Farlig leg

Lilith valgte at bakke yderligere, hun kunne godt give de to hingste plads til at fare i totterne på hinanden, uden hun behøvede at blande sig mere. Det var nok at hun havde startet optøjern. Det var ganske velfornøjet fra den sorte hoppes side, da Titan trådte ind foran hende. Han havde altså tænkt sig at passe på hende. Ganske fornøjet og et smil træk sig over den sorte mule. Måske- måske en anden dag ville hun gøre gengæld, træde til hvis han fik brug for det. Det var svært at sige nu.

Det blik der mødte Lilith fra den sørte hingst, virkede ikke som de blikke hun havde mødt den anden dag. Blikket her var langt mere vredt og tomt i forhold til, og det var næsten svært at se det var den samme hingst. Dog tog Lilith det ikke så tungt, han kunne være sur på hende hvis det var, hun kunne være sur på ham. Måske true ham med at spise ham- hvis det da var hende han var sur på. Havde han set hun selv havde rodet sig ud i det? Næppe, han havde ikke været her før. Lilith fnøs lidt og tog yderligere et par skridt væk- bare for en sikkerheds skyld for den arrede hingst så bestemt heller ikke glad ud.

(44)

Farlig leg

words: 257 | tag:Rashn

♣ ♣ ♣

Da Titan ville til at se tilbage mod hingsten igen, gik det op for ham at han havde brudt en af reglerne. Han havde ladet fokus forlade hans modstander. Det kom også til at koste ham nogle skrammer. De grønne øjne blev dog hurtigt rettet tilbage mod den arrede hingst. Det var først nu han lagde mærke til alle arene. Det var sikkert nogle han havde fået i kamp før, og enten betød at han havde deltaget i mange alvorlige kampe, eller bare havde været elendig. Hvordan Titan skulle tage det var han ikke helt sikker på. Han knejsede nakken for at undgå at blotte hans egen hals alt for meget.

I stedet rejste han sig op og slog begge forben ud i retningen af hingsten for at få ham på afstand. Eller bare for at undgå at hans tænder kom for tæt på. Titan ville trods alt helst ikke ligne ham. Han ønskede ikke at rende rundt med så mange ar. Han sagde dog intet. Ord var ikke nødvendige. Desuden ville han heller ikke så gerne fremstå som en usikker hingst, fordi han ikke var så stærk i ordene. Han landede dog igen med et ordentligt bump fordi han lod sine hove ramme jorden hårdere end det egentlig var nødvendigt. Sneen var ikke fremmed for ham - men den gjorde det bestemt heller ikke nemmere at holde balancen. Han sendte endnu et advarende hvin ud i retningen af den fremmede hingst, men gjorde bestemt ikke tegn til at ville have han stak af. Bare underkastede sig.

53

Tracker | Tables | Plots | Application

Det havde alt i alt vidst sig at være en dum idé at forlade den skov beklædte ø, selvom den havde synes overbefolket, havde selv det næsten været bedre end hvad denne aften havde haft at byde på på denne ø. Kulden gjorde ham ikke så meget mere- den kamp han havde haft med at forsøge at holde den fremmede hoppe væk havde givet ham varmen, og nu dette ja det hjalp da i hvert fald på varmen, men det hjalp bestemt ikke på noget andet.

Den fremmede hingst fik rejst sig på bagbenene, hvilket fik Rashn til at bakke flere skridt væk. det var ikke fordi den arrede hingst var bange for at få nogle slag, men han slås ikke unødvendig, og kunne han komme uden om det gjorde han det gerne. Flyvende hove mod ansigtet var nu heller ikke lige det der var det foretrukne, et hårdt nok slag og han kunne være væk i et stykke tid, og være døset i længere- måske risikere at miste det han havde tilbage af synet- der var for mange risikoer, og egentlig var det langt lettere blot at komme på afstand- endda oven i købet væk. Rashn ville foretrække det var de to der forsvandt, men han han så ingen grund for at slås med to- sæt nu den fremmede hoppe fik lyst til at blande sig i det hun selv havde startet.

(34)

Kampen, der dog ikke var så fysisk endnu, handlede ikke som så om hende- ikke lige nu. Opmærksomheden fik hun i hvert fald ikke. Knap nok så nogen af hingstene på hende- hvilket hun begyndte at ærge sig over. Måske var denne kamp slet ikke når så spændende som hun først havde forstillet sig.
Lilith gjorde dog ikke noget for at stoppe de to hingste der på skift hakkede og slog ud efter hinanden, som turde de egentlig ikke rigtig ramme hinanden. Det var ikke fordi den sorte hoppe havde et ønske om at så blod flyde fra deres kroppe- hun havde nok bare forestillet sig det voldsommere.

