Post by Deleted on Oct 21, 2015 9:28:27 GMT 1
Der var umådeligt mange informationer. Informationer, som den grå egentlig ikke havde en jordisk chance for at bearbejde ordentligt. Men dog lyttede hun ganske intenst til alle de ord han havde valgt at sige – og hun ventede da også nogenlunde tålmodigt på at han ville besvare hendes før stillede spørgsmål. Og der gik heller ikke andet end nogle få sekunder, før den røde Lupë begyndte at fortælle og forklare. Asiras øjne kneb sig let sammen ved alle hans ord. Han kunne stoppe et hjerte, og få det til at accelerer. Det virkede umuligt og som en løgn; men det var det nok ikke. Men ikke nok med at han havde haft denne magi, så var det også noget han havde arvet, fordi hans forældre begge ejede denne.. magi.
Asira brummede i en lidt dyb tone, trods hun var hoppe, mens hun tænkende så på ham. Så hendes fader – deres fader, var altså også med magi? Men var det så noget han havde fået foræret, eller ej? For Asira ejede ingen magiske kræfter. Hun var skam bare som alle andre; hvis det da var det normale.
,,Så.. Djange har magi? Er han født med det?”
Hun løftede det ene ikke eksisterende øjenbryn, mens hun så en smule indtrængende på ham. Mon han stod og løj overfor hende – eller var dette her virkelig den fulde sanhed? Det hele virkede absurd.
,,Belial – er det din lillebror?”
Hun sagde ’din’ og ikke vores. For hun havde stadig svært ved at forholde sig til, at der var endnu en af slagsen, og at Lupë dermed ikke var hendes eneste broder. Lupë havde nævnt navnet Belial før, men det hele var gået lidt hurtigt, så hun kom kort i tvivl om, om det hele var forstået rigtigt med disse navne.
Asira brummede i en lidt dyb tone, trods hun var hoppe, mens hun tænkende så på ham. Så hendes fader – deres fader, var altså også med magi? Men var det så noget han havde fået foræret, eller ej? For Asira ejede ingen magiske kræfter. Hun var skam bare som alle andre; hvis det da var det normale.
,,Så.. Djange har magi? Er han født med det?”
Hun løftede det ene ikke eksisterende øjenbryn, mens hun så en smule indtrængende på ham. Mon han stod og løj overfor hende – eller var dette her virkelig den fulde sanhed? Det hele virkede absurd.
,,Belial – er det din lillebror?”
Hun sagde ’din’ og ikke vores. For hun havde stadig svært ved at forholde sig til, at der var endnu en af slagsen, og at Lupë dermed ikke var hendes eneste broder. Lupë havde nævnt navnet Belial før, men det hele var gået lidt hurtigt, så hun kom kort i tvivl om, om det hele var forstået rigtigt med disse navne.
