Farlig leg

Trods de mange gane den arrede hingst havde overbevidst sig om det var en dum idé at forlade den skov beklædte ø så længe vandet var koldt, havde han alligevel fået nok. Ikke af øen, men af alle de fremmede der vandrede der. Han havde på kort tid stødt på alt for mange der. Det var blevet for overbefolket. Væk havde han måtte, nu var frygten mest at kulden skulle bide sig fast i ham, gøre ham syg. Sygdom ville være forfærdelig, ikke fordi han ikke ville kunne klare at være syg, men fordi sygdommen ville svække ham give alle andre en større fordel. Fjenderne ville nemmere kunne overmande ham, en ting han ikke kunne lade ske.

Det var anspændt han bevægede sig frem, fugten var stadig over hans krop og det var sikkert at han var nød til at bevæge sig. Han måtte holde sig i gang så varmen kunne komme atter igen. Blodet pumpede i hans hårde mens han med faste og sikre skridt arbejdede sig frem. Det var ikke normalt den arrede hingst bevægede sig i det åbne, men nu hvor natten var faldet på og månen var væk var mørket så intakt at han følte sig næsten fri. Fri fordi han kunne gå uset og næsten også uhørt igennem selv de åbne områder. Dette skulle dog ikke blive sådan en aften. De mandelformede øre røg fluks i nakken og en dyb og advarende brummen kom fra den arrede hingst!

(27)

Det sidste mange dage havde været fyldt med nye, ikke så mange som den sorte hoppe havde kunne ønske sig, men hun havde fået tilstrækkelig med opmærksomhed til at kunne holde sig selv kørende. Problemet lå mere nu- hun begav sig atter rundt mutter alene, noget Lilith bestemt ikke brød sig om. Endda bare tanken om det fik hende til at føle sig syg, som kunne hun æde sig selv op indefra. Det kunne hun selvfølgelig ikke, men det var følelse.
Med lette flyvske bevægelser dansede den sorte hoppe over engen. Igennem sneen uden problemer. Det gjorde hende ikke noget med vinteren, faktisk generelt var vejret ikke af stor betydning for Lilith, heller ej var omgivelserne.

Længere fremme spejdede den sorte hoppe en sort hingst, hun havde nær ikke fået øje på ham. Der var mørkt denne aften, månen var ikke at se nogen steder, og den kunne ej lyse hendes vej op. Det var dog ikke noget problem og med et lyst vrinsk imod denne fremmede satte hun nu kursen. Lykkelig over de ensomme timer var forbi.
Det var dog med stor overraskelse Lilith bremsede op inden hun overhoved var kommet helt tæt på. Denne hingst så både truende og farlig ud, eller i hvert fald så han ud til at kunne fare i totterne på hende med det samme. Det var en anelse tøven den sorte hoppe atter satte frem i sine flyvende bevægelser for at ville kredse om dette sorte hingst der som alle andre fik det store elevator blik. Hun måtte beskue ham.
I dette land havde hun allerede mødt en med ar, men ikke når så mange som denne. Dog gjorde hun sig ikke besynderlig mange tanker om hvorvidt han havde fået dem- det kunne være ligegyldig.

(37)

Rashn kunne ikke se denne fremmede der nærmede sig. Men at dømme ud på lyden var det endnu en hoppe han ville være så uheldig at støde på, eller hun på ham! Svag kunne noget lyst skimtes og bevægelserne var også tydelige nok. Som ham selv stod denne fremmede i kontrast til den sne de bevægede sig i.
Hun nærmede sig! Rashn næsten hvæsede af hende, de sammenbidte tænder var blottet. Først virkede det til denne fremmede forstod hans advarsler, hun var trods alt stoppet op, men kort tid efter måtte Rashn anerkende han tog fejl. Hun havde ikke tænkt sig at holde afstand, i stedet begyndte hun at kredse om ham.
Han kunne ikke se det, men han fornæmmede- følelse af at blive iagttaget, bestemt ikke noget der faldt i god jord ved den arrede hingst, og da slet ikke når hun var så tæt på.

