Wandering about [Zilla]

Skoven nærmede sig hastigt, men Euphoria tog det roligt. Hun havde energien til at holde sig kørende længe endnu. Hun så efter hoppen i det hun sprang over en træstamme, og hun fulgte med kort tid efter. Hun forsøgte at lure hoppens hensigter og hun gjorde sig et slag med, hovedet inden hun hapsede sig fast i halehårene, men måtte hurtigt slippe igen. Hun hørte udfordringen og lo blot højt, inden hun drejede af ind mellem træerne, før hun dukkede op længere fremme og kom pilende imod hende. Hun kendte trods alt stedet som sin egen armhule. En perlende latter skød op fra hendes brystkasse, inden hun forsøgte at nå hoppen.

Mohini, kunne hører hvordan hun hastig kom hende nærmer. Og måtte erkende hendes forsøg på at gemme sig ikke var lykkes. Hun stod blot, og afventede det lille lyn var helt henne ved hende. Hvor på hun strakte mulen venligt mod hende og sagde "Dine forældre, har lært dig at løbe meget hurtigt" hun kiggede på hende med et venligt blik, og de grønne øjne var varme og venlige at se ind i.

Euphoria så hvordan hoppen stoppede og ligeledes gjorde hun, men ikke før hun havde duttet hende på bringen, med et muntert fnis. Da hoppen dog nævnte hendes forældre spærrede hun øjnene op og rystede stille på hovedet. Hun vidste dog at hoppen ikke kunne vide at hendes mor var bims og hendes fader et monster. Hun skrabede derfor lidt i jorden under hende, inden hun så op på hoppen.

" Ikke forældre. Min storebror. "

Lød det så roligt fra hende, som havde hun kravlet over endnu en hurdle.

Mohini så hvordan hun spærrede sine øjne helt op. Hun blev selv helt overrasket, og det grønne blik betragtede hendes ravfarvet øjne. Den lille hov blev skrabet frem og tilbage i jorden, foran dem og Mohini så letter forvirret på hende - hvad hun sagt noget forkert? Mon hun ingen forældre havde i dette land.

"Din bror, han må være en hurtig en" sagde hun mildt, og prøvede at smile venlig til hende. "Hvem er han?"

Euphoria var lettet over at den lyse hoppe nu i stedet førte samtalen over på hendes broder fremfor hendes forældre som hun havde reageret på. Hendes sind var stadig skrøbeligt, men det var blevet bedre med årene. Hun mimrede i stedet med mulen og løftede hovedet et anelse. Hvordan skulle hun beskrive den gyldne hingst med det mærkelige sind. Hun så mod hoppen.

" Den hurtigste i landet.. I hvertfald næsten.. Du er ikke i tvivl om hvem han er når du møder ham. Han er skør "

Lød det så fra hende. Hun havde ikke noget særligt bånd til hankønnene i familien. Den der stod hende nærmest var hendes halvbroder, og også den ældste, men det var nu mest fordi han havde ledt hende til hendes nuværende hjem.

Mohini kendte alt for godt til at have nogle ting, man helt sikke ville snakke om. Da det simpelhen rev op i nogle gamle sår man ikke ønskede. Hun så hvordan hendes blik skiftede da hun spurgte ind til hendes bror. Hun smilede og lyttede til hvad hun fortalte og nikkede venligt. Og kom sådan til at le, da hun sagde han var skør.

"Har du ellers noget familie, her i landet? Og hvor holder en frøken som dig så til?"

Hoppens latter gjorde ikke noget udfald på Euphoria. Hun var skam alvorlig med at hun mente han var skør, men det måtte hun se for sig selv. Det var trods alt svært at sige om den gyldne hingst ville reagere anderledes på den lyse hoppe. Hun smilede i stedet stille og vippede med de mandelformede ører, som desværre ikke var samme form som hoppens.

" Min mor, Monsteret, Min bror, min halvbror, min Nymfe og en niece. "

Plaprede hun så løs. Hun sendte et uskyldigt smil til den lyse hoppe.

" Hos Nymfen, i Teylar på Leventera "

Svarede hun så høfligt. Der skete vel ikke noget ved at dele det med den lyse hoppe. Måske hun også ville bo der.

Hun bemærkede at hun vippede med ørene og smilede blot "Øvelse, så kommer det en dag" hun havde sin egen lille fest, med at hun havde bildt den unde ind at hun kunne få ører som hende. Men hun ville så nødig tage denne mission fra den lille, som havde prøvet noget så ihærdigt at vrikke med dem så de også blev buet.

"Teylar, der kan man bare se - den flok har jeg hørt om og endda overvejet at slutte mig til" De grønne øjne lyste, da hun havde mødt end fra denne flok som hun havde i sinde at finde ud af mere om og beslutte om hun ville slutte sig til. Hvis de andre var ½ så flinke som den lille så var hun sikker på hun ville få det godt der.

Begejstret lyste de ravfarvede øjne op som julelys da hoppen luftede sin idé om at slutte sig til Teylar, dette var efterfulgt af et bredt smil og hun dansede ivrigt hen mod den lyse inden hun i en sejrsdans cirkulerede omrking hende. En idé hvilket tydeligvis frydede den unge sjæl. En perlende latter fandt vej fra hendes strube inden hun stoppede foran hoppen med et stort smil plantet på den lyserøde mule.

" Uuh jajaja! Så kan du møde Nymfen, og så kan vi løbe om kap, og så måske så kan du møde min bror, og den gyldne hoppe som min bror er venner med og Nymfens onkel, og og "

Euphoria blev næsten kvalt i sin egen euforiske munddiarré, men hun kunne godt lide sin nye ven.

★★Mohini★★
“We love the things we love for what they are.''



Hun kunne se hvordan, hendes øjne lyste op som to stykker rav, solen skinnede igennem. Og det brede smil om hendes mule. Mohini havde selv et bredt smil om den lyse mule, og de grønne øjne betragtede denne unge sjæl. Hun måtte koncentrere sig for at holde fokus på det lille lyn da hun lavede en sejersdans rundt om hende. Den perlende latter gav næsten ekko i landskabet. Nu stoppede hun op foran hende og Mohini's grønne øjne hvilede mildt på hende - letter afventeden.

"Det vil være mig en ære"
Hun nåede næsten ikke at få indført mere da Euphoria var helt oppe at kører og ordene væltede ud af hende, det var lige før Mohini var bange for den unge hoppe ikke fik luft nok - med alt det hun ville sige og fortælle.