Farlig leg

Forsvind.. måske det var en god idé! Lilith så på den arrede hingst, han advarede hende vel. Eller gjorde han. Han virkede vred meget. Hvor smart det havde været at pisse en vild fremmede af kunne man diskutere, men hun havde gjort det for opmærksomheden- hvilket hun også havde fået og den del var hun ganske tilfreds med. Måske mere end tilfreds, at det endte mere galt så hurtig, var nu en anden side af sagen.

Lilith så imod Titan. Hun skrabede lidt i sneen. Hun vidste ikke helt om hun blot skulle forsvinde eller blive hængende og overvære det hun selv havde skabt. Hun kunne vel liste af og finde noget nyt underholdning for resten af aftens alt imens den sorte hingst ville "rydde" op efter hendes rod.

(49)

Farlig leg

words: 265 | tag: Rashn, Lilith

♣

Den sorte hingst nærmest knurrede af den arrede hingst. Hvor vovede han at tale sådan til den sorte hoppe? Han sagde dog ikke selv noget, for det behøvede han ikke. Ord sagde trods alt ikke lige så meget som handlinger, og handlinger skulle der nok ske nogle af. Han ville i hvert fald ikke lade hingsten være før en af dem lå på jorden, eller ikke længere var i stand til at gøre den anden noget – at give op var ikke en mulighed i Titans hoved. Heller ikke for den anden hingst. Han ville ikke lade den give op.

Selvom hingsten havde skabt noget afstand mellem dem, så holdt den ikke ret længe for Titan søgte hele tiden mod ham. Han hukkede ud efter hingstens forben denne gang. Han vidste dog godt det var småfarligt, fordi han kunne havne i samme situation som han havde gjort med den sandfarvede, hvor han alligevel blev tvunget til at overgive sig – eller i hvert fald slippe. Det ville ikke ske igen! Denne gang var han klogere, Denne gang ville han i hvert fald ikke slippe – heller ikke hvis det betød han ville havne på jorden. Et huk blev til to og to blev til flere. Hvad som helst for at kunne komme til at påføre den fremmede hingst smerte.

Et enkelt af de små sorte ører vrikkede fra tid til anden i retningen af den sorte hoppe for at finde ud af om hun stadig var der eller ej. Nu var det jo også en chance for ham til at vise sig frem - vise hvad han kunne.

59

Tracker | Tables | Plots | Application

Flere gange kom den sorte hingsts tænder imod hans ben, det var ikke som så hans forben han kunne få fat i, bare sådan lige, men der imod de bandager af gammelt beskidt lærred han havde viklet omkring. Nødig ønskede Rashn han skulle få fat i dem heller og et forsøg på at slå hingsten over hoved med sine ene hov blev gjort. Han hævede benet op og slog til, måske ville han have heldet med at han kunne ramme og måske slå hårdt nok, men det var ikke det eneste forsøg- den arrede hingst forsøgte såmænd også at få fat i denne fremmedes nakke med sine tænder. Hvis han kunne få et ordentlig tag kunne han måske overvinde ham. Det var dog ikke en sikker vinder og egentlig satsede han mest på at ramme hingsten med sin hov.

Den sorte hoppe var ikke forsvundet og hun havde heller ikke forsøgt at tage sin beskytter med sig. Typisk nok havde han ikke kunne få nogen af dem til blot at vende ryggen til ham og forsvinde den vej de var kommet, eller i hvert fald bare forsvinde næsten lige meget hvilken retning- han ville selv tage stik modsat.