Det var ikke lige frem pludseligt at den sorte hingst hakkede ud efter denne fremmede da hun nærmede sig hans front igen. Kort efter slog han ud med det ene forben, han behøvede såmænd ikke ramme hende, hvis blot han kunne få hende til at flytte sig ville han være ganske tilfreds.. endnu bedre hvis hun forsvandt helt og gerne af samme vej hun var kommet fra.
Rashn brummede stadig advarende, og hver en muskel var anspændt, spændt helt til bristepunktet- sådan så det i hvert fald ud når men beskuede det flåede skind.

(28)

Da Lilith nåede til fronten af denne hingst ville søge hans øjne fik hun et chok. Den sorte hoppe havde ikke forventet det syn der mødte hende. Hun stirrede ikke ind i to øjne, men ind i et tomt et, eller et hul hvor der skulle have været et! Mobende var hun og hun noget egentlig slet ikke rigtig at komme med nogen yderligere reaktioner før hingsten farrede ud efter hende. Den sorte hoppe burde have set det komme, han havde lydt ganske advarende men hun havde egentlig blot ignoreret det hele. Hun ønskede jo at være tæt, have opmærksomhed. Hun havde bestemt fået opmærksomheden fra denne.

Med hastige skridt bakkede Lilith. Hun ville undgå hans bid og bestemt også det flyvende ben der farrede imod hende. Længe blev hun dog ikke på afstand!
Så hvis hun kunne få opmærksomheden på måde, ville det være fint og hun ville glædeligt skride over denne fremmede hingsts grænser, dog varesomme skridt. Hun ville nu helst ikke rammes af hverken hans tænder eller flyvende hove. Det var en mere eller mindre farlig leg den sorte hoppe nu begav sig ud i da hun nærmede sig hingsten atter en gang, dog fra siden af. Konstant opmærksom på hvornår det næste forsøg på angreb ville komme.

(38)

Han fik ikke fat i hendes strube, og var egentlig fornøjet over det. Det var ikke fordi den arrede hingst brød sig om at skade andre eller for den sags skyld kæmpe- han så det blot som en nødvendighed. Kunne han undgå det gjorde han det skam- derfor de mange advarsel tegn han gav inden. Til syneladen var der blot nogen heste i denne overbefolkede verden der ikke helt forstod at afløse kropssprog. Eller også dumme nok til at ignorere dem.
Det var en form for tilfredshed der kommer over den arrede hingst, trods det ikke var en rigtig form. Hun havde bakket væk, men det var nu ikke for længe. Rashn kunne ikke se hende, han kunne opfange denne sorte hoppes bevægelser i sit sløret billede af verden. Hun nærmede sig atter en gang og et forsøg mere fik han drejet sig rundt så fronten atter var imod ham, da han valgte at hukke ud efter hende igen. Igen var hans bid rettet direkte imod struben, eller i hvert fald et forsøg på det- han havde en ret tydelig idet hvor det befandt sig på hoppen- hendes man og pandelok var hvid og tydelig nok for ham at se i mørket.

(29)

Lilith var forberedt på at denne fremmede sorte hingst ville gøre endnu et forsøg på at angribe hende. Det var ikke svært at regne ud, efter som han gjorde ganske tydelig tegn på at han ikke ønskede hun kom ham nær. Lilith faldt det ganske underholdende- mest fordi hun havde hans fulde opmærksomhed. Så pyt skidt at hun pissede ham af, dog måtte hun passe på hans huk ikke blev til voldsommere angreb, sæt nu han fik nok og ville gøre sig mere fysisk.

Da hingsten drejede sig rundt var Lilith hurtig om at flytte sig uden for rækkevide, hun stoppede dog ikke, men foresatte rundt om denne hingst. Hun var stadig ikke helt kommet over det syn der havde mødt hende da hun ville have set hingsten i øjet. Det ene havde manglet og stedet havde hun stirret ind i dybt sort hul- eller sådan så det ud. Det andet havde hun fået set nu. Det virkede rødt- tomt. Bestemt et ubehageligt syn- var han blind eller delvist? Lilith kunne ikke forestille hvordan dette måtte være.

På nye nærmede Lilith sig, men denne gang fra den modsatte side af før. Hun havde ikke helt besluttet sig for om hun ville røre ham hvis hun fandt snittet til det, eller blot blive ved med at provokere ham.

