Wandering about [Zilla]

Mohini betragtede hende blot roligt, da hun trådte et skridt frem. "Indien" sagde hun roligt, og mindes de varme ørkener og det bløde sand. Den evige varme luft, der kærtegnede hendes krop. Hun kunne fornemme hendes nysgerrighed, ud fra tonen på den ungehoppes stemme. Selv mærkede hun rusen, der skyllede gennem hendes krop - hun blev næsten selv som en plag. Trods hun stadig svang, hoved fra side til side. Mærkede hun hvordan, hendes ben begyndte at trippe. Hun var ikke god til at stå stille, og selv fik de grønne øjne et meget energisk gnist over sig. Og smilet var stadig at se på den lyse mule...

Landets navn kom lidt som en overraskelse for den unge plag som blot for en stund stod og så en anelse lost ud. Hvad var dette Indien? Den unge plag trak på skulderne og lagde hovedet på sned, mens nysgerrigheden stadig var at finde i det ravfarvede øjne hun havde arvet fra Monsteret. Hun bemærkede godt hun begyndte at trippe og selvom det signalerede at hun ikke var vild med at stå stille så ville den unge vide mere.

" Hvad er Indien? "

Spurgte hun så atter. Hun vidste trods alt ikke hvad det var for et land.

Mohini var ved at sprænge af ren energi, og hun måtte have ro i kroppen. Hun gik derfor rundt i en cirkel om den unge hoppe, mens hun tænkte over, hvordan hun skulle forklare hvad dette land hun kom fra var for noget.

"Det er en land, der er fyldt med sand og varme det kan nok bedst beskrives som Zenobia, sand så langt øjet rækker. Og kun heste som ser ud som mig. Vores kendetegn er vores ører som buer ind over hinanden"

Selv savnede hun ikke sit land, kun varmen og det bløde sand. Men der havde hun fundet ud af at Ø'en Zenobia var der hun følte sig hjemme, når den lille hjemve kom frem i hende. Hun var som skabt, til at bevæge sig yndefuldt i sandet, den slanke og lette krop hun var i besiddelse af. De grønne øjne, var forsat fæstet på den unge hoppe. Men hun gik samtidig stadig rundt om hende, det hjalp lidt. Og for en stund var hun stoppet, med at væve hoved fra side til side. Nok fordi hun havde været fokuseret over at prøve at forklare hvad det var for et land hun kom fra.

Euphoria lyttede intenst til hende, mens hoppen beskrev landet hvor hun kom fra. De lyste ud af den unge hoppe af ren nysgerrighed, og hun snurrede rundt på stedet for konstant at holde fronten mod hoppen som var begyndt at cirkulere omkring hende. Hun fortalte om varmen, sandet og alt hvad der egentlig kunne beskrives som Zenobia. Hun vippede hovedet på skrå og smaskede tilpast, inden hun ivrigt trippede, mens hun ligeså ivrigt nikkede og slugte hvert et ord og lod blikket vandre til hendes ører og betragtede dem med misundelse. Sådan nogle ville hun også have!

" Uuuuh "

Lød det så fra hende, mens hun for en stund stod og var ved at vride sig selv i stykker over at følge hoppen inden hun med en forsigtig nappende gestus inviterede til mere bevægelse.

Det så nu meget morsomt ud, og andre ville nok have set dette syn som noget meget mærkeligt. Der gik den høje spinkle, hoppe rundt om den unge hoppe som samtidig var ved at gøre sig selv rundtosset der i midten af Mohini's cirkel. Da hun kunne se, misundelsen i hendes blik. Kunne Mohini ikke holde en mild latter tilbage, hun var endelig tøet op over for denne fremme - og det var slet ikke til at genkende den første spænding der havde været mellem de to hopper.

