|
|
Post by Deleted on Jun 15, 2017 9:13:45 GMT 1
Appaloosahopppen trak på smilebåndet. "Tjek," lød det så fra Camille, der efterhånden var dækket at er tyndt lag sved. Godt nok var palominohoppen foran hende tungt bygget, men hun var altså langbenet. Ikke at Camille havde noget imod tempoet. Det passede hende faktisk udmærket og så snart Tsvani gjorde plads, smuttede hun op foran i 4 lette galopspring.
Tågen omkring dem var så småt begyndt at lette, en kombination at, at solen var ved at få hul på den og at hopperne var ved at nå op over den tågebanke der må over dalen som låget på en gryde. Det var gradvist fundet ud i krattet, hvilket også var en medvirkende årsag til at det overhovedet var muligt for Camille at overhale koldblodshoppen, og efter er par minutter tavs traven bragede de ud på en bred bjergsti, der efter sporene på den at dømme, var stærkt trafikeret til daglig.
"Halleluja," mumlede Camille med er skælmsk blik i de gyldne øjne, før hun gjorde holdt er øjeblik for at vente på sin nye ven. Stien her var bred nok til at de kunne gå side om side det sidste lille stykke vej.
|
|
|
|
Post by Tsavani on Jun 15, 2017 10:45:29 GMT 1
De to hopper travede side om side i tavshed, mens det var tydeligt at mærke, at de begge blev mere og mere udmattede, jo længere ind på dagen de kom. De havde dog ikke løbet i mange minutter, før de pludselig bragede igennem krattet og kom ud til en bred bjergsti, der havde masser af hovspor i det støvede sand. Hun kunne høre Camille mumle halleluja, inden hun travede op ved hendes side, hvor hun ligeledes stoppede op, så de kunne skridte af sted side om side.
"Fantastisk! En så populær sti som denne må da føre til noget mad og drikke..."
Hun begyndte langsomt at skridte fremad, mens hun mærkede den kraftige sol bage mod hendes lyse skind. Hun smaskede et par gange med sin mule, der var tør helt ind til ganen. Åhhh, hvor kunne hun ikke vente med at dyppe hele hovedet ned i noget koldt, lækkert vand!
They say that life is an open book, turn the page and take another look.
You can't judge me by my cover. It's not what you see, but what you discover. |
|
|
|
Post by Deleted on Jun 15, 2017 12:59:12 GMT 1
Camille trak på smilebåndet, da også Tsvani kom med et begejstret udråb og pointerede at der måtte være vand tæt på. Noget hun havde havde ganske ret i, så Camille nikkede samtykkende. "Vi skal bare omkring hjørnet," svarede den moccaspættede hoppe. og sænkede hovedet, mens de side om side slæbte sig det sidste stykke op ad bjergsiden. Det der med genvejen gennem krattet havde sparet dem tid, men ikke kræfter. Camille spekulerede i sit stille sind på om det havde været bedre at tage den lange bjergvej fra starten af. Muligvis.
De rundede klippesiden og en fantastisk udsigt åbenbarede sig foran dem, inden bjergvejen drejede ind mellem klipperne. Camille stoppede op et øjeblik og lod det smukke tågeklædte landskab synke ind. Hun tog en dyb indånding og kløede sit mudderplettede forben, før hun smilende kastede et blik på sin følgesvend. Man kunne lige akkurat skimte den lille skovsø mellem klipperne og den nærmest trak i begge hopper. Camille gjorde halvt omkring og slæbte sig det sidste stykke hen til vandkanten.
|
|
|
|
Post by Tsavani on Jun 16, 2017 13:03:20 GMT 1
Hun sukkede lettet, da Camille nikkede og sagde, at de bare skulle rundt om hjørnet. "Åh, hvor lyder det fantastisk!"
De rundede nu klippesiden, hvor en helt fantastisk udsigt kom til syne foran dem. Hun stoppede op ved siden af Camille og gengældte hendes smil, mens hun drømmende kiggede ud over det smukke, tågede landskab. Men snart fangede noget andet hendes opmærksomhed, og lige nu måtte hun indrømme, at det var et endnu bedre syn end den smukke udsigt! For mellem klipperne kunne hun skimte en lille skovsø, og bare synet fik hende til at føle, at der forsvandt ti tunge sten fra hendes skuldre! Den spættede Camille fik nu slæbt sig det sidste stykke hen til vandkanten, men Tsavani blev som fyldt med energi på ny og udbrød et begejstret hvin, inden hun sprang frem i galop og stormede forbi Camille med en lykkelig brummen. Hun nåede lige at nappe drillende til det spættede skind, inden hun hoppede direkte ud i søen med et veltilpas suk. Åhhh ja, følelsen af det kolde vand mod hendes ophedede krop var fantastisk! Taknemmeligt stak hun mulen i vandet og drak grådigt, mens hun mærkede den masserende fornemmelse af mudderet, der langsomt blev opløst fra hendes krop. Åhhh, det her var livet!
They say that life is an open book, turn the page and take another look.
You can't judge me by my cover. It's not what you see, but what you discover. |
|