Selvom Lilith ikke fik kampen som hun havde set det, begyndte hun dog ikke at gå- ikke endnu i hvert fald. Hun gjorde intet for at stoppe det hun havde startet. Hvorfor skulle hun dog også det. Den arrede hingst havde hun selv tirret, men det var kun for opmærksomheden, at hun ikke havde stoppet imens legen var god var så en anden side af sagen.

Passivt så hun på mens de to hingste toppes lidt. Det kriblede i hendes ben for at bevæge sig, og der ved begyndte hun at trippe på stedet, lidt utålmodigt.

(45)

Farlig leg

words: 230 | tag:Rashn

♣ ♣ ♣

Han havde fået hingsten til at bakke. Så langt - så godt, men det var ikke slut endnu. Det sluttede ikke her - ikke ifølge Titan. Han trådte fremad efter hingsten og hakkede endnu en gang ud efter ham, dog denne gang for at få fat, og med retning mod halsen. Hovene placerede sig så præcist som de nu kunne i sneen på underlaget, og forblev ikke det samme sted i ret lang tid af gangen. Han trippede nærmest rundt, for også at gøre det umuligt for nogen at få ram på hans ben. Det havde han trods alt lært flere gange efter en tur på jorden. 
Titan nøjedes dog ikke med kun at hakke ud efter hingsten en gang, men en gang til, da han ikke fik fat første gang. Han ville dog blive ved i stedet for at give op. Den hingst kunne lige så godt lære en ting eller to. Og Titan selv ville ikke have noget imod kampen. Alt andet end at stå stille og fryse. Dog havde han mere eller mindre glemt hoppen i baggrunden. Hun var i hvert fald ikke det første i hingstens tanker lige nu - og havde egentlig heller ikke været det mens han havde været væk - men det ændrede stadig ikke på noget. Der var ikke nogen andre der skulle røre hende. Ikke så længe han kunne forhindre det.

54

Tracker | Tables | Plots | Application

Det virkede ikke til denne hingst ville give efter uden kamp. Rashn gjorde det ellers nemt for ham at se sig som sejrherre uden overhoved at behøve at anstrenge sig. Det virkede dog ikke til at være nok. Den arrede hingst sagtens slås, og det så også ud til det blev en nødvendighed.
Det var arrigt den sorte hingst fnyste og slog ud med forhoven da denne fremmede kom nærmere, faretruende kom hans tænder hakkende efter ham igen, dog uden at få fat, i hvert fald ikke første gang, der gik dog ikke lang tid før hans mund atter kom i hans retning med tænderne blottet- ikke Rashn så dette, men han opfangede bevægelse og dum var han ikke og kunne sagtens regne ud hvad hingstens forsøg atter bød på. Atter slog Rashn med forbenene, alt forsøg på at få denne fremmede til at holde sig på afstand, men skulle han i nærkamp var det det han måtte.

Et sted kunne han vel fortælle han burde gå imod hoppen og hun selv havde bedt om de små knubs han nu havde givet hende- der var jo ikke besynderlig sket hende noget, ikke ud over en forskrækkelse nok- selvom hun ikke just virkede sådan. Dog gad den arrede hingst ikke belemre sig med at prøve at tørre sandheden af på denne hingst, han kunne være lige glad. Han havde gjort reageret som han gjorde over for hvem som helst, de var blot hoppen der havde været dum nok til at foresætte og nu lod andre klare hendes beskidte arbejde.

(35)

Lilith anede ikke hvem af disse to hingste der ville være stærkest, have størst fordel. Egentlig virkede den arrede hingst ikke som han ville slås, det havde han jo egentlig heller gjort da hun havde provokeret ham, dog virkede han blot som en der havde gjort meget i det, det var i hvert fald hendes forklaring på alle de ar- ikke sikkert det var rigtigt.

Om det var dårlig sammenvittighed eller mangel på opmærksomhed at Lilith vrinskede lavmeldt og gav sig til t skrabe i jorden. Hun foresatte sin tripperi og afventede om Titan ville reagere, eller blot ignorere hende. Hvad den sorte hoppe selv havde startet ville hun bakke ud af, den opmærksomhed hun troede hun ville få, fik hun jo faktisk ikke.

