Bedtime stories | Chrome

[21]

Den grå hoppe vidste udmærket godt at hun aldrig ville være nok for hingsten, men hun håbede at han ikke ville finde hopper der tydeligt var bedre end hende. Ikke fordi hun normalt så sig selv som værende bedre eller dårligere end andre, men hun frygtede at han ville tage en hoppe til sig som han ville holde mere af end han måske holdt af hende. Som hun ville se på, og tydeligt se at hun var lavere stillet. At en anden hoppe ville være smukkere, stærkere, mere charmerende end hende. For hun var langt fra en perfekt hoppe, og det mente hun at Chrome måtte have set for længe siden. Hun havde sine fejl, og man ville finde ud af dem med tiden. Let lukkede hun de gyldne øjne i, men fortsatte blidt sine kærtegn mod hans ryg. Hun kunne endnu tydeligt føle varmen mod sin krop, og hun nød det. Hun nød at lukke verden ude på den måde, selvom hun vidste at den plettede endnu holdt øje. Hun måtte lære at leve med ham, når han var på hans værste samt bedste, og han måtte gøre det samme med hende. De var næsten for forskellige til at dette foretagende gav mening lige meget hvordan man vendte og drejede det. Men så igen. De havde så forskellige forståelser af begrebet ’kærlighed’, hvis da den plettede overhovedet så det på den måde. Ikke at han ikke holdt af hende, men hun tvivlede på at det nogensinde ville kunne udvikle sig til mere, i den retning. Det var velsagtens mod hans natur hvis man kunne sige det på den måde, hvorimod den grå var begyndt at udvikle følelser som hun ikke selv begreb. For hvordan kunne hun hade ham så inderligt, for så derefter at frygte at han skulle blive taget fra hende af nogen andre? Hun måtte prøve så godt hun kunne at holde fast på ham, og forhindre en situation som den der skete før dette, for hun frygtede at hun ville træde forkert. At det blot var held at det var endt sådan her. Men alligevel vidste hun at de endnu ikke var kommet frem til en konklusion der virkelig kunne holde, men snakken måtte vente. Vente lidt endnu.

Wordcount: 372 | tag: Chrome

code by ♥

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Varmen syntes at have bredt sig i den grå hoppe, men han forsatte alligevel med at gnubbe hende, som han havde gjort før. Der var en blidhed bag det han foretog sig, som burde fortælle den grå hoppe, at selvom han gjorde det primært for at varme hende op, så var det også et kærtegn til hende. Et lille bevis på, at hans ord om, at han holdt af hende skam var sande. Et bevis på, at hun var mere en 'bare' en hoppe for ham; ikke, at hun var hans livs udkårne, bestemt ikke, men stadig mere værd end de andre hopper, som han havde mødt. Der var fling mellem dem, bestemt, men ingen af dem kunne rigtigt måle sig med den grå hoppe. Måske fordi hun havde skænket ham et føl, mens ingen af dem havde, eller måske fordi hun var den første han havde mødt; det var faktisk svært at sige præcis hvorfor.
Efter en stund holdt han dog inde. Stoppede med at gnubbe hende og lod i stedet sit hoved hvile mod hendes bagpart, mens han så ud i mørket og hans ører vippede lyttende rundt. Konstant søgte de efter de farer, som han var overbevidst om, at der var derude et sted. De havde blot ikke vist sig endnu.

Stilheden var faldet over dem, hvilket med tanke for deres tidligere udbrud både var forventeligt og lidt af en overraskelse. Generelt var det hele lidt af en overraskelse, hvis man tænkte på hvordan de havde opført sig kort forinden. De havde teet sig absolut barnligt, overbevist om, at de alene kendte sandheden; alt sammen fordi, at de kom fra forskellige steder. Det var noget, som faktisk var værd et par tanker.
Stilheden skulle stå på et stykke tid mere, før Chrome endeligt åbnede munden og sagde noget; "Mitis?" Startede han ud, søgende efter en respons på hvorvidt hun stadig var der eller om hun var faldet i søvn. Det gjorde ham som sådan intet, hvis det var tilfældet. Han kunne altid spørge en anden dag. Trods en manglende tydelig respons fremsatte han lavt sit spørgsmål.