(39)

Hvad var der dog galt med den hoppe? Rashn var arrig, mere normalt. Et var den anden fremmede der ikke havde forstået det i hverken første eller anden om gang men hun havde fattet det til sidst at hun skulle holde sig væk. Den anden sorte han havde mødt var gået til angreb, hvilket også havde været nem nok at foreholde sig til- men det her? Rashn havde svært ved at finde ud af hvad denne fremmede ville- og han anså hende som en trussel en fjende. Dog havde hun ikke angrebet ham.. endnu, hun havde som så kun forsøgt at nærme sig og gjorde også et atter forsøg.

Alt vægt blev lagt på bagbenene og Rashn rejste sig op, de sorte forben, indviklet i bandager af gammel lærrede der efter hånden var godt beskidte og stadig størknet blød sad fast, slog han ud i mod denne fremmede. Han havde i sinde at ramme hende hvis han kunne komme afsted med det. Hendes attitude var frustrerende og den arrede hingst vidste ikke helt hvad han skulle stille op, han kunne gå direkte til angreb, men igen ville han helst undgå dette- men foresatte hun yderligere så den sorte hingst ingen anden udvej.

(30)

Legen begyndte at blive farligere, men Lilith havde ikke helt i sinde at stoppe endnu. Hun kunne ikke, hvis dette var den måde hun kunne få netop denne hingsts opmærksomhed, så var det på den måde hun måtte gøre det. Alle metoder tæller når det kom til at få opmærksomhed. Hun måtte have den, og et sted var det farlige også ganske sjovt. Spændende- netop fordi det var farligt.

Lilith undveg, ikke fordi hun ville have haft som så en chance hvis ikke hun var forberedt på at flytte sig hver gang hingsten foretog sig en bevægelse. Det var kun med nød og næppe hun nåede væk inden de flyvende hove ramte luften hvor hendes før havde befundet sig. Adralinen begyndte at pumpe rundt ved den sorte hoppe. Hun mærkede suset, det var et rush hun ikke kunne ignorer og hun måtte prøve igen.
Atter nærmede hun sig, denne gang bagfra, hvilket nok ikke ville have en positiv effekt, men hun var nød til at se hvad der ville ske. Hun kunne ikke lade være. Det var med lidt forsigtige skridt hun nærmede sig, klar på at springe væk ved den mindste bevægelse.

(40)

Det var ganske bestemt at hun prøvede ham af, men for hvad. Hvad ville denne fremmede opnå- det var vel i sandhed det der var et problem for den arrede hingst. Han vidste ikke præcis hvad hun ville gøre. Selv Rashn ikke kunne se hende, havde han en fornemmelse af at hun var velfornøjet over dette- hvad man skulle galde det. Alt i alt synes Rashn hun mindede om et rovdyr der legede med sit bytte.

Hans hove ramte ikke og da den sorte hoppe atter undveg, hun vidste til syneladen ligepræcis hvornår hun skulle flytte sine hove. Det var frustrerende, for den arrede hingst vidste- eller han vidste ikke, men han var helt sikker på hun ville foresøge sig igen. Hun virkede ikke som en der havde i sinde at stoppe- den del måtte Rashn selv sørge for.
Hans erfaringer i kamp burde give ham fordelen, trods for denne hoppe virkede hurtig til at flytte sig, havde han nok mere kamp teknik end hun havde. Alt i alt virkede hun jo ikke som en der ren faktisk ville kæmpe, men hun lagde op til det- dette kunne ikke undgåes.

Hun nærmede sig igen. Rashn kunne høre sneen der gav efter for hendes øjne. Hun kom bagfra! Hurtigt fik han vendt sig rundt- for aldrig kunne stå med ryggen til fjenden, eller for den sags skyld vende ryggen til- derfor Rashn aldrig bare gik. Det var umuligt for ham.
Med en hvæsende brummen kastede han sig frem imod hoppen med blottet tænder. Det var slut med at gøre det på den pænere måde. Han måtte have hende på afstand i så fald han ikke kunne få hende til at foresvinde. Hun var bestemt ikke bange af sig- men dum var hun.