(41)

Helt godt så det ikke ud. Lilith beskuede de to kæmpende hingste, men synes ikke at kunne finde ud af hvem der havde fordelen, hvem der førte. De mange bid Titan gjorde imod hingstens ben virkede næsten sikre, i hvert fald lige ind til den sorte hoppe så hvordan han fik hevet benet over Titan for at slå det ned.
De grå blå øjne blev lukket i, jo havde hun beskuet det og startet det hele selv, men hun ønskede ikke se nogen af dem lide voldsomt under hendes handlinger. De var jo begge ganske uskyldige i hele denne kamp. Speciel Titan havde egentlig ikke haft noget med det at gøre, og han anede jo slet ikke hun selv havde lagt op til det han så- ikke hun havde planer om at fortælle ham det. Faktisk havde hun ikke noget imod at lade denne sorte hingst tro han virkelig var kommet hende til undsætning og at denne arrede hingst var en galning der var gået direkte til angreb da hun havde stødt på ham. Ikke særlig pænt af hende, men hvorfor skulle hun ødelægge den form for opmærksomhed.

(52)

Farlig leg

words: 205 | tag: Rashn, Lilith

♣

Et uventet slag kom. Titan havde ikke været opmærksom nok på sine modstander, og det ene ben var forsvundet fra jorden – det han ikke havde hugget ud efter. Det gav ham dog bagslag da han fik en hov i hovedet. Et kort øjeblik blev det hele sort, og Titan gav en skinger lyd fra sig, mens han trak sig væk fra hingsten. Han kunne godt lige fornemme et par tænder i nærheden af hans nakke, men han gjorde ikke så meget andet ved det end at kaste sig væk – bare en lille smule mens han kneb øjnene sammen og åbnede dem igen gentagende gange. Titan virrede flere gange med hovedet som prøvede han på at ryste det af sig, og igen prøve på at fokusere på hingsten. Det gik dog ikke helt som han havde ønsket, og det var vel det der fik ham til at miste overblikket. I stedet for at tage sig tid til at tænke over hvad han burde gøre blev det i stedet for et ugennemtænkt angreb da han kastede sig frem mod hingsten for at bide ud efter hans hoved. Han sigtede ikke men bed bare ud. Vreden havde overskygget alt andet nu, og hingsten skulle bare ned med nakken.

60

Tracker | Tables | Plots | Application

Det havde lykkes Rashn at ramme, han mørkede det stød der gik igennem hans ben og helt op til skulderen da hans hov ramte hårdt "underlag". Smerten var Rashn van til og det forekom ham unaturligt let at ignorer det. Det var efterhånden en del af den arrede hingst at leve i smerte. Den fysiske smerte var også langt lettere at håndtere, selvom den var forfærdelig. Det var det der blev ødelagt på sjælen, smerten i det indre der var svær at håndtere.

Den sorte hingst fik rykket sig, og Rashn kunne ikke helt sige hvor godt hans forsøg havde lykkes ham, forhåbentlig godt nok til han nemmere kunne klare hingsten nu- måske unfair gjort af Rashn. Han ville blot slippe af med dem, og hvis han var tvunget til at banke den anden hingst synder og sammen måtte han gøre det- hvis det var hans eneste mulighed. Det var nok den eneste. Ikke at Rashn brød sig om det, det gjorde han aldrig, han var ikke kamp syg og han var bestemt ikke en dræber maskine. Han havde dog gjort det før, han havde før taget livet af en anden og endda flere og når man havde gjort det en gang var det langt nemmere at gøre igen- selvom det aldrig ville være så nemt som de uskyldige troede. Skyldfølelsen ville jage ind billederne for de seende ville kunne drive ind til vanvid. Skylden Rashn følte var ikke hans, ikke på samme måde, men den der var kommet med at hans største synd var begået og han selv skulle have ladet livet. Rashn skulle aldrig være endt her- men det var han.

Da hingsten kom imod ham igen virkede det ikke velovervejet og Rashn overvejede han havde ramt ordentlig til. Han kunne nemt undvige denne hingsts angreb. Dog undveg han ikke som så ved at flytte, men ved at kaste begge forben ud efter denne unge hingst- hvis han kunne ramme igen kunne han måske få ham ned at ligge. Rashn havde ikke et behov for følelse af at sejre i en kamp, han havde ikke noget imod at være den der træk sig- hvis blot den, i dette tilfælde de, forsvandt. Lod ham være.