"Du, skal bare øve dig - så kan dine også komme til at se sådan ud" de grønne øjne, fik et drilsk glimt over sig. Og hun måtte altså se hvordan den unge hoppe ville reagere på dette. Da hun nappede ud efter hende, gjorde Mohini et stort hop, som havde hun bidt hende eller var hun blevet stukket af noget. Og Hurtig kom der et par buk fra hende, men ikke mod den unge hoppe men væk fra hende. Hun havde ventede på at kunne sætte afsted, i noget mere bevægelse så hun var som en bombe der eksploderede af ren energi. Og i sin iver i dette, havde kroppen reageret helt modsat af hvad hun entelig havde ment, men det havde man nok lidt på fornemmelsen, når man havde kendt hende lidt. Da hun ikke altid udtrykte det korrekt i en givende situation da kroppen levede sit eget liv.

Euphoria nikkede ivrigt til hoppen og fandt et bredt smil frem på mulen, mens en perlende latter nu skød frem for hendes bryst. Hun dansede let op på siden af den lyse hoppe og slog elegant med hovedet. Hun stoppede nu op med en koncentreret mine, og hendes mandelformede ører begyndte at rykke på sig, men hun kunne ikke få dem til at bue ligeså flot som hoppens, og derfor kunne man langsomt se hvordan den unge så helt skæv ud i hovedet, mens hun ihærdigt øvede sig på at få flotte ører. Hoppens reaktion fra hendes nap, fik hende dog til at hoppe ivrigt på stedet og hoppe ihærdigt frem og tilbage med en perlende latter. Det var sjov leg det her!

Den unge latter, virkede så opkvikkende som badet hun i kilden af ungdom. Der ved hendes side befandt den unge hoppe sig, og Mohini nød hendes tilstede værelse, trods hun generelt ikke svingede godt med de unge. Men nok fordi hun til tider selv var ung af sind, hyggede hun sig med dem. Hun havde aldrig selv fået lov til at være ung, hun havde klaret sig selv hele livet. Hvilket gjorde der ikke var tid, til at være ung - men hurtig vokse op.

Mohini, stoppede lige så brat op da Euphoria stoppede op med en koncentreret mine, og de små ører begyndte at rykke på sig. Det var lige før Mohini ikke kunne holde sin latter tilbage, men blot et stort smil bredte sig på den lyse mule. Hun blev helt statisk da hun havde nappede efter hende, og havde heldigvis ikke taget det så bogstaveligt som det kunne have virket som.

Det var som om, hele denne fremmedes energi gik lige over i Mohini, som nu selv hoppede og dansede på stedet som en anden plag. Et hurtig slag med den lange hale, og hun lavede et hop frem mod den unge hoppe. Og puffede efter hende, som en form for tag fat.

Euphoria var i den syvende himmel og havde endelig fundet en legekammerart i det hun de sidste par dage ikke havde kunne finde Nymfen. Hun dansede med høje knæløft på stedet og lo perlende. Da hoppen nu puffede til hende blev latteren blot højere og mere skinger. Hun var glad for selvskab, og hun puffede nu selv ud efter hoppen, inden hun hurtigt sprang til siden med et fnis.

" Du er den! "

Lød det så fra hende inden hun med en serie bukspring pilede omrking den lyse hoppe.

Mohini havde selv høje knæløft, og halen helt i sky. Mens hendes milde latter lød fra hendes strube. Det var slet ikke til at tro, at disse to skabninger som dansede omkring og morede sig med hinanden. Havde haft så nervøst og intenst møde for blot nogle minutter siden. Der var en helt anden stemning og ro over dem begge. Og det var noget hun nød til fulde, og da den unge sagde Du er den - smilede Mohini drilsk og de grønne øjne var fokuseret på hendes mål. Og jagten var nu gået ind, Mohini sprang afsted efter Euphoria. Og lavede selv nogle bukkespring og forsøgte at få fat på hende, men hun var en hurtig lille en.

Euphoria havde lykkeligt glemt alt om starten af deres møde og pilede blot omkring hoppen med højt løftet hale, mens den perlende latter varede ved. At hun var så glad for en fremmed var blot et led i hendes personlige udvikling og hun var efterhånden ved at overfinde den hurdle hendes far havde smidt i hovedet på hende. Monsteret. Hun bukkede stadig i ny og næ og fik rigtig udfoldet at hun var en hurtig lille dame, men ikke nær så hurtig som hendes ældre broder. Han var nok den hurtigste hun nogensinde havde mødt. Fars dreng. Euphoria havde løsrevet sig sine forældre og fundet et nyt hjem i Teylar. Hun følte at det var der hun hørte hjemme.