(46)

Farlig leg

words: 264 | tag:Rashn, Lilith

♣

Titan pustede sig op. Der var ikke nogen der skulle tro de kunne skræmme ham væk. Han fnyste utilfreds af hingstens slag, da han slog hoven ud efter ham og ramte. Han var dog selvsikker nok til at tro at det kun ville være den slags 'småting' han ville kunne komme med. Titan var bestemt opsat på noget langt værre. Han tog et enkelt halvt haltende skridt nærmere hingsten hakkede ud efter ham, men stoppede halvvejs for at se om mod hoppen da hun vrinskede. Det var ikke særlig højt, men lige præcis højt nok til Titan opfangede det, og opfangede noget der lød som en kaldende tone. Noget trak i ham og det gippede nærmest i hele kroppen på ham for at træde væk fra den arrede hingst og over mod hoppen i stedet. Endnu et slag fra den arrede hingst der fik det næsten milde og halvt spørgende udtryk i de grønne øjne, der var rettet mod hoppen, ændrede glimtet til noget der ville kunne få nogen til at falde død om på stedet hvis det var muligt.

Titan gav et skingert hvin fra sig, og derfra foregik det hele næsten i slowmotion. Pandelokken der fløj gennem luften, sammen med resten af det sorte hoved, og med ørerne presset endnu længere ned i nakken, hakkede han ud efter hingsten endnu en gang. Denne gang langt mere seriøs i sine tanker om sine handlinger. Hoppens kalden havde gjort ham endnu mere opsat på at få hingsten ned med nakken så hurtigt som overhovedet muligt. Men han ville ikke bakke ud - ikke endnu.

56

Tracker | Tables | Plots | Application

Da hoppen næsten kaldte havde den arrede hingst fået en lille forhåbning om at denne fremmede ville rende efter hende, og de begge kunne foresvinde- men så nemt skulle det dog ikke helt gå.
Da hingste vendte sig imod ham var der en større vildskab over hans huk, det var noget voldsommere end de forrige og Rashn undgik ikke hans tænder. I stedet forsøgte han sig med at presse hingsten væk, netop som han havde forsøgt med hoppen også- hvilket havde virket fint da hun muskelmassig var noget underlegen end ham selv. Dog denne hingst var noget helt andet, langt større kræft ville møde ham- i hvert fald langt større modstand.

Rashn største fordel i denne kamp, var han konstant forventede et angreb og konstant værre end det forrige. Det var ikke som så bevidst, det var blot den måde han levede på- forventede konstant det værste, på den måde ville han ikke blive uventet overrasket.

(36)

Om det havde været smart at forstyrer midt i "kampens hede" var svær at vide, og da Titan kiggede på hende så det ud til hingsten ramte ham.
Lilith kastede med hoved og skrabede lidt i mod den frosne jord. Sne stod lidt omkring hendes bug. Der gik dog ikke lang tid fra Titan havde mødt hendes blik til han atter vente sig imod den arrede hingst. Kampen udviklede sig
Det så noget voldsomt ud da de to sorte hingste ramlede sammen. Lilith trippede lidt på stedet men lod ikke længere blikket forsvinde fra dem. Hun tænkte ikke som så på kampens udfald. Det faldt hende ikke lige ind, at det der havde virket som små huggerier kunne udvikle sig til en blodig kamp mellem liv og død- sådan tænkte den sorte hoppe ikke.

(47)

Farlig leg

words: 226 | tag: Rashn

♣

Titan gav en skinger lyd fra sig da den anden hingst ramte ham og pressede ham bagud. Om det var hans vægt eller styrke han brugte var sådan set fuldkommen lige meget. Det virkede. Titans hove gled en smule i sneen, men han flyttede sig ikke. Den hingst skulle i hvert fald ikke tættere på hans hoppe. På grund af en modstand der mødte ham, rørte hans forhove slet ikke jorden. De kunne ikke nå jorden, så Titan gjorde sit bedste for at sætte af med bagbenene og presse hingsten den modsatte vej. Men hvorfor nøjes med vægt og rå styrke? Titan bed ud efter det ene af hingstens ører, og det var bestemt ikke for at gnaske venskabeligt på det som han havde gjort så mange andre gange ved nogen. Dette var alvor. Hvad alle andre ville sige til det var fuldkommen ligemeget. Men han vidste bare at hingsten skulle ned med nakken. Han skulle have mulen duttet helt ned i sneen. Det gav ham en idé. En enkelt lille idé. Noget der før var brugt mod ham, det var dog i sand i stedet for sne. Mindst lige så ubehageligt, men knap så koldt. Han skulle have fat om hingstens nakke, og gav sig også til at prøve på at mase sig selv højere op uden at gå så langt han ville miste balancen.