(42)

Lilith åbnede øjne lidt, nysgerrigheden overvandt alligevel frygten for at se udfaldet, hun noget lige at se den arrede hingsts hov ramme Titan der forvildende fik flyttet sig væk fra hingsten. Lilith spærrede øjne mere op og trådte straks frem, hun bevægede sig imod Titan, men nået ikke hen til ham eller rigtig i nærheden inden den sorte hingst farrede imod den arrede.

Legen var ikke længere god, den var alt andet. Hvad der havde startet som en udfordring var endt ganske katastrofalt.
Et vrinsk kom fra Lilith, et vrinsk direkte til Titan. Han måtte holde inde nu! Hun måtte i hvert fald gøre et forsøg på at få ham til at stoppe. Selvom den sorte ikke ikke havde den bedste samvittighed kunne hun ikke lade Titan tage et fald udelukket fordi hun havde været dum- og hvis han gjorde hvem skulle så følge hende rundt, hvem skulle hun så drage opmærksomhedfra på de ensomme dage. Slet ikke om hun ville være den til at fortælle hans familie hvorfor!

Det var mere ilter tone der kom fra den sorte hoppe da hun rettede sit fokus og sig selv mere fysisk imod de kæmpende hingste. Hun ville ikke som så bryde ind i kampen, det ville hun ikke udsætte sig selv for. Hun ville tage nogen slag og hun ville bestemt ikke have nogen ar- hvis hun da kunne komme uden om det, aldrig om hun ville ødelægge sit sorte og ganske fejlfrie frie skind. Sæt hun blev forfærdelige at beskue, eller kom til at ligne den arrede hingst som var et uhyggeligt syn for øjet.

(53)

Farlig leg

words: 328 | tag: Rashn, Lilith

♣

Titan burde have tænkt sig om. Han burde måske være bakket ud for længst, men han kunne ikke. Ikke når han stod foran en hoppe og ville bevise sit værd. Og heller ikke på grund af hans stædighed. Den havde altid givet ham problemer frem for alt andet. Han burde ikke kaste sig ud i kamp mod de store hingste – slet ikke dem der var ældre og mere erfarne end ham, men hans stædighed fik ham til at gøre det gang på gang, og det lod ikke til han overhovedet ville blive klogere.

Hoppens vrinsk fik ham til at se mod hende igen, og endnu en gang gippede det i kroppen på den sorte hingst for at drage over mod hende, men stædigheden holdt ham tilbage. Han sendte dog et svar tilbage mod hende denne gang, ikke et der fortalte han ville adlyde lige med det samme. Han skulle lige være færdig med den arrede hingst først. Bare lige have ham ned med nakken – bevise at han rent faktisk godt kunne. Det var trods alt ikke gået så godt med nogle af de andre hingste, på trods af han ikke havde opgivet. Måske manglede han stadig træning. Jep. . . Det var det! Han måtte have fat i Drezar igen. Det var ham han havde været mest lige imod. Han ville kunne lære ham et par tricks, og om ikke andet så vidste han at det var en modstander han ville have en chance imod.

Hans opmærksomhed fløj dog tilbage mod den arrede endnu en gang da hans slag ramte det ene ben. Ikke langt nok oppe til at være skulder, men heller ikke langt nok nede til at det var knæet – han kunne dog mærke det gennem hele benet alligevel og det fik ham til at tage et par halvt humpende skridt væk igen før han kastede sig frem mod den arrede hingst med tænderne sigtende efter halsen – ikke bare halsen. Han gik efter struben denne gang.

61

Tracker | Tables | Plots | Application

JULEAFTEN

Hvorfor kunne denne hingst ikke helt stoppe, bare stoppe sig selv og lade Rashn gå. Det var ikke fordi han som så ikke havde gjort tegn til gerne at ville trække sig fra kamp. Der havde dog været færre tegn jo mere alvorlig kampen bar blevet. Alle disse bid, spark og skræmmer der ville komme skyldes alt en enkel hoppe der ikke havde kunne styrer sig selv fra at provokere til grænsen var nået.

