Coming home ♣ Altaïr

Coming home

words: 253 | tag: Atlaïr

♣

Det var ikke gået lige så stærkt denne gang for den sorte hingst. Hele hans tur hjem var foregået stivbenet og kold. Det var ved at være noget tid siden han sidst havde sat sine hove i Teylar. Sidst var egentlig da han havde bragt dæmonen med til flokken. Han havde som sådan ikke glemt den sorte hoppe som han havde lovet at følge, men hans ene lille tur med et mål, var blevet til flere dage på grund af de mange ting der havde distraheret ham. Han var ikke en hingst der kunne holde fokus ret lang tid af gangen. Han vidste ikke længere hvor den sorte hoppe var blevet af, og han søgte vel egentlig lige så meget af hende, som han forsøgte at skjule sig. Han ville jo helst ikke spises. Men hvis han nu kunne søge hjælp i flokken, så kunne det måske være han i hvert fald kunne få lov til at leve lidt længere. Bare lidt. Og lidt kunne måske blive til meget. Han var i hvert fald slet ikke klar til at lægge Andromeda bag sig. Ikke med alle de uafsluttede sager.

Sneen lå ikke længere i et tykt lag, for temperaturen havde hævet sig en smule i løbet af dagen efter solens stråler havde varmet luften op. Dog var det begyndt at fryse igen nu hvor mørket havde taget over - og det havde gjort den smeltede sne glat. Det var en anden af grundende til at Titan gik med små stive skridt mod Teylar. 

47

Tracker | Tables | Plots | Application

---

[7]

Den skimlede Altaïr stod med fronten imod grænsen ind til den flok, hvis navn han havde opfanget i vindes lunefulde stemmer. Teylar. En flok, som han havde tænkt sig at undersøge nærmere, men først nu havde han fundet den rette vej i hans indre; for meget var sket for den skimlede hingst de sidste måneder, og megen sorg havde han måttet udholde. Hans sorg var dog erstattet af håb nu, for han havde oplevet noget han aldrig havde troet skulle ske for ham. Han havde mistet den han holdt kær, men ligeså havde han fået kontakt med hendes sjæl, var han ganske sikker på, og en sær vished var vokset i hans indre, erstattet den frustration der i første omgang var dukket frem, ved mødet med spøgelset af hans elskede Taia; for han vidste at han skulle se hende igen.
Med denne ro og det mod, som han havde fundet i visheden om hans kæres skæbne, havde han nu valgt at søge herud til Leventera og finde flokken. Og her stod han nu, med mulen næsten over den usynlige grænse til flokkens område. Her var stille, tyst; kun viden kunne høres omkring den skimlede hingst, og sådan havde det været i timevis. Han havde med vilje afholdt sig fra at vandre direkte ind over grænsen, da hans høflighed ikke kunne bære, at gå ind på andres områder uden invitation. Om han ville stå her i dage? Næppe - men usigten var fænomenal, og havde draget hingsten i en næsten trancelignende tilstand.
Sådan stod han også, da den knasende lyd af hove der brød den efterhånden dybe sne, vækkede den skimlede hingst. Med ét drejede han sin elegante krop rundt og fik øje på en noget stivbenet hingst, der havde kurs direkte imod grænsen til flokken. Var han mon derfra? Selvom Altair sjældent gjorde sig i selskab af det modsatte køn, valgte han dog alligevel at give sig til kende ved et højlyst prust. Måske kunne denne fremmede give ham lov til at passere flokkens område, såfremt han boede der?

Coming home

words: 194 | tag: Altaïr

♣

Den sorte hingst havde opfanget synet af en skimmel hingst før hingsten overhovedet havde givet sig til kende. Titan selv kunne skjule sig i mørke, men ikke i sne. De små plyssede ører vippede bagud et kort øjeblik, fordi det var en hingst han havde fundet. Endnu en af dem. Det syn han havde fået på hingste var ikke specielt positivt. Det blev nærmest mere og mere negativt for hver hingst han mødte. Godt nok kunne han selv være en hidsig satan og ofte fortjente han også de skrammer han fik fra de andre - men i hans hoved gjorde han aldrig noget galt!

Han gjorde et enkelt kast med hovedet, og standsede nogle meter fra den skimle hingst. "Hvad du laver her?" spurgte han, med en accent der gjorde det tydeligt at det i hvert fald ikke var hans første valg af sprog. Det var dog gået op for ham at der ikke var ret mange der forstod ham når han brugte sit modersmål. Det var vel kun dem der kom fra samme sted som ham selv - og den skimle hingst var bestemt ikke en af dem. Hverken af farve eller holdning.

48

Tracker | Tables | Plots | Application

[8]

Den sorte hingst, som tydeligt havde opdaget Altaïr længe før han have opdaget den sorte, satte nu kursen hen imod en skimlede. Altaïr hævede hovedet en smule, og lod sine ører glide en smule ud til siderne. Den fremmede virkede ikke videre glad, og den lille mimiske gestus han havde gjort sig, signalerede at han nok ikke var glad for at se Altaïr heller - selvom de aldrig havde set hinanden. Den skimlede drog et kort suk; han var som regel modstander af at snakke med andre hingste, for de fleste af dem var nogle sortsindede egoer, som slet ikke kunne se ud over egen næsetip og som ingen fantasi havde. Så frastødende. Dog var Altaïr langt fra uhøflig, og selvom han nok i alle andre situationer havde lusket væk inden den sorte havde set ham, så rettede han nu sine ører frem, da den sorte spurgte hvad han lavede der. Med et indledende, sagte prus, begynde den skimlede hingst nu at forklare sig, med den drømmende stemme der karakteriserede ham.

,,Jeg søger Teylar's område, eller rettere, søger invitation til området. Jeg har længe ønsket at undersøge flokkens placering nærmere, så derfor står jeg her. Bor du i flokken, hr?"

Altaïr's toneleje var en anelse mere formelt og anholdt, end normalt. Nu kendte den sorte intet til ham, så han ville nok ikke opfange det bånd, som den skimlede lagde over sig selv i selskab med hingste. Han distancerede sig faktisk, og hans sædvanlige nysgerrige sind blev lagt lidt på is.
Han nikkede til hingsten, let og stadigt elegant, inden han rettede sine ører helt frem, afventende den fremmedes reaktion.

Coming home

words: 193 | tag: Altaïr

♣

Det var mange fremmede ord der kom fra den fremmede hingst. Eller som sådan ikke fremmede, men nogen han ikke havde hørt særlig tit. Han vidste ikke helt hvordan han skulle tage det. Han var ikke meget for at bruge lige så mange ord, og da slet ikke så 'fine'. "Invi-Invitation?" spurgte han undrende, og rystede derefter på hovedet. "Invitation ikke nødvendig. Alle velkomne i Teylar, undtagen skyggerne" Det var trods alt derfor hans søster ikke længere var i Teylar. Hun var ikke længere velkommen der - og hun holdt til på den svovllugtende ø. "Ja, jeg bor i flokken. Flokken er mit hjem" Han var jo stort set vokset op i flokken. Han havde været der lige så langt tilbage som han overhovedet kunne huske, selvom han godt havde fået fortalt han havde strejfet omkring med hopper da han var lille. "Området er ikke meget anderledes end resten af Leventra, og en del af Enophis" forklarede han dog, før han fortsatte fremad, nærmere den skimle, men også forbi ham uden at komme for tæt på, og ind over den usynlige grænse. "Du har vel ikke set en sort hoppe her i nærheden?"

49

Tracker | Tables | Plots | Application

[9]

Da den sorte hingst i første omgang reagerede en smule undrende over de ord, som Altaïr udtalte sig, slog tanken ham, at han nok havde mødt endnu en af dem uden fantasi i sindet. Han prustede en anelse dybt; det var jo langt fra hans mission, så at sige, at banke fornuft i hovedet på hingste, men han kunne ikke lade værre med at ærgre sig på deres vegne, hver gang han mødte en, som manglede evnen til at tænke frit. Det måtte være et ensomt liv.
Han nåede ikke længere i sine tanker om den sorte, som ligeså vel kunne være helt forkerte, inden han fik at vide, at flokken var åben for alle, undtagen Skyggerne. Javel, det forstod han så godt. Selv havde den skimlede hingst ikke megen kendskab til Skyggerne, men den ene oplevelse han havde haft med dem, havde også fået ham til at ønske aldrig at mødes med noget, der havde bare ligheder med de fæle tingester igen.
Da den sorte passerede ham, og gik ind i flokken, hævede Altaïr hovedet igen og bakkede, for at undgå at være for tæt på. Derefter drejede han sin krop rundt og fulgte med ind over grænsen, så han nu befandt sig i Teylar's område - endelig. Han brummede sagte, inden han så imod den kulsorte hingst.

,,Jeg kender flere sorte hopper, men ingen har jeg set for nylig, og ej heller her"

Hans svar var måske en smule kortfattet, men det blev holdt med hans vanlige drømmeagtige tone og med en høflighed, som både var ægte og stor. Selvom han ikke brød sig om hingste, så havde denne sorte ikke givet ham grund til at gå endnu, eller vælge at klappe i - hvilket Altaïr ofte havde gjort overfor andre hingste, hvis han fik nok. Så hellere tie, end at sige noget man ville fortryde.

Coming home

words: 250 | tag: Altaïr

♣

Titan var elendig til at læse andre. Han opfangede nok ikke engang hingsten næsten tilbageholdende væremåde. Havde han selv været helt på toppen havde han nok også forsøgt at rende hingsten ned, så måske var den fremmede bare heldig i dag. Han standsede dog ved hingstens ord - et næsten pludseligt stop. "F-Flere sorte hopper?" stammede han. Ikke nervøst, men simpelthen på grund af sin usikkerhed i ordene. Han var langt mere opmærksom på sit sparsomme ordforråd over for hingsten der havde talt til ham med ord, hvoraf nogle var fuldkomment fremmede. De sorte ører blev vippet bagud et kort øjeblik, men ikke lagt ned i nakken. Han vendte de grønne øjne mod den fremmede, oprigtigt nysgerrigt. "Jeg søger en hoppe, som ikke bare er en hoppe. Hun er en dæmon og hun vil æde mig, hvis ikke jeg følger hende over alt." sagde han så dybt seriøst. Han havde jo lovet hende at følge hende over alt i bytte for hun ikke skulle æde ham. Godt nok kunne han jo ikke følge hende hele tiden, men han måtte jo stadig finde hende, så han i hvert fald kunne forklare at han ikke var stukket af. "Jeg tror jeg er i fa-familie med størstedelen af de s-sorte hopper" tilføjede han dog efterfølgende. Han havde set meget få sorte, som  han ikke delte blod med. Hoppen der havde hakket efter ham da han var lille, var en af dem. Ellers havde de fleste andre sorte han havde fundet, været sorte hingste.

51

Tracker | Tables | Plots | Application

[10]

Pludseligt stoppede den sorte op, da Altaïr havde svaret ham. Altaïr stoppede selv op med en halvkvalt, undrende brummen; han så ikke grund til så pludseligt at stoppe, for der var ingen farer forude. Med en undrende mine betragtede han den sorte hingst, med de næsten skrigende grønlige øjne, imens han snakkede. Hans ord, der blev udtalt med næsten overdreven koncentration, blev en smule forstammede at høre på, hvilket Altaïr ikke rigtig forstod. Han havde endnu ikke mødt en, som have problemer med det fællessprog i Andromeda; men der var jo en første gang for alt.
Dog blev Altaïrs undren endnu større ved hans ord om dæmon-hoppen. Okay, måske han tog fejl - for det lod til at den sorte nok havde fantasi, og endda for meget af den. Nok vidste Altaïr ikke alt, men han vidste at dæmoner ikke fandtes. Han brummede nu mere fuldendt og egentlig ganske afslappet, taget hans selskab i betragtning. Normalt blev han næsten indadvendt når han var sammen med en hingst.

,,En dæmon ligefrem? Jeg betvivler, landet rummer mangt og meget, og magi har jeg set til, men ingen dæmoner. Så er vi vidst ovre i Skyggernes værk, hvis det er den slags ondskab du snakker om?"

Han udspilede sine næsebor en anelse. Noget sagde ham, at hingsten han stod foran var yngre end ham selv, at dømme ud fra væremåde og udseende. Han var muskelsat, og ingen tvivl om at Altaïr nok ikke skulle lægge sig ud fysisk med ham; men han virkede uerfaren, på en måde. Altaïr gjorde ingen tegn til at gå videre, før den sorte gjorde det. I stedet lagde han hovedet let på sned, da han påstod han var i familie med alle de sorte hopper. Var han så i familie med melady Ava?

,,Kender du tilfældigvis en hoppe, der hedder Ava? Mindre end dig og blåsort i pelsen?"

Hvis dette var et familiemedlem til den sorte Ava, var mødet strakt blevet mere interessant. Hun boede vidst også i flokken, med datteren Nymphadora, som han for noget tid siden havde mødt og haft en rigtig god stund med. Måske han kunne rende ind i dem igen?

Coming home

words: 194 | tag: Altaïr

♣

Han nikkede da hingsten satte spørgsmålstegn ved dæmonen. Han rystede dog efterfølgende på hovedet. "Jeg kender til skyggerne. Hun er ikke en skygge. Diabhal olc. . . Lilith hedder hun. Og hun siger hun kommer fra helvedet" forklarede han så. For ham gav det rimelig god mening, for hans søster havde trods alt fortalt mange historier da han var lille. Ikke bare historier, men deres lands historie. Han gøs en enkelt gang, men om det var på grund af kulden eller tanken om at blive spist af den lille hoppe fra helvedet. Hun havde jo allerede bidt ham.

Han fortsatte fremad igen, og lod stadig ørerne glide rundt i alle retninger, observerende og lyttende, bare så han i hvert fald ikke ville falde i baghold. "Ava. . . Ava er min søster. Min storesøster" forklarede han så. "Du kender hende?" Det kunne så absolut ikke være for noget godt. Så sikker var han da. Han havde kun hørt skidt omkring den sorte hoppe i nogen tid, og han havde da også fornemmet bitterheden der hang over hende. Hun havde ændret sig meget, og det var lige før han selv ville sige han ikke kendte hende.

52

Tracker | Tables | Plots | Application

[1]

Afstanden imellem de to hingste var ikke voldsomt stor, men større end Altaïr normalt havde med sine selskaber. Men nu var han normalt sammen med hopper, og ikke hingste, netop fordi han fandt dem uinteressante; og hvis ikke den sorte hingst havde udtalt sig om Lilith, en hoppe han udmærket vidste hvem var, og hvis ikke han havde talt ord fra et sprog han ikke kendte, ville han nok stadig synes den sorte var uinteressant - men den sorte gjorde det, og dermed var en snert af den skimledes opmærksomhed blevet vækket igen. Han rankede sin en anelse i sine bevægelser, da han også nævne Ava. Hans storesøster, simpelthen. Nu blev et lille smil fremkaldt på mulen af den skimlede hingst; for han kendte udmærket godt den sorte Ava, en af dem han i sandhed ville kalde sin venner.

,,Du overrasker, du sorte hingst. Lad mig starte fra en ende af. Lilith kender jeg; hun er hverken dæmon eller kommer fra helvede. Hun er en månedanser, skabt til at bevæge sig i alle timer hun kan, til ære for månens gudinde. Du sorte, pas på hun ikke narre dig, hopper kan være lunefulde"

Sagde han med et let grin; han havde tit oplevet sjove ting fra hoppers sider af, en af årsagerne til han altid fandt dem så fascinerende. De benyttede sig af deres intelligens på et helt andet niveau, og selvom Altaïr måske ikke syntes det var tiltalende når en hoppe manipulerede med det modsatte køn, så havde han altid fundet det fascinerende. De vidste hvordan man skulle bruge sindet, og det måtte han erkendte, at Lilith i sandhed også vidste; om end han ikke havde regnet med at hun ville spille sådanne tricks overfor andre. Han brummede nu en anelse mere fornøjet, da hans næste ord skulle omhandle den blåsorte Ava.

,,Og jeg kender Melady Ava. Jeg har brugt mange timer med hende efterhånden, da hun er en af dem i landet jeg holder mest af. Jeg må næsten have set dig som yngre; hun har fortalt om dig. Men, jeg må spørge, de fremmedeartede ord du sagde, hvor stammer de fra?"

Hans hingstede hals kom rigtig til udtryk nu, da han nysgerrigt rakte den en smule frem, så hele overlinjen blev strukket. Han var ganske velformet, den gode Altaïr, mindre end mange ja, men godt bygget og med rette muskelfylde. Han prustede imod den sorte, en venlig gestus der skulle understrege, at han skam ikke var typen der lagde sig i slagsmål - men en helt modsat type, der langt hellere udforskede sindets verden, om det var muligt.

Coming home

words: 274 | tag: Altaïr

♣

Det ene øre blev vippet ud til siden af det hingsten sagde. Mente han det? at hun var en månedanser? Men? Hun havde jo selv sagt? Det var næsten for meget for Titans lille hoved at kunne overskue. Hvordan skulle han vide hvem af dem der talte sandt? "Min søster siger at Diabhal olc hedder Lilith, og spiser føl... hun ville ikke spise mig, hvis jeg bare fulgte hende over alt" Det var jo ikke kun hoppen selv der sagde det. Det var jo flere forklaringer. Godt nok var mange af de ting han havde hørt fra sin søster, historier. Men historier kom jo også et sted fra, og hvis hun nu var en djævel var hun sikkert meget gammel, og havde levet i tusind af år! flere hundrede generationer - og så ville det jo ikke være så underligt.

"Me-hvad-for-noget?" spurgte han undrende om det ord han brugte før hans søsters navn. Det havde han ikke hørt før. Han måtte dog se undrende mod den skimle hingst, som om han havde sagt noget helt forkert. "Jeg tror ikke vi snakker om den samme. . . Jeg tror ikke hun har nogle venner. Hun er meget. . . Jeg kender ikke et ord for det" fik han så sagt, stadig med en accent der angav at det var ord han ikke var vant til at bruge. Han havde ikke snakket med så mange siden han var føl, og derfor var sproget gemt lidt væk, og i stedet havde han benyttet sig af sproget fra hans hjemland. "Mit hjemland" forklarede han så. Så enkelt kunne det være. "Jeg husker det ikke, men min søster gør."

5

Tracker | Tables | Plots | Application

[2]

Det virkede til, at de ord som Altaïr udtalte sig, skabte mere forvirring i sindet på den sorte, end afklaring. Med let undrende brummen hævede han hovedet, af det som han forklarede om Lilith; de ord han havde sagt, var altså en form for navn til den sorte hoppe. Han mimrede en anelse med mulen, inden hans drømmeagtige toner igen afbrød stilheden, som den sorte havde efterladt sig efter sine ord.

,,Det lyder som om hun har fyldt dig med en masse historier, som blot er historier. Jeg har af egen person mødt hende, og endda brugt flere timer med hende. Hun er blot lidt særlig af sind, intet andet; hver du blot tryg, hun spiser dig ikke."

Herefter lagde han selv hovedet en anelse på skrå, af de ord som han sagde om sin søster. Altaïr kunne ikke forestille sig, at Ava manglede venner, med det sind og humør hun besad. Hun havde altid strålet som en sol, når den skimlede hingst havde været i nærheden af hende; så han kendte slet ikke til de dystre sider, som hoppen besad. Han trak vejret langsomt og dybt, nærmest tænksomt, inden han gav sig til at svare på dette.

,,Jeg kender ingen anden Ava i dette land, så jeg er ganske sikker på det er den samme. Og hendes fortælling om en yngre bror, der blev bragt til landet, som er sort, passer på dig. Hun er mor til to hopper, ikke sandt? Ariel og Nymphadora. Begge af disse har jeg også mødt - og, Melady, er en tiltale man benytter til hopper, i det land jeg kommer fra"

Derpå nikkede han; han havde modtaget det faktum, at sproget stammede fra landet Ava og hingsten kom fra, men den skimlede følte ikke der behøvede at blive konkluderet mere på dette - derimod ville han meget hellere høre omkring hvorfor han mente, at han storesøster ikke havde mange venner. Hvorfor troede han dog ikke det?

Coming home

words: 280 | tag: Altaïr

♣

Historier. Men historier var også sande. Det holdt han nu fast ved, og det fik ham til at sende den skimle hingst et lidt mistroisk blik. Han ville i hvert fald ikke bare droppe troen uden at undersøge sagen nærmere selv. Han ville være helt sikker før han bare lod være med at følge den sorte hoppe - når han nu havde fundet hende igen. For hvad nu hvis den skimle hingst tog fejl og det bare var dæmonen der havde narret ham? Han kunne ikke være for forsigtig. "Jeg vil nu gerne være på den sikre side allligevel. Hun har allerede bidt mig en gang" Han var som sådan ikke bange for dem der bed, men han foretrak da at andre holdt tænderne for sig selv. Hun havde jo som sådan ikke været led ved ham - ikke ifølge ham selv.

Titan nikkede en enkelt gang. "Jo, hun er mor til Ariel og Nymphadora" Det ville nok være for stort et tilfælde hvis der var to sorte hopper med navnet Ava, der begge var mødre til to hopper der hed det samme. Men det hang bare ikke helt sammen med billedet af hans søster og venner. De grønne øjne rettede han fremad, mens han lukkede sig selv inde i sig selv og lod tankerne flyde. Hun havde jo været nogenlunde normal engang - til tider trist, men langt fra lige så bitter og ondskabsfuld som hun havde været på det sidste. Måske ikke engang ondskabsfuld, men bare . . . Han kunne ikke finde et ord der passede ind. Det var mere end bare underligt. "Hvornår har du sidst set hende?" spurgte han så. Det kunne umuligt være for nyligt.

7

Tracker | Tables | Plots | Application

[3]

En dyb brummen forlod mulen på Altaïr, da den sorte hingst udtalte sig omkring Lilith; og den skimlede hingst forstod ham i og for sig godt. Han vidste, at når først man havde oplevet noget, kunne andres ord virke så vage i forhold til det indtryk man selv havde dannet sig, omkring en anden - så der faldt ikke flere ord omkring månedanserinden, fra mulen på den skimlede. I stedet valgte han at holde fokus på den del af samtalen, som omhandlede den blåsorte Ava, som var storesøster til den sorte hingst. Da han bekræftede, at det var den samme de snakkede om, bredte smilet sig et øjeblik igen hos den skimlede hingst, men blev snart erstattet af et mere spørgende blik og smilet blegnede; den sorte virkede langt fra glad, som hans søster. Især ikke nu hvor samtalen omhandlede hende - men hvorfor?

,,Jeg så hende sidst da vinteren lige var sat ind. Vi tog et kapløb, hende og jeg, med Nymphadora godt med. Hun er ganske hurtig, som sin mor - og jeg vil næsten gætte på, at du ligeså er en af sprinterne?"

Det passede i hvert fald på hans bygning. Den unge hingst, eller i hvert fald yngre, hvilket han måtte være da Ava var hans storesøster, lignede i sandhed en der kunne løbe stærkt. Strømlignet bygning, lange ben, godt dybt bryst. Jo, det passede nok meget godt. Herefter lod Altaïr kort sit blik flyttes fra den sorte og flakke over området, som han nu var trådt ind over; Teylar-flokkens område. Han brummede da noget fredfyldt, inden han lagde blikket tilbage på den sorte. Der var så meget af landet han endnu manglede at se - men i det mindste kunne han krydse denne floks grænser af, efter dagens slutning.

Coming home

words: 233 | tag: Altaïr

♣

Vinterens start lå så langt væk. Titan kunne knap nok huske den. Han vidste han havde set bladene skifte farve og falde til jorden, men han huskede ikke hvor mange gange han havde sovet - eller hvor mange gange solen havde stået højt på himlen siden da. "Det var vidst omkring der hun begyndte at blive. . . underlig?" han var ikke sikker på det var det rette ord for det, men han var trods alt heller ikke den bedste til at tale det sprog de andre brugte. Det var heller ikke fordi han havde talt meget da han var lille jo. Han havde været mest vant til at tale gennem sit kropssprog. "Hun er ikke længere velkommen i Teylar. Hun må ikke sætte sine hove i landet her. Men både Ariel og Nymphadora er her stadig" Det var nok det der undrede ham mest - at hun ikke havde taget sine døtre med sig, eller i hvert fald den yngste - men han var sikker på der var en grund til det. "Hun har nye brødre og søstre nu." Han vidste ikke om det var nok forklaring til at hingsten kunne regne ud hvad det var han snakkede om. Men det var jo ikke alle der tog det lige pænt når man snakkede om skyggerne, og han nægtede at tro på at hans søster var ond som skyggerne oftest blev omtalt som.

10

Tracker | Tables | Plots | Application