57

Tracker | Tables | Plots | Application

Rashn mærkede modstanden, og jo vidst var den stor. Ingen af dem rigtig rykkede sig nogen vejne, i stedet skubbede de blot mod hinanden. Det var stadig en hvæsende brummen der kom fra den arrede hingst imens han alt i alt forsøgte at trække tiden ud, finde en løsning på at komme væk fra dette. Han ville ikke kæmpe trods han blev nød til- sådan så han det. Dette var ikke så meget for at slås, mere for at forsvare sig selv. Det eneste han hid til havde gjort.

Hingsten bed efter hans øre, der var trykt fladt ned i nakken. Arrigt slog Rashn ud med forbenet i forsøg på at undgå hingsten skulle få fat. Selv bed han ud efter hingstens hals, der efterhånden var ved at være noget højt hoppe- efter som hingsten fik hævet sig over jorden.

(37)

Lilith bakkede yderligere. Hun så ganske passivt til mens de to sorte hingste kæmpede. Et smil formede sig over hendes mule, for hun vidste den sorte Titan jo havde brudt ind i kampen på grund af hende, eller det var i hvert fald sådan hun så det.
Hun vidste den anden blot kæmpede, nok for sit liv eller hvad han end fejlede. Måske var han bare syg i hoved, eller blot kamp glad. Det var svært at sige, men uanset hvad var denne kamp begyndt på grund af hende- også selvom hun ikke havde regnet med at følelsen var som den var, det var ikke som forventet.De 

Det gråblå øjne flakkede lidt fra de to kæmpende hingste og væk fra dem. Hun vidste ikke helt om hun ville bryde ind, få dem til at holde op, eller se på dem kæmpe til den ene bukkede under- eller hvad udfaldet det blive.

(48)

Farlig leg

words: 247 | tag: Rashn, Lilith

♣

Titan kunne godt fornemme tænderne mod hans hals, og han vidste også godt der ville være risiko for at hingsten ville få fat. Det stoppede ham dog ikke fra at prøve på at få fat i hingstens nakke. Ikke kun nakken, men hvad som helst han ville kunne bruge til at presse hingsten ned med – enten med vægten eller gennem den fysiske styrke. Han gav en arrig lyd fra sig og slog ud med det ene forben ligesom hingsten havde gjort, selvom han ikke rigtig rørte jorden. Det meste af balancen hvilede på bagbenene, og hans ene skulder var presset ind mod hingsten, i et forsøg på at skubbe ham længere væk fra hoppen. Jo længere jo bedre.

Med endnu et arrigt og skingert hvin lod Titan hovene ramme jorden igen, men i stedet for at trække sig væk fra hingsten og hingstens tænder, kastede han sig ind mod den fremmede. Hvad som helst for at skubbe til ham, om det så betød han måtte bruge en slags tilløb.

Endnu en gang havde han gemt hoppens tilstedeværelse lidt væk. Det var måske ikke ordentlig opdragelse at slås sådan foran hopper – og da slet ikke så alvorligt, Men Titan var ligeglad. SÅ godt var han trods alt heller ikke opdraget, og skule han få ballade for det, så ville h an også sagtens kunne forklare sig selv. Det var i hvert fald hans overbevisning. Der var ingen grund til at forsøge at tale sig ud af situationen nu.

58

Tracker | Tables | Plots | Application

Rashn hvæsede næsten af hingsten der stadig kæmpede med at få fat, det var dog ikke noget Rashn ønskede og forsøgte så godt han nu kunne at undvige og flytte sit hoved nok til at få ham væk.
Rashn mærkede hingsten trække sig, og selv flyttede han sig bag ud. Skrabede i jorden, hidsigt. Alt for en dum hoppe der ikke havde forstået en ordentlig hentydning. Egentlig var det jo slet ikke værd at bruge sin tid på. Dog kunne han ikke blot sådan forsvinde- han kunne ikke vende ryggen til nogen, det kunne blive ganske vanskeligt hvis han gjorde.

Rashn rykkede sig markant væk fra den sorte hingst der synes at komme imod ham. Dog ikke bagud, det ville ikke gøre nogen forskel, i stedet tog Rashn et ordentlig skridt til siden hvor efter han gav sig tid til at stirre irriteret på den sorte hoppe. Dette var hendes skyld.

"Forsvind!"

Hvæsede Rashn af hende, ikke fordi han ville skåne hende, men fordi det var det eneste han havde ønsket siden hun dukkede op, hun havde blot ikke lyttet.
Dog var hans opmærksomhed ikke på den passive hoppe længe før den blev vendt imod den sorte hingst igen, der var ikke tale om få sekunder, før han måtte gribe sig an med hvad han skulle stille op med denne kamp.

(39)