Rashn ramte hingsten på benet, ikke så godt han havde kunne håbe på, men han ramte stadig. Atter mærkede han det stød der gik igennem, men ignorerede det som de så mange andre gange. Det gjorde klart en svaghed og havde langt fra samme styrke i sine forben som en almindelig hingst, alt fordi de brud der havde været, aldrig var vokset helt korrekt sammen. Ville hans bandager forsvinde ville man tydeligt kunne se at knoglerne ikke sad ordentlig- i hvert fald ikke helt som de skulle. Flere ar ville komme frem, og ikke lige frem kønne ar.

Denne gang var det struben hingsten gik efter da han kom imod ham igen, Rashn slog sig straks op på bagbenene som hingsten havde nærmet sig atter en gang, han ville ikke just lade den fremmede slå til- som de mange andre gange havde den arrede hingst den fordel at han konstant forventede der ville ske noget, og den mindste bevægelse, den mindste lyd reageret han på- konstant var han opmærksom på alt- selv de sløret billede han opfangede. Jo vidst var den øverste del af hingsten at se, men på grund af sneen var hans ben så tydelige som noget kunne blive for ham.
Fægtende slog han frem imod hingsten med begge ben, og ventede næsten af den fremmede ville møde ham i en mere eller mindre fægtende kamp. Kunne han ikke gå med hoppen?! Hun virkede tilsyneladende godt til at ville stoppe det hun havde startet.

(43)

JULEAFTEN

Lettere frusetret var den sorte hoppe da Titan ikke holdt inde. Han kiggede mod hende da hun havde vrinsket, han havde såmænd også besvaret hende, men han havde end ikke flyttet sig fra den arrede.
Lilith overvejede sine muligheder for at forsøge at stoppe hele den scene hun havde skabt, men havde ikke nogle besynderlige idéer. Der var jo ingen grund til nogen af dem blev banket til plukfisk. Bestemt ikke hende selv da!

Lilith vendte sig rundt, forsøgte at ignorer det der havde været lige foran hende. Hun kunne have hjulpet Titan og de ville have haft en kæmpe fordel- Lilith så det i hvert fald som en fordel at være to imod en, men hun ville altså bestemt ikke have nogen skræmmer. Så at blande sig fysisk virkede ikke som nogen mulighed. Vel hun kunne også bare gå- påstå at dette aldrig var hent- ikke nogen særlig god mulighed heller.
Lilith trippede lidt rundt, mest fra side til side før hun vente sig imod de sorte hingste der slås- udelukket på grund af hende. Ikke om hende, men på grund af hendes handlinger fra ikke særlig længe siden.

(54)

Farlig leg

words: 253 | tag: Rashn, Lilith

♣

Som Titan kom nærmere og den arrede hingst rejste sig på bagbenene, gjorde han det nærmest umuligt at nå hingstens strube, men det var bestemt ikke ovre endnu. Han var langt fra færdig med at prøve. Hingstens hove undgik han dog ikke, men han flyttede hovedet så det kun var hals, bringe og skuldre det gik ud over. Han rejste sig selv på bagbenene og slog ud med sine forben mod hingsten, mens han samtidig lod vægten falde forover for at få mere kraft på hans skub mod hingsten. Han ville have ham til at falde. Han ville have ham til at krybe rundt på jorden og bede om at få lov til at undskylde for sin opførsel. Titan vidste dog godt at det var de færreste der rent faktisk ville gøre det. Stoltheden kom trods alt ofte i vejen. Han ville hellere selv bankes til plukfisk end krybe for nogen på den måde. Endnu en gang bed han ud efter hingstens hals, sigtende efter struben, mens han igen rejste sig på bagbenene for bedre at kunne nå. Det var dog også en ulempe, for han kunne risikere selv at skvatte. Han var en smule højere end den arrede hingst, men de havde næsten samme størrelse muskel-mæssigt, så det handlede vel bare om at gøre sit bedste og tænke sig om. Desværre var Titan for længst holdt op med at tænke, og handlede i stedet impulsivt og ugennemtænkt. Han gik efter det han kunne og tog imod de slag han ikke kunne undgå.

62

Tracker | Tables | Plots | Application