(31)

Okay, det var måske ikke det smarteste træk at nærme sig hingsten igen. Hans lunde synes at være brændt op og det var ikke bare et hak eller et par flyvende hove der kom imod den sorte hoppe denne gang. Nej, det var hele hingsten der med blottet tænder farrede imod hende.
Lilith bakkede ihærdigt i hvad der virkede som en nyttelyst forsøg på at undvige. Det lykkes hende ikke at undvige og hun mærkede hingsten der ramlede ind i hende, og det var ikke halvhjertet. Hun var gået over stregen, men hvornår kunne man egentlig hvide en leg ville slutte mens den var god. Hvorfor skulle man også slutte netop der hvor den virkede bedst, det var jo svært at forestille sig det var der det hele skiftede. Det var det her og hun måtte give efter for denne hingst. Lilith havde ingen speciel styrke og havde slet ingen erfaring med at kæmpe.

Dog, trods hun måtte gav Lilith ikke helt op. Hun satte hovene i sneen og forsøgte at presse mod hingsten, blot for at se om hun kunne skubbe ham væk. Spændingen, andrelinen var der stadig og nok også det der fik den sorte hoppe til så dumdristigt et forsøg, at gå i mod hingsten der tydeligvis ikke ønskede at slutte dette af uden kom.
Lilith havde dog hans stadig hans opmærksomhed, som hun var yderst tilfreds med, hun var dog ikke tilfreds med at dette kunne koste hende et sår i den ellers fine sorte pels- et sår der kunne blive til et ar. Panikken greb hende.

(41)

Farlig leg

words: 318 | tag:Rashn

♣ ♣ ♣

Helt præcist hvad der foregik vidste Titan ikke, men han kunne fornemme noget var galt. Et eller andet. Det kriblede i hele kroppen på ham, og det var ikke kun efter svømmeturen. På trods af han havde lovet at følge den sort-hvide hoppe havde han været et smut forbi en af de andre øer. Han havde søgt sin søster. Det var han nødt til, for han manglede svar. Det havde dog ikke hjulpet ret meget, for han havde ikke fået de svar han egentlig ønskede. Han havde ikke fundet den sorte hoppe. Turen tilbage havde været møg kold, og både man og hale dryppede stadig. Han kastede sig dog hen over de åbne vidder for at nå tilbage hvor han egentlig hørte til. Alligevel var der noget der fik ham til at søge i en anden retning. En fornemmelse. Og den fornemmelse syntes også at være korrekt at have fulgt.

To skikkelser kunne ses længere fremme, men kun den ene af dem kunne Titan genkende. De små sorte ører blev presset ned i nakken, og på trods af de brugte muskler efter svømmeturen og hele løbeturen hen over Leventras landskab, så satte han farten op. Det måtte være adrenalinen der satte ind. For ham føltes det som om hans ben og hove agerede helt af sig selv. Han behøvede ikke engang at tænke - og det gjorde han sådan set heller ikke. Det var HANS hoppe og der var ikke nogen der skulle tage hende fra ham. Sådan var det bare. Med et hingstet og advarende hvin meldte Titan sin ankomst, men satte ikke farten ned. Han huggede dog forhovene i ganske få meter før han nåede de to, og kun for ikke at ramle ind i hingsten hvis han ville kunne komme til at gøre hoppen ondt. Han hukkede advarende ud med det samme, og pustede sig op. Han sagde aldrig nej tak til en lille udfordring.

51

Tracker | Tables | Plots | Application

Da hans krop ramte den sortes gav det et ryk. Et sted havde den arrede hingst vel forventet at hun ville nå at undvige i sidste øjeblik- hun havde jo klaret det så fint ind til nu. Hun nåede det ikke og han ramte hende med stor kræft. Det var tydeligt at mærke hendes bygning var noget mindre end hans og fik presset hende et godt stykke bagud før hun fik sat imod.

Dog måtte noget af hans fokus flyttes. Hovslag, ikke tydeligt men for en med hørelse som den arrede hingst kunne det dog høres. Opfanges. Kort tid efter lød en vrinsk.
Komplikationer! En blev til to han skulle forholde sig til, og det der før havde virket som nemt afsluttet og han hurtig kunne få fred, blev pludselig en tak svære. Meget hurtigt fik Rashn rykkede sig væk fra denne sorte hoppe og rettet fokus imod denne hingst, endnu en sort en- for Rashn kunne ikke se ham, kun sneen afslørede ham for den arrede hingsts svage syn. Næsten knurrene lød hans dybe brummen i det han hakkede ud efter denne hingst der nu var dukket op. Alt imens Rashn tænkte over sine muligheder.