"Du kommer tydeligvis fra et andet sted end jeg gør, men... er det sted her, Andromeda, eller et helt andet...?"

✕ ...but I do it in the best way ✕

[18]

[33]

Stille åbnede den brogede hoppe sine øjne, og strakte kort halsen for at se den plettede hingst. Hun var også interesseret i noget om han, men hun måtte lige tænke lidt.
”Nej, jeg er ikke herfra. Jeg ved ikke helt hvad stedet jeg kom fra hed, men jeg har faktisk ikke været her ret meget længere end du. Højest et par måneder længere. Jeg forstår endnu ikke helt hvordan hele processen med hvordan jeg kom her rent faktisk er gået til, men jeg har bare accepteret det nu. Jeg har heller ikke lyst til at vende tilbage. Hvad med dig?”
Spurgte hun kort, med et let smil om læberne. Trætheden var kommet krybende, men hun havde ikke lyst til at ligge sig til ro allerede nu. Hun lavede ikke just noget udmattende, og der var også visse ting hun ønskede at vide som den plettede, om hvor han kom fra, og hans fortid. Nu vidste han i hvert fald en mindre del af hendes, og der var ikke sket ret meget synderligt interessant efter moderens død. Hun havde bare vandret lidt omkring på må og få, uden noget egentligt mål. Hun var næsten glad for at hun var flyttet derfra, for hun frygtede at hun enten var endt i en flok hvor hun blot ville være én hoppe af mange, eller var endt som sin mor, alene i den kolde vinter. Ingen af delene virkede just tillokkende.

Wordcount: 237 | tag: Chrome

code by ♥

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

I stilhed lyttede den plettede hingst, men det svar han fik, var ej det han søgte. Han havde ikke tænkt på, at hendes land måske hed noget andet, for han havde intet at betegne sit eget med; han havde mere tænkt på, hvordan det var. Det måtte være betydentligt anderledes end hans hjemland, trods alt, når hun var så rolig omkring at holde øje med verden omkring dem og havde et så mystisk syn på visse ting. Han havde ej heller bedt om at høre, hvordan hun var endt her, men han kommenterede ikke på det; han ønskede ikke endnu en diskussion lige nu, i hvert fald ikke med hende. Egentligt havde han nok ikke formuleret sig særlig præcist.

"Hm... jeg tænkte mere på, hvordan der var der, hvor du kom fra. Men... jeg kommer fra et sted meget anderledes end det de her øer; der er langt flere farer der -" Et øjeblik så han over mod det plettede føl. "- og generelt en hårdere tilgang til livet. En del mere 'den bedste overlever' end..." Han fiskede efter et passende ord, men fandt intet. "... hvor du kommer fra." Han gik i hvert fald ud fra, at det var tilfældet, med tanke for alting han vidste om hende, for hendes verden måtte jo have formet hende på en eller anden måde.

Med det vendte han sit blik ud i natten for et øjeblik, hans ører spidset. Han hørte dog intet, så ej heller noget, og vendte derfor sin opmærksomhed tilbage på den grå hoppe, som nu virkede mere varm og tilfreds.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[22]

