" Er du med? "

Hylede han så udfordrende op i det han skævede mod hans sorte følgesvend. Han måtte trods alt hype sig selv en anelse og en god måde var da at se om Titan var lige i røven på ham, hvilket han var, øv altså.