(32)

Lilith kunne mærke hendes hove glide i sneen i takt med hingsten pressede på. Hun kunne ikke stå fat og for en stund overvejede hun at underkaste sig og give efter for hans ønsker og blot flytte sig. Dog kom Lilith på andre tanker da et vrinsk lød ganske tæt på. Hun var redet.
Lilith fik kastet i blik imod denne rednings hingst, da den sorte arrede fik flyttet sig fra hende og gav hende muligheden for at stikke af. Denne rednings hingst viste sig ikke bare at være en hingst, men Titan der ren faktisk kom hende til undsætning. Lilith havde overvejet om han havde droppet sin del aftalen da han var forsvundet for noget tid- ikke at Lilith ikke havde fundet noget andet at give sig til, men som han kom der med farten imod hende følte hun sig ganske lettet. Selvfølgelig tænkte hun ikke på de konsekvenser hun bød den sorte arrede hingst- det hele havde jo været hende.

Lilith besvarede Titans vrinsk ganske feminint. Hun kunne ikke have været mere glad for at se ham, end hun netop var nu.
Det var uden tøven hun så Titan hakke ud efter den arrede der dog promte hakkede igen. Kun for en stund overvejede Lilith at sige at hun selv havde bedt om det, men tanken om to hingste slås udelukket på grund af hende, fik hende til at tie. Det var jo slet ikke en dårlig form for opmærksomhed- selvom den ene nok ikke ville slås så meget på grund af hende. Det ville dog være hendes skyld.
Inden i frydede Lilith sig.

(42)

Farlig leg

words: 228 | tag:Rashn, Lilith

♣ ♣ ♣

Titan gav et arrigt hvin fra sig da den arrede hingst hukkede ud efter ham og ramte. Det var ikke fordi Titan havde meget øvelse i alvorlig slåskamp, men det afholdt ham stadig ikke fra at gribe ind hvis han så nogen på nakken af dem han havde sat sig for at passe på. Det drejede sig trods alt om mere end bare en. Den unge hingst var også efterhånden blevet godt og grundigt muskuløs, og alle musklerne arbejdede under det stadig fugtige hårlag. Halsen skummede dog en smule efterhånden, og bringen også.

Han gjorde sit bedste for at flytte sit korpus ind mellem de to andre heste, bare for at vise at hvis hingsten ville lege med nogen, så var det i hvert fald ikke hoppen. Han hukkede ud en gang til, men denne gang efter den sorte hingsts hals. På trods af Titans ellers meget grønne øjne, så han rødt. Ikke bare lidt rødt men blod-rødt. De sorte ører forblev presset ned i nakken af ham, bare for at vise at han i hvert fald ikke tog det her som en leg. Ikke som han ellers normalt ville have gjort. Denne gang var det alvor, og Titan vidste det. Han kastede dog et enkelt blik mod den sorthvide hoppe, et blik der var ulæseligt på grund af vreden, som egentlig var rettet mod den sorte hingst.

52

Tracker | Tables | Plots | Application

Bebrejdende kunne Rashn se på den fremmede hoppe, det var trods alt hende denne fremmede hingst var kommet til undsætning for, og i stedet for at fri ham fra slås kamp indledte denne fremmede blot til det. Næppe kunne den arredes hingsts dag blive meget værre. En belastende hoppe dukker op efter en forrige allerede havde været der, og ikke nok med det havde hun tilsyneladende en til at passe på hende, mage måske. Rashn vidste ikke hvordan sådan noget fungerede, men det var tydeligt selv for en næsten blind hingst som Rashn at denne hingst ikke ville have han rørte denne hoppe- hvilket han faktisk også helst havde ville undgå. Hun havde blot ikke gjort det særlig nemt.

Rashn havde ramt denne mørke fremmede hingst da han havde hakket ud. Han havde ikke været helt så hurtig som den fremmede hoppe havde været, dog var denne hingst noget mere alvorlig. Rashn brummede advarende, men bakkede et par skridt væk. Han ønskede ikke røre denne hoppe- faktisk ville han hellere end gerne have hende væk fra sig, så langt væk han ikke ville kunne høre hende eller lugte hende- se hende kunne han ikke rigtig i forvejen.
Arrigt slog Rashn ud med forbenet da den fremmede hingst atter hakkede ud efter ham, denne gang med mere held en første og mærkede tænderne snitte ham.

(33)