Mohini kunne ikke lade være med at le, og den lille susede rundt om hende. Men endelig fik hun fat i den lille. Blidt nappede hun hende i halen og hvinede helt af glæde, over hun havde fanget hende. Og sagde så "Du er den" og satte afsted i en kort galop, blot for at give hende en chance. Selv om den lille faktisk allerede var meget hurtigere end hende. Men 'voksen' skulle hun jo være, selv om hun var typen der gik all ind når hun legede, ikke noget med at lade den lille vinde bare fordi hun var ung. Men lige nu havde høfligheden alligevel et lille tag i hende, for hun afventede om den unge kunne følge med. Forsat var halen højt hævet og hun kastede vildt med hoved. Som igen var begyndt at gynge fra side til side.

Euphoria bemærkede at den lyse kom nærmere og stoppede da sit bukkeri for ikke at ramme hende i kådhed. Hun slog i stedet med hovedet da hun nu blev 'fanget' Hun snurrede rundt på stedet og snublede så over sine egne ben, men var allerede sprunget på benene før hun overhovedet var væltet. Hun slog ud i en serie kåde bukspring, før hun med en perlende latter satte efter den lyse hoppe med de smukke ører. Hun lod et svagt stejl frembringes i det hun kort stoppede op og forsøgte at lægge en slagplan. Hun trak dog på skulderne og pilede nu efter hende i stedetfor.

Mohini, var lige ved at knække sammen af grin, over det rullefald Euphoria havde udført. Knap nok nåede hun at falde, før hun allerede var på de lange stænger igen. Hun mærkede hvordan hun blev helt høj af alt den energi. Det var som et euforiserende stof at være i selskab med denne unge hoppe. Hun var som et lille lyn, fyldt med energi, og hurtig som bare pokker. Mohini, så hvordan hun pilede efter hende og satte nu farten mere op - hun havde kursen mod skoven. Her kunne hun sikkert gemme sig godt for hende, for på hurtighed kunne hun ikke vinde. Hun mærkede hvordan verden svandt væk omkring hende, og det var som om de kun var de to alene i en dis. Uden andre forstyrelser. Hun nød, at koble af noget hun ikke havde gjort i mange år - men det var også første gang hun mødte en ung sjæl. Noget hun ellers havde foragtet da det intet sagde hende, men det havde det nye land lavet om, uden hun havde stillet Spørgsmålstegn ved det.

Euphoria prøvede ihærdigt at fange den lyse hoppe, som nu havde sat kursen mod skoven. Den unge hoppe spidsede ørerne og tøvede et kort sekund, i det hun lige skulle finde ud af hvordan hun skulle tackle at skulle ind i mellem træerne. Dog hindrede det hende ikke, for hun kendte trods alt skoven godt. Det kunne hun drage til hendes fordel, selvom at hun måtte sænke farten betydeligere. Havde det nu været hendes broder så havde han snildt kunne fange hende uden så meget som at bevæge sig. Hun kastede let med hovedet og lo så blot ved tanken. Det slog hende også at hun kunne noget andet, men havde ikke oplevet det siden den dag. Euphoria gøs kort, men slog det ud af hovedet.

Engen blev lagt bag dem, og skoven kom nærmere og nærmere. Mohini, lod det grønne blik fange den lille hurtige hoppe som var lige i hælene på hende. "Du fanger mig aldrig" Lo hun mens, hun satte farven lidt mere op og løftede halen højt af kådhed. Hun mærkede hvordan jorden gav ekko under deres dungenrede hove mens de løb afsted. Hun lod sin spinke krop, forsvinde ind i skoven. Og så sig hurtig rundt, var der mon nogle steder hun kunne løbe i skjul - hun så en stamme som hun valgte at hoppe over, og lige da hun lande dreje hun rundt og forsøgte at skjule sig bag en af træerne ved siden. Om det ville lykkes, måtte tiden vise. For den unge hoppe var lyn hurtig.