35

Den brogede forsøgte at gøre det umuligt for den plettede at se at hans ord fik hendes vrede til at blusse end smule op igen, men hun mente ikke at han fortjente at hun ville blive sur på ham igen. Hun brød sig bare ikke om, at han allerede inde hun havde fortalt hvordan det var, gik ud fra at det var et sværere liv han havde levet end hun havde. For hun havde ikke haft det let, og det kunne sagtens være at ingen af dem havde, de havde bare fået vidt forskellige syn på livet, og opdragelsen af et føl. Hun havde haft det hårdt som ungt føl, men ville nu have at Ivory derfor skulle have en lettere oplevelse med livet end hende selv. Nyde den korte tid af uskyld som livet nu gav en. Chrome havde måske en anden opfattelse af det.
”Jeg vil ikke mene at du kan gøre dig klog på hvordan det har været for mig inden jeg har fortalt dig om det. Men der var utrolig koldt og regnfuldt hvorfra jeg kommer. Skove, bakker, bjerge. Der var mange ulve hvor jeg kom fra, men jeg havde mest problemer med dem til sidst. En varm sommer var sjælden, men af og til kom der nogen meget kolde vintre, trods jeg kun nåede at opleve en af dem i den tid jeg levede der. Voksede du op i en flok, eller hvordan foregik din opvækst?”
Hendes første sætning kom ikke i en hård tone sådan som de kunne være. Det var bare en status fra hendes side, men hun lagde ikke mere energi i det, men fortsatte bare med at fortælle. Hun havde efterhånden lagt det bag sig, men hun hadede det sted hun var vokset op. Selv om vinteren var det sjældent at der var noget med at lege i sneen, for det var tit at der kun var regn i flere dage, og minusgrader, men ingen sne.

Wordcount: 325 | tag: Chrome

code by ♥

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Et dæmpet fnys forlod den plettede hingst, mens han lyttede til Mitis ord. Hvordan kunne hun sige, det hun gjorde? Hvordan kunne hun komme fra et sted med ulve, når hun var så ligeglad med at holde øje med verden omkring hende? Halen svirpede bag ham, men han sagde intet; alt der skete var faktisk, at han spændte en smule op, hvilket kunne tages som så mange andre ting også. Samtidigt løftede han sine ene hov, næsten som ville han gå sin vej, men droppede det så og placerede hoven på jorden igen. Der var ingen grund til at gå nu, ikke når de var endt et sted hvor de var mere eller mindre neutrale omkring hinanden.

"Jeg startede i min fars flok og blev jagtet ud per tradition da jeg nåede min anden sommer," svarede han roligt og lod sit hoved glide lidt ned mod hendes side ved at strække sin hals lidt. For et øjeblik stirrede han ud i mørket, før han så forsatte. "Jeg gik lidt omkring for mig selv, før jeg fandt en bachelorgruppe, der passede mig og så fulgte jeg bare med dem indtil... ja... jeg endte her..." Det var en simpel, overfladisk gennemgang, men han havde ingen grund, eller lyst, til at gennemgå det hele i detaljer. Ikke at tiden efter hans fars flok var dårlig... tiden før på den anden side... den... mildest talt var den ikke værd at huske eller genkalde.

"Hvad med dig...?"

✕ ...but I do it in the best way ✕

[3]

[2]

Det var tydeligt at Chrome ikke ligefrem var glad for den forklaring Mitis havde givet hende, og hun blev en hel del irriteret på ham. Hun ville ikke have at skulle dømme hende, men så måtte hun nok også snart stoppe med at dømme hende. Hun var stadig forvirret over hvordan de var endt sådan her, for hendes tanker og følelser omkring den spraglede hingst svingede mere end hun nogensinde havde troet at følelser kunne svinge. Hun ønskede at have ham for sig selv, men lige før havde hun ønsket at forlade ham. Alligevel var hun bange for at han forlod hende. Hun kunne ikke lide det. Hun kunne godt lide at tingene gik som de skulle, som de skulle efter hendes hoved. Det var bare ikke lige at det altid gik sådan. Hun havde på sin vis aldrig set sig selv som en kontrolfreak, men det var som om hun var blevet det. Hun kom ikke med nogen kommentarer til Chromes historie – hun havde ingen ord til at svare med.
”Hm, du har nok hørt det meste af min. Jeg blev født lige i starten af vinteren, og min mor døde i starten af foråret. Jeg har ellers bare klaret mig selv. Det har gået fint.”
Hendes forklaring var ganske kort, for hun havde allerede forklaret det meste til ham. Hendes moder var død, og det var det. Hun havde blot overlevet efter det. Det var først nu at hun virkelig var begyndt at leve rigtigt.

Wordcount: 247 | tag: Chrome